Amtshospitalet
Historien om Sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland
I begyndelsen af år 1900 var der på Sjælland kun to hospitaler til behandling af sindssyge, det var Bidstrupgård ved Roskilde (Sct. Hans Hospital 1816) og Oringe ved Vordingborg (1857). Disse to hospitaler kunne langt fra dække det stigende behov, og de forskellige kommuner der skullle drage omsorg for de syge måtte gribe til alle tænkelige løsninger, såsom at anbringe patienterne i fattiggårde eller arbejdsanstalter, og i enkelte tilfælde i arresterne. Alle, selv politikerne, kunne se at denne tilstand ikke kunne fortsætte, så situationen var ganske håbløs - der måtte gøres noget i en fart, men også den gang var farten relativ.
1908 begyndte debatten med megen snak og tovtrækkeri der gjorde, at først i 1911 kom der skred i planerne. Der blev udarbejdet 23 forskellige beliggenhedsplaner rundt om på Sjælland.
1912 om foråret fremsattes lovforslag, og en bevilling, til et hospital beliggende ved Hillerød, men man kunne ikke blive enige i Rigsdagen og Landstinget om sagen - så det endelig valg blev mellem Hillerød og Nykøbing Sjælland.
1913 i april optages sagen på ny, og det lykkedes Justitsminister Bülow at få forslaget vedtaget på den måde, at det var ministeren, der skulle træffe afgørelsen om hvilke af de to steder der skulle foretrækkes. Således endte afgørelsen ved Nykøbing Sjælland.
Det til trods for dets afsides placering, og efter sagkyndiges vurdering, den med den midste chace.
Men forinden havde Nykøbingkredsens folketingsmand, Niels Jensen-Nybjerg holdt en lang tale om arealet i Nykøbing, og det, sammen med Sundhedsstyrelsens anbefaling, blev medvirkende til, at det blev Nykøbing Sjælland, der fik hospitalet. (Talen under Niels Jensen-Nybjergs tale).
1913 i august tog man det første spadestik.
1915 den 1. november flyttede de første patienter ind.
1915 den 15. november er hospitalets fødselsdag.
Da arbejdet med de 40 bygninger skulle være færdige inden for de 2 år måtte man benytte midler til fremme heraf, så der blev anlagt en bro neden for byggepladsen med et brohoved til anlæg af skibe, (vanddybde 2 meter). Herfra førtes et tipvognsspor op til byggepladsen. Fra denne bro, og af nævnte spor, er alle mursten, omkring 8 millioner, og tagsten, samt grus, cement og tømmer, og meget andet kommet denne vej. Uden dette anlæg ville det ikke have været muligt at bygge til tiden - for transporten af de nævnte materialer de 2 km fra nykøbing med vogn, ville have kostet langt mere end anlæg af broen.
Ledelsen af arbejdet var ret besværligt, fordi håndværkerne var fra menge forskellige steder i landet det være sig København, Holbæk, Nykøbing, Korsør, Odense, Middelfart, Kolding, Horsens, Århus og Randers.
Hospitalets bygniger falder i 3 grupper:
1. Centralanlæg (Grønnegården) bestående af Administrationsbygningen, Kirke, Lægebolig, Køkken og Vaskeribygning, Kedelhus, Badeanstalt, Plejerskebygning, Forsamlingsbygningen, der således er opført af røde mursten, da det jo gjaldt om at spare, for det ville koste 50,000,00 kr. mere at bygge patientbygningerne på samme måde, så derfor er de bygget i flammende sten, og pussede og gulkalkede med hvide gesimser.
2. Hospitalsafdeling for kvinder øst for centralanlæg bestående af 8 forskellige patientbygninger, samt overlægeboligen og nogle funktionærboliger.
3. Hospitalsafdeling for mænd, vest for centralanlæg bestående af 7 patientafdelinger samt reservelægebolig, Gartnerbolig, Overvintringshus og drivhus, Stald og Vognremise og funktionærboliger.
Senere kom to bygninger indeholdende Sikringen, samt Ligkapel.
Hospitalets areal er på 44 ha (80 tdr. land). Foruden af brugsret til ca. 30 tdr. land af Grønnehave skov. Nykøbing Sjælland kommune har givet 65.000 kr. til jorden, der er købt af Anneberg, og er udskildt fra Højby sogn.
Samlet pris: 2,5 millioner.
En del bygninger kom til senere bl.a. Sikringen og Kapellet med kirkegård.
1918 var der plads til 600 patienter, og heraf på sikringsanstalten 50.
Foruden overlæge Frode Krarup er der 4 faste læger og 2 kandidater, og et plejepersonale på 125, desuden er der til sikringsanstalten beregnet 22 plejere og en overplejer. Der er desuden forvalter, bogholder og 3 assistenter, en værkstedsleder for mandlige og en håndarbejdsforstanderinde for kvindelige patienter. Oldfrue og maskinmester, alle med assistenter, samt 2 gartnere.
Foruden de smukke anlæg og gartneriet, der forsyner hospitalet, er en stor frugthave med ca. 4000 frugttræer.
Hospitalet forsynes fra byen med vand, gas og elektricitet.
Direktionen bestod af 3 medlemmer: Overlægen, købmand Anders Larsen i Holbæk og skovkasserer West i Nykøbing Sjælland.
1953 blev Amtshospitalet opdelt i et mands- og kvindeafsnit.
1960 den 31. marts åbnede en længe savnet frisørsalon på 1. salen i Grønnegården, som er indrettet i to tidligere funktionærværelser, der er slået sammen til et venterum i denne ene side, og behandlingssalon med 3 spejle og 3 stole i den anden side. Der er ansat en uddannet damefrisørinde.
