Laur. Jensen, Bognæs

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Laur. Jensen, gårdejer, Bognæs, Vig sogn, Odsherred.

Han er født 7. marts 1887 i Bjergene i Fårevejle sogn.

Her deltog han som ung i et omfattende plantningsarbejde.

1912 den 10. maj blev han gift med Martine, som er 1½ år yngre end sin mand, og født i Engelstrup, hvor en bror driver fødegården.

Ved giftemålet havde de først en ejendom i Gundestrup.

Han drev i mange år en større landejendom i Bognæs.

Ved siden af kørte Laur. Jensen i mange år mælk til Vig Andelsmejeri.

1956 afstod han gården til sønnen, Thorkild Jensen.

Så købte han et hus, Enghavevej 3 i Vig.

Han har været i bestyrelsen for Vig Andelsmejeri.

Han var medlem af tilsynsrådet for Vig-Asmindrup Sogns Spare- og Lånekasse.

En anden søn bor i Keldstrup, mens to andre døtre ikke bor i Odsherred.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 5. marts 1957 og 28. februar og 5. maj 1962.--SOC 24. jan 2015, 14:44 (CET)