Herrestrup Skole
Herrestrup Skole blev også kaldt "Kongens Skole" blev bygget 1736, og anlagt ved korsvejen midt i byen hvor vejene skilles. En del af gadepladsen, hvor bystævnet fandtes, blev taget med til byggeplads.
Bygningen bestod af 8 fags grundmuret hus, og havde ingen brønd, hvilket var meget besværligt. Der blev senere lagt 6 tdr. land jord til, (Skolelodden, Herrestrup) og der blev bygget en avlsbygning for enden af skolens vestre gavl.
Uden for skolen lå ved siden af lågen en sten for mange år siden, som gamle folk fortalte følgende sagn: Det skulle være at troldene på Tuse Næs kastede den efter Vig Kirke, men den nåede kun halvvejen, og faldt ned i herrestrup. Sporene af troldens fingre var kendelige på stenen. Disse mærker i stenen har uden tvivl været de såkaldte "skålformede fordybninger", som man har fundet andre steder i landet, og som repræsenterer en bestemt art af Helleristningsfigurer.
Den første skoleholder var student Cornelius Vallentin Roed. (Se Skoleholdere ved Herrestrup skole).
Ved skoleåret 1755 hørte 150 børn fra hele Grevinge sogn til Herrestrup Skole.
Foruden de byer, der ydede bidrag til skolen måtte alle husmænd i sognet svare til skoleholderen efter forordningen når de havde børn mellem 5 og 15 års alderen.
Indtil 1814 var Herrestrup Skole den eneste i sognet, men efter den nye skolelov blev det pålagt degnen ved Grevinge kirke at undervise børnene fra 7-års alderen indtil konfirmationen.
Skolegangen blev meget forsømt ved 1815, og længe efter undervistes der om sommeren egentlig kun juni og juli måneder. Forår og efterår kom så godt som ingen børn.
I 1814 skal der kun have været 2 mænd i sognet som kunne skrive en ret tydelig håndskrift, nemlig skovfoged Ritter og sognefoged Peder Nielsen, Plejerup.
Skolebygningen blev revet ned, da den nye Holbæk-Nykøbing landevej blev anlagt i 1932-1933.
Navnene på de lærer, der har virket på skolen, er følgende:
1. Cornelius Valentin Roed, der var født i Kalundborg, og var af tysk herkomst. Han var her i 14 år. Han skildredes som en "duelig lærer og en skikkelig mand".
2. Søren Ivarsen Højbjerg var fra Ålborg stift. Hans eftermæle var: "Til skolen var han vel så bekvem som den forrige, men i levned ikke ustraffelig". Han døde 1757 kun 36 år gammel.
3. Ole Bollesen Rose. Han omtales som "et stille og anstændigt menneske, der regner og skriver godt, og synger temmelig godt".
4. Mathias Hansen blev kaldet 1779. Han var student. Om ham siges der, at "han forstår med flid og nytte sit embede, og har ved rosværdig vandel tilvundet sig kærlighed og agtelse".
Nr. 2 fra venstre Kirstine Larsen datter af Anders Larsen.
Nr. 3 fra venstre Cecilie Katrine Larsen gift med Anders Larsen.
Nr. 5 fra venstre Johannes Larsen søn af Cecilie og Anders Larsen.
Nr. 6 fra venstre Anders Larsen.
Fotograf: Ukendt.
5. Erik Jensen fra Vig sogn var en ustuderet mand. Han var tidligere husmand i Sneglerup, og fik lidt undervisning af provst Rasmussen. Han skal have holdt streng disiplin. Han døde 1798.
6. Jørgen Nielsen fra Asmindrup sogn var seminarist fra Blågård. Han blev 1810 forflyttet til Egebjerg Skole, men kom tilbage til Herrestrup 1814. "Han visete utrættelig flid i sit embedes førelse". Men han var også utrættelig i at bruge ridepisken på børnene, og ivrig efter ekstrafortjenester. Han døde 1836.
7. Niels Freslev Sinding var dimitteret fra Det Trolleborgske Semenariun. Han blev lærer her fra 1819, og fik 1812 embede i Højby.
8. Niels Jensen var fra Asnæs sogn. Han var særdeles anbefalet, og fik 1814 embede ved Nexø Borgerskole. Derefter kom Jørgen Nielsen igen.
9. Severin Kristian Lindenblad fra Særslev, født 1805. Han var dimitteret fra Vesterborg Seminarium på Lolland, og blev kaldet til lærer i Herrestrup 1836. Han døde 1873.
10. Anders Larsen fra Ubby ved Kalundborg er født 1848. Han dimitterede fra Lyngby Seminarium, var formand for Sognerådet fra 1883 til 1889. Hjælpelærer fra 1870, og lærer 1874 til 1911 hvor han tog sin afsked, og døde 1916. Hans hustru var sindssyg.
11. Søren Valdemar Sørensen er født 1883 på Mols. Han dimitteredes fra Jelling Seminarium 1904 og rejste 1916 til Præstø, hvor han blev lærer og organist.
