Lundemosegård
Lundemosegård, Herrestrup, Grevinge sogn, matr. nr. 4, areal 8,1 ha.
Denne gård har ikke gennem tiderne skiftet plads. Dens mark hører til dels i Strandvangen, og del si Holmevangen. I 1912 blev der solgt en del jord fra, hvor størsteparten hørte til Strandvangen. På den nuværende jordlod nævnes åserne Myremejster og Gårdbo ås, hvor Sportspladsen ligger.
Af de mænd, der har boet her, er følgende navne nævnt:
1. Niels Rasmussen, der afstod gården 1710 til
2. Søren Olsen, født 1690, død 1765. Han var Lyder Sørensen Høyers argeste modstander. Denne mand blev tid efter anden kirkeværge, sognefoged, præstens medhjælper, fattigforstander, og fader til 25 børn. Han var "ret en helveds øgle, i hvis samvittighed kunne vendes et læs tjørnhe uden at kradse ham". Han døde 1765, og hans enke blev gift med
3. Gregers Hansen, født 1741, død 1809. Han blev 1806 fundet værdig til at modtage en bibel i hædersgave. Hans enke af 2. ægteskab blev gift med
4. Mads Sørensen, død 1828. Hans datter blev gift med
5. Jakob Klausen, død 1866. Sønnen
6. Mads Jakobsen, død 1880. Han var formand for sognerådet fra 1874 til 77.
7. Laurits Jakobsen, søn af Mads Jakobsen, død 1902.
8. Thorkild Jensen fra Veddinge solgte først en del af jorden 1912, og derefter solgte han gården 1914.
9. Peder Madsen, født 1877, død 1940, var en brodersøn til Mads Jakobsens enke. Sønnen
10. Charles Madsen er født 1905. Han har været elev på Tune Landbrugsskole. Hustruen, Esther, er fra Asmindrup.
Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 25. jan 2012, 11:45 (CET)