Asnæs Andelsmejeri
Oprettet i 1886 og det lå på Åstoftevej.
1896 i en halv snes år frem var bestyreren Peter Gyldenvang, Asnæs.
1904 til 1919 den 12. maj har mejeribestyrer Chresten Krabbe ved sin fratræden modtaget mange gaver for lang og tro tjeneste. 2 lænestole, 2 sølvpotageskeer, samt 12 sølvspiseskeer.
Blev i 1931 erstattet af et nybygget mejeri på Storegade 35 da det blev lagt sammen med Toftegård-mejeriet (i 2010 centervejen 4a matr. 6b).
Men det skete ikke uden "sværdslag", selvom de daværende formænd, gårdejer Jens Nordgaard for Asnæs Mejeri, og gårdejer Niels Søgaard for Toftegård Mejeri, gik ind for sammenlægningen, men særligt blandt Asnæs mejeris andelshavere var der megen modstand. Det var det mindste mejeri, og de følte sig tilsidesatte, fordi man ønskede det nye mejeri lagt i Asnæs by. Andre fandt dog, at det havde mindre at sige, hvor mejeriet kom til at ligge, når det blot var et sted, hvor der var vand.
Ved et forberedende møde blev det vedtaget at bygge det nye mejeri, hvor Asnæs mejeri kom til at ligge, men de utilfredse indkaldte til et nyt møde, hvor det med 100 stemmer mod 56 vedtoges, at bestyrelserne skulle prøve at finde en anden plads. Resultatet blev en ny vedtagelse af at lægge mejeriet på Skolelodden ved Åstoftevejen, men det var heller ikke tilfredsstillende. Navnlig Chr. Hansen, Åvang, gik imod dette, og det gik så vidt, at Jens Nordgaard blev sat af, og erstattet af Chr. Hansen.
En overgang så det ud til, at der ikke kunne opnås enighed om sammenlægningen, men så skete det alligevel, at man enedes om at bygge, hvor mejeriet kom til at ligge.
Derefter var der strid om, hvorvidt det nye mejeri skulle optage osteproduktion eller ej. Det blev forkastet med få stemmers majoritet.
Mejeriet kom til at koste godt 78.000,00 kr. for bygningerne, og 63.000,00 kr. for maskiner og andet inventar.
Og så begyndte arbejdet med at bygge det nye mejeri til erstatning for mejeriet på Åstofte og Andelsmejeriet Toftegård, men der var mange om at bestemme, så det trak ud med at få begyndt rigtigt.
1931. den 8. december kom man så i gang.
Som mejeribestyrer ansattes den 26-årige Anders Knud Hansen, der var bestyrer over 25 år.
De gamle mejeribygninger på Åstoftevej (matr. 16a) blev først revet ned i 1971 (er omtalt længere nede), men da var mejeriet for længst flyttet til Storegade.
I 1931 havde Asnæs Andelsmejeri 138 leverandører med 1000 køer - heraf 1 med over 20 køer og 35 med 4 køer eller derunder.
Personale i 1931: Mejeribestyrer, 1 mejerist, 1 laborant, 1 elev, 1 kusk og leverandørernes 10 kuske.
Formand i 1931: gårdejer Niels Søgaard, Svanholm formand fra 1929, og han var formand i 13 år.
Bestyrer i 1931: Anders Knud Hansen, som var mejeribestyrer i Asnæs fra 1926.
Det nye mejeri lå lidt tilbagetrukket fra Storegade.
Her lå en gammel gård, der siden 1874 var ejet af gårdejer Lars Henrik Hansen.
Der tærskede de med damp, og det var utroligt spændende. Damplokomobilet der skulle trække tærskeværket med en meget lang drivrem, var fyret med kul, og når der var damptryk nok, trak manden, der passede lokomobilet, i fløjten, og så startede tærskearbejdet. Til middag var det tradition, at hele mandskabet fik varm middagsmad på gården, og der blev altid kræset lidt for dem, og der blev bl.a. serveret flæskesteg, og det var ikke hver dag man fik det dengang.
1934 blev det færdigt med helt nyt maskineri. Det var dog påfaldende, at man dengang valgte dampmaskine til driften, hvor elektrisk drift var blevet almindeligt.
Det nye Andelsmejeri lå på Storegade 35 (i 2010 Centervejen 4a), og fik matr. nr. 6b.
1944 blev gårdejer Peter Jensen, Søgård, valgt til ny formand.
Da mejeriet brændte i 1944 blev det også ændret til el-drift.
1946 den 27. marts har Asnæs sogneråd af slagtermester Johansen, Høve, købt det gamle mejeri ved vejen mellem Asnæs og Åstofte i den hensigt at indrette det til husvildebolig. Der kan blive plads til flere lejligheder.