12. Lars Peter Andersen fra Himmerland, født 1881. Han dimitteredes fra Ranum Seminarium 1903, og blev lærer og organist ved Grevinge kirke 1918. Var lærer ved skolen fra 1916 til 1918.
13. Gunnar Sørensen er født i Sørbymagle 1884. Han er dimitteret fra Jonstrup Seminarium, og blev kaldet til Herrestrup 1918. På grund af Tuberkulose måtte han tage sin afsked 1922.
14. Olaf Hermann Arthur Engbirk, søn af drejer Anders Sørensen, Engelstrup er født 1894. Han dimitteredes fra Vordingborg Seminarium 1917.
Da et af hans børn i 1923 blev angrebet af rygmarvstæring, og da tidligere et af Gunnar Sørensens børn var død af tuberkulose, og han selv var stærkt angrebet, blev befolkningen ængstelig for, at der skulle være smitte på den gamle skole. Ved et om denne sag indkaldt skolemøde blev der lagt pres på sognerådet om hurtigt at få bygget en ny skole. Kravet kom så hovedkuls, at tanken og planen om den nye skolebygning vel knapt var moden.
Indtil de nye hovedskoler i Sneglerup og Gundestrup stod færdige i 1925, blev børnene undervist i Herrestrup Afholdshjem.
Og her - 1925 - slutter en næsten 200-årig Kongelige Skoles foreløbig saga.
+
1955 den 1. november er lærerinde Else Schmidt, Søstrup, ansat ved Herrestrup ny centralskole. Hendes far var i sin tid lærer i Svinninge, og Elseschmidt har været lærerinde i Søstrup i 8 år til 1955.
1956 den 1. november er lærerinde Else Marie Andersen ansat ved skolen.
+
Se også: Herrestrup gamle skole.
Se også: Herrestrup Skole 1876.
Se også: Herrestrup skole 1880.
Se også: Herrestrup skole 1894.
Se også: Herrestrup skole ca. 1911.
Se også: Herrestrup skole ca. 1912.
Se også: Herrestrup skole ca. 1920 - Eksamensdag.
+
1955 den 20. august blev Herrestrup nye skole indviet.
Det er arkitekterne Monrad Hansen og Steen Andersen, Holbæk, der står bag byggeriet.
I forhallen er hentet pladen med de kongeliges navnetræk, som hængte i Gudmindrup skole, men som i sin tid har prydet rytterskolen i Herrestrup.
Langs denne gang findes bibliotekslokale, sløjdlokale og skolekøkken.
Biblioteket får et rum, der er tolv meter langt og seks meter bredt. Det er tanken at øge bogsamlingen fra 3.000 til 5.000 bind. Kommunen har fået et tilskud til bibliotekslokalet på 1.400,00 kr. om året.
Sløjdlokalet har 18 høvlbænke, og materialrummet er indrettet så praktisk, at materialerne han læsses ind gennem et stort vindue.
Skolekøkkenet får 24 elektriske plader, køleskab og 2 ovne, 2 spisekamre, og et rum med vaskemaskine.
I kælderen er fyrrum, bygningen opvarmes ved oliefyr, samt arkiv og beskyttelsesrum under hele den østlige fløj, godt en snes meter langt. Sognerådet agter at tillade skytteforeningen at holde øvelser her.
I håndværkerudgifter har den kostet 465,000,00 kr., men ialt regnes med udgifter på 550.000,00 kr. Dertil kommer to lærerboliger på tilsammen ca. 170.000,00 kr. Kommunen får i direkte tilskud 186.000,00 kr. i lån, som staten afdrager og forrenter 116.500 kr. Der er sammensparet 185.000,00 kr.
Samtidig nedlægges fire hovedskoler, mens fire forskoler i Grevinge, Gundestrup, Sneglerup og Frenderup bevares. Den første lærerbolig tages i brug af lærer E. Hansen, Gundestrup, der skal være centralskoleleder.
Lærer T. Moesgaard Jensen skal lede sløjdundervisningen, men bliver foreløbig boende i Grevinge for samtidig at passe undervisningen i forskolen sammen med sin hustru.
Lærer Erenbjerg får alle sine timer i den nye centralskole, men bliver boende i Frenderup.
Lærer Norup Nielsen afløses i Gundestrup Forskole af den nyansatte forskolelærerinde Margith Nielsen, Tersløse, og skal ligeledes undervise i Centralskolen.
Frk. Hansen, Grevinge, og endnu en lærerinde knyttes også til Centralskolen.
Undervisningen vil udover de almindelige fag også i de ældste klasser omfatte sprog og matematik, og der gives en forberedende undervisning, så børn, der ønsker det, kan fortsætte i en særlig tredie mellem i Asnæs Realskole. De tre kommuner, der har sluttet forbund om eksamensordning med realskolen, har hver garanteret fem elever til realskolen om året.
Ved skoleårets begyndelse 1975/76 er Grevinge Forskole flyttet her til Centralskolen i Herrestrup. Den nye Grevinge Skole blev indviet 1955.
Kilde: Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer. - Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen. - Holbæk Amts Venstreblad 20. august og 11. oktober 1955 og 29. oktober 1956.--SOC 24. jan 2012, 16:25 (CET)
