Bøgebjerggård
Bøgebjerggård matr. 5a m.fl., Tolsager, Asnæs sogn, 44 tdr. land.
Heraf ager 43, have og gårdsplads 1.
Der holdes 12 køer, 9 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 3 heste og 1 plag. Sidste år solgtes ca. 45 fedsvin.
Niels P. Jensen, som overtog gården i 1887, er født i Fårevejle 17. marts 1850.
Navnet har gården efter en høj bakke på de let bølgede jorde.
Niels P. Jensen købte gården af sin svigerfar, Peder Madsen, der havde fået den efter Niels Kristensen.
Bygningerne der ligger midt på marken, er af Niels P. Jensen opført på samme sted hvor de lå før.
Hovedbygningen er af grundmur med tegltag. De tre avlsbygninger er af støbte mure med stråtage. Mod syd ligger en svinestald. Der er vindmotor til drift af de faste maskiner.
+
1919 ved sit giftemål overtog gårdejer Carl Christensen gården, som var hans hustrus fødehjem.
Carl Christensen er er født 1895, og fik i sin ungdom en alsidig uddannelse som landmand.
Han var i en overgang i bestyrelsen for Odsherreds Svineslagteri.
I ægteskabet er en søn, gårdejer Kaj Christensen, Fugleholm, og en ugift datter, der bor i København.
Carl Christensen døde 25. august 1949.
+
På et tidspunkt blev den overtaget af Anna og Peter Hansen, der havde den en halv snes år, men afstod den og overtog Stenris i Tengslemark.
Kilde: Danske Gaarde bind 4 1912-14. - Holbæk Amts Venstreblad 26. august 1949.--SOC 23. aug 2011, 19:34 (CEST)