1951 benyttede man lejligheden til at hylde 1. mejerist, der har været knyttet til mejerierne i Asnæs i over 32 år. Da han havde 25-års jubilæum under besættelsen, blev dette passeret i stilhed. Han var kasserer i Asnæs Sygekasse i 28 år, og regnskabsfører for Asnæs Brugsforening i 10 år.
1956 på generalforsamlingen 14. november mindedes formanden, gårdejer Peter Jensen, Søgård, til indledning mejeriets første formand, Niels Søgård, der var død sommeren 1956. Han havde betydet meget for mejerierne i Asnæs. Der var i sin tid to mejerier, men de var begge gamle, og da de i 1931 stod overfor begge at skulle ofre betydelige beløb på modernisering, enedes man om at slå dem sammen til et nyt stort mejeri. Det var Niels Søgård, der var sjælen i det arbejde. Han var formand for et af de gamle mejerier, og blev formand for det forberedende udvalg. Da det nye mejeri var rejst, blev han dettes formand igennem 13 år. (Peter Jensen, der selv har været formand i 12 år oplyste, at det nye mejeri har 25 års jubilæum den 8. december).
+
1961 den 17. april blev man medlem af Odsherreds Mejerikreds.
1961 den 1. oktober gik mejeriet over til kun at behandle al konsummælk, og bl.a. også fra de nedlagte Lumsås Andelsmejeri og Odden Andelsmejeri.
Mejeribestyrer Anders Knud Hansen, der var flyttet med fra Åstofte til det nye mejeri, var bestyrer indtil mejeriet blev nedlagt 1967.
1967 den 1. april har mejeribestyrer Anders Knud Hansen selv opsagt sin stilling.
Mejeriet, der blev bygget i Åstofte i 1886, og før det blev bygget, her behandlede bønderne selv mælken i en "mælkekælder" på gårdene,
hvor det var kvindernes arbejde at kærne smør, og de blev kaldet "mejersker".
Da så mejeriet kom, var det naturligt, at det var kvinderne, der fortsatte med dette arbejde, men med tiden blev de udlærte mejerister,
der var beskæftiget på mejerierne.
1971 den 26. november blev det besluttet at rive de gamle mejeribygninger fra 1886 ned.
Udvalget for faste ejendomme i Dragsholm kommune oplyste, at den sidste familie var flyttet ud. Udvalget havde på mødet modtaget tilbud fra en mand, som ville give 500,00 kr. for at fjerne tømmeret fra mejeriet, og dette arbejde skal være afsluttet 9 dage efter, og når det er sket bliver der sat en bulldozer på resten.
På samme møde blev det besluttet at kommunehuset i Bjergesø, det fik kommunens brandkorps tilladelse til at fjerne med en brandøvelse, hvilket skete lørdag den 11. december.
+
1967 den 29. juli havde Odsherreds Mejerikreds solgt det nye mejeri til bagermester Keld Høholdt, Jyllinge, til overtagelse 15. september. Keld Høholdt er søn af mælkehandler Karl Larsen, Sjællands Odde. Keld Høholdt har gennem de sidste 7 år oparbejdet en betydelig bagerivirksomhed i Jyllinge, og hans plan er at indrette fabriksbageri for produktion af lagkagebunde m.m.
Af mejeriet maskiner medfølger kun køleanlæg og dampkedlen i handelen, idet Odsherreds Mejerikreds for længst har anvendt de fleste brugbare maskiner ved indretning af konsummælksafdelingen på "Ellingebjerg Andelsmejeri".
Der var planer om at etablere en "Bisquit-fabrik", men ejeren opgav på grund af ugunstige forhold i branchen.
1969 den 9. juli blev bygningerne overtaget af Odsherreds Maskinforretning Freno A/S.
1973 den 3. december blev det vedtaget på et kreditormøde i Odsherreds Maskinforretning Freno A/S, at sælge bygningerne til murermester Vagn Nielsen, Asnæs, (Dragsholm Beton- og Murerforretning).
1973 den 11. december sker overtagelsen, og Vagn Nielsen oplyser, at han agter at bruge bygningerne til lagerplads for maskiner, og andet materiel, samt værksted til reparationer på maskinparken. Han har hidtil haft lejemål på Nordgården, men det er opsagt til 1. januar 1974. Han flytter også fra sin nuværende bopæl, og til den tidligere mejeribestyrerbolig.
Dragsholm Beton- og Murerforretning var her indtil 1990.
Mejeribygningen blev revet ned 2007.
Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 27. april 1951 og 15. november, 4. og 10. december 1956. - 25. mats og 29. juli 1967 og "det stod i" 10. maj 1969 og 27. maj 1969 og 11. juni og 17. november 1971. - Odsherred Tidende 27. marts 1946.--SOC 12. jan 2012, 14:04 (CET)
