FDF, Skamlebæk

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

FDFs feriekoloni ved Skamlebæk, Fårevejle sogn, Odsherred.

1946 købte FDF et areal, med ca. 300 meter til stranden ad en smal hulvej, for et mindre beløb, og da man 1961 solgte en mindre grund fra for 11.000,00 kr. dannede det det økonomiske grundlag for opførelsen af en feriekoloni, oplyser kredsføreren fra Fårevejle, gårdejer Ejner Nielsen, Øholt.

1961 i februar begyndte man at støbe grund, først i marts var der rejsegilde, og man regner med at være færdig 28. juni, for fra denne dato er feriekolonien lejet ud til Nykøbing Falsters FDF-kreds.

Lejren har et samlet gulvareal på 154 kvm, og er bygget med gule facadesten, og tækket med sorte asbestplader, og består af en lang bygning, og en lille sidebygning, der indeholder baggang og toiletter. Den lange bygning indeholder en stor sovesal med plads til 30, samt to lederrum med hver 4 sovepladser. Spisestuen, der samtidig er opholds- og pejsestue, er stor nok til 60-70 drenge, og man regner med flere nok vil sove i telt, hvis flere skal overnatte.

1961 den 18. juni blev feriehuset indviet med en stor fest.


Se også: FDF og FPFs klubhus, Fårevejle.

Se også: FDF, Fårevejle.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 6. maj og 10. juni 1961.--SOC 16. apr 2015, 14:55 (CEST)