Lillelundshøj
Lillelundshøj, Grevinge, matr. nr. 4a m.fl.
Gården ejes af Mads Magnus Henriksen, der er født på gården 4. marts 1893. Han overtog gården 1921.
Hans hustru, Elisabeth Marie Henriksen, er født i Veddinge ved Fårevejle 15. februar 1894.
Gårdens historie kan føres tilbage til 1574, og den har været i slægtens eje gennem 7 generationer siden 1739. Den har tidligere været under kirken, og i Lyder Høyers bog om Grevinge sogn, er den beskrevet som kirkens gård. Se nedenfor!
Arealet er på 40 tdr. land.
Besætningen er på 6 heste, 24 kreaturer og 40 svin.
Stuehuset er opført 1843, og de øvrige bygninger 1897. Stuehus og lade er ombygget.
Henriksen har været på dalum landbrugsskole 1918.
Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 12. dec 2011, 16:59 (CET)
Lillelundshøjs slægtshistorie:
Denne gård var Grevinge kirkes ejendom, og benævnes som "Kirkensgård". Før landmålingen var den gård nr. 20 i Grevinge, efter den tid nr. 13, og var beliggende lige overfor skolerne, hvor nu mellemste kirkegård er.
Ved jorddelingen 1744 fik gården sin mark i strandvangen, nærmest Præstegårdsmarken.