Øholt
Øholt, matr. nr. 4 m.fl. af Lammefjordenog 1au m.fl. af Hørve Lammefjord, Fårevejle sogn og kommune, Odsherred, Holbæk amt.
Gården ligger tæt sydvest for vejen, som fra Fårevejle fører over fjorden til Sandby med 2 km til Fårevejle station og 22½ km til Holbæk.
Gårdens størrelse var tidligere kun ca. 20 ha, men nu (1930) ejes den af V. Kure, der købte ejendommen 1925 af enken efter Alfred Mourier, der da havde et areal i forpagtning fra Dragsholm Hovedgård, som han senere købte, hvorved ejendommen kom op på sin nuværende størrelse.
Samlet areal 138,1 ha, deraf 131,1 ager, ca. 5 ha skrænter ved "Stor-øen" (indhegnet til græsning) og 2 ha have og gårdsplads.
Ejendomsskyld 150.000,00 kr. - Jordværdi 124.900,00 kr. - Brandassurance for bygninger 49.000,00 kr.
1930 var der ingen elektrisk installation på gården.
Jordene, der er samlet ved gården - største delen øst for denne - er ca. 40 ha lermuldet jord (Stor-øen, der før Lammefjordens udtørring dannede en ø denne. Resten er dels dyndjord, dels stærk, leret jord undtagen nogle få ha sandjord. Terrænet er fladt - øen dog højereliggende - Kultur og gødningskraft ret god.
Der er ingen kvægbesætning (1930). Som regel holdes der 10-12 svære arbejdsheste, deraf 1 følhoppe. Der er hverken svine eller fårehold. Fjerkræholdet er på 300 høns.
Øholt hovedbygning, der ligger mod syd, er af grundmur og har tegltag.
Hestestalden, som er støbt af beton, har trimpel, den danner en længe med gårdens hjelm, begge tækket med tagpap. Et materialehus, støbt af beton og et hønsehus af træ, bygget i vinkel, har stråtag.
En udstykning fra Øholdt er Bakkely, Fårevejle, Storøvej 12, Fårevejle Stationsby, Odsherred, matr. nr. 4c, y.
Kilde: Danske Gårde i tekst og billeder samlet af landbrugscand. J. Jespersen 1926. - Større Danske Landbrug, udarbejdet af forstander J. J. Hansen 1930.--SOC 13. nov 2012, 21:06 (CET)