1961 den 8. september er en boligblok med 8 lejligheder på Egebjergvej godt under tag, og ventes klar til indflytning i februar 1962.
Samtidig er et større ombygnings- og moderniseringsarbejde i gang af Mandssygehuset, eller "Lindehuset", som det rettelig hedder, og det færdige resultat ventes klar til efteråret 1962.
Samtidig har man anskaffet en ny elektroencefalograf (til konstatering af uregelmæssigheder i hjernen). Det koster 32.000,00 kr., og erstatter et ældre apparat, som tiden er løbet fra.
1961 den 6. november er der stadig omkring 200 kakkelovne fordelt i bygningerne, men nu ser det ud til der sker noget, for en omfattende modernisering til flere millioner er planlagt, hvornår er ikke fastlagt endnu, men man vil bl.a. satse på fjernvarme fra kedelhuset til hele hospitalet, som i øjeblikket kun dækker en del af Grønnegårdens bygninger. Alle de mange pavilloner har enten kakkelovne eller specialfyr af gammeldags modeller.
1962 den 25. april blev et stort nyt telefonanlæg taget i brug, som omfatter 130 apparater, og hele anlægget har, med kabler og enkelte bygningsmæssige ændringer, kostet 167.000,00 kr.
Foruden det nye amlæg vil der statig som hidtil være placeret 3 automattelefoner med møntautomater forskellige steder på hospitalet.
1962 er gartneriet godkendt som arbejdsklinik, der kan modtage 5 revalidender.
Overlæger:
Frode Krarup 1915 til 1939.
Bjørn Kaldan overlæge på Sikringen.
1939 den 1. juni til 1. april 1970 Otto Jacobsen.
1953 blev Aage Kirkegaard overlæge for mandsafsnittet.
Tage Lyager fra 1954.
Gertrud Kirkegård - gift med Aage Kirkegaard.
Indtil 1963 dr. med. Milfeldt.
Kirsten Nymgaard til 1967.
Reservelæger:
Agnes Johanne Filskov reservelæge fra 1. november 1922.
Arthur Hofman-Bang reservelæge fra december 1932.
Afdelingslæger:
Anton Frøkjær Thomsen afdelingslæge fra 1. september 1929.
Jens Poulsen fra 1. september 1962.
Oversygeplejersker:
Marie Hessellund oversygeplejerske på mands-afdelingen fra 1915.
Agnes Henriette Louise Bugge oversygeplejerske fra 1. august 1915 ved kvindeafdelingen.
Charlotte Olsen natoversygeplejerske fra 1915.
Gudrun Harksen natoversygeplejerske 1916-1920.
Johanne Hauch Fenger fra 1915.
Ulla Henriksen fra 1915.
Petra Christine Christensen, Vibehus, fra 1916.
Johanne Jørgine Nielsen fra 1915.
Mette Katrine Raben, Kvindehuset fra 1916.
Ida Henriette Kruse, kvindeafdelingen, fra 1916.
Agnes Davidsen, Granhus, fra 1916.
Christine Rasmussen, Villaen, fra 1919.
Christine Petersen fra 1920.
Else K. M. Gramstrup, Pavillonen, fra 1923.
Sofie Elisabeth Jensen, Kvindehjemmet, 1929.
Anna Cathrine Frost, Mands Plejehjemmet fra 1923.
Jensine Nielsen, afdeligssygeplejerske 1920-1923.
Anna Sørensen, Mands Skovhus fra 1915.
Inge Erdal til 1982. - Gift med Gunnar Erdal.
Ellen Marie Larsen, ansat 1952, afdelingssygeplejerske 1973.
Karen Vittarp fra 1942.
Chefpsykologer:
1977-1979 blev stillingen varetaget af Eric Friis Jørgensen, som har haft orlog fra Universitetet.
1979 den 1. september blev den 36-årige Lars Sørensen udnævnt til Chefpsykolog. Lars Sørensen har været alene på afdelingen i en årrække, og der er faktisk ham, der har bygget afdelingen op.
Mary Johanne Kierulf fra 1915.
Hospitalsinspektører:
1936 til 1951 Henry Neumann der den 1. januar tiltrådte en stilling som hospitalsinspektør i Middelfart.
Overgartnere:
1916 E. V. Hardy-Hansen i 19 år, som fik tilnavnet "Danmarks Æblekonge".
Til 1. juli 1960, Erland Larsen, der blev ansat som kirkegårdsinspektør ved Garnisions kirkegård i København.
1961 Hans Brandt, overgartner til 1979.
1979 den 14. september er Peter Davidsen valgt til ny overgartner. Han har været ansat ved gartneriet i 9 år.
Værkstedsledere:
1915 til 1919 Ejvind Mørch.
1919 til 1953 Knud Georg Rygård.
1953 ansattes H. C. Andreasen som værkstedsleder.
Hospitalsforvaltere:
Indtil 1960 var forvalteren K. Botfeldt, der blev inspektør i Brønderslev.
1960 den 1. juli er Kaj Christensen udnævnt af direktoratet for statshospitalerne til forvalter på Amtshospitalet. Han var i sin tid assistent ved hospitalet i Riis Skov, og kom derfra til Amtshospitalet som fuldmægtig efter frk. Fogtmann, og efter et par år udnævntes han til forvalter i direktoratet.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 1. april og 9. juni 1960 og 24. maj og 8. september og 6. november 1961 og 29. oktober 1915 og 24. april 1962 og og 9. september 1963. - Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918. - Holbæk Amts Venstreblad 30. november 1962 og 8. oktober 1964 og 2. februar 1970 og 23. august og 14. september 1979.--SOC 30. okt 2011, 15:29 (CET)
