Anders Kristian Sivertsen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Anders Kristian Sivertsen, chauffør og landmand m.m., Isefjordsvej 2, Nykøbing Sjælland.

Han er født den 2. marts 1892 på Gudmindrup Lyng, som søn af landmand Morten Kristian Sivertsen, og hustru Anna Jensine Larsen.

Som ung var han ved landbruget.

I nogle år var han forvalter på Birket.

1925 købte han jord omkring Egebjergvej og Isefjordsvej for selv at begynde et landbrug her.

Han forpagtede mere jord, og en overgang havde han en ret stor besætning af køer, svin og fjerkræ.

Samtidig med at han passede dette - med hustruens hjælp - virkede han en lang årrække som chauffør for Carl Jensen & Søn.

Lige efter krigen 1940-45 var det slut, og så måtte han opgive landbrug og chaufførvirksomheden.

I stedet oprettede han og hustruen et pensionat i Havnegade, som de havde til 1953.

Så byggede Sivertsen den store ejendom på Egebjergvej overfor Grønnehavehus.

Efter hustruens død et par år senere, købte han sit gamle hus, Isefjordsvej 2, tilbage.

I ægteskabet er 5 børn, hvoraf den ældste søn er hospitalsbetjent Børge Sivertsen, og en anden søn er brandmand i København, mens tre døtre bor i Kalundborg, København og Svendborg.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 23. september 1963.--SOC 4. sep 2014, 17:06 (CEST)


Anders Kristian Sivertsen døde 20. september 1963 på Isefjordsvej 2.