Hans Hansens Købmandsgård

Fra odswiki
Version fra 30. mar 2018, 14:31 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Hans Hansens Købmandsgård, Algade 12, Nykøbing Sjælland.
Hans Hansens Købmandsgård før 1920. - Fotograf: Ukendt.

Ejendommen opførtes som købmandsgård 1817, efter datidens skik med både brændevinsbrænderi og landbrug.

Den anses dengang for at være byens smukkeste forretning med mahognidiske, mahognibjælker og glas i loftet.

Hans Hansen kom til købmandsgården den 3. oktober 1903 som bestyrer for firmaet Elkan Wulff, København, som på det tidspunkt ejede den.

1905 overtog Hans Hansen den for egen regning, og drev den i 50 år.

Hans Hansen var bistået af søstersønnen disponent Wilhelm Gregersen, og prokurist Kaj Frederiksen, som var af sadelmagerdynastiet Frederiksen.

Hans Hansen oparbejdede en stor og omfattende virksomhed med grovvarehandel, korn, foderstoffer, brændsel, trælast og købmandsvarer, og et ret betydeligt kvæghold, og stor griseproduktion.

Landbruget, som omfattede 7½ tdr. land, på begge sider af jernbanen ud til Isefjordsvej, og over til Grønnehavestræde, drev han med ko-koldet, græssende hvor nu "Grønneparken" ligger, og så havde han til alle naboers tilbagevendende morgen-rædsel, en Volière med påfugle - hanegal var man vant til, men påfugleskrigene "kunne vække en død mand".

Hans Hansen var ungkarl, og gik med knæk-flip.

I gården bag forhuset var et brændevinsbrænderi, som var bygget af konsul M. Hansen i 1854, og blev nedlagt da spritfabrikkerne i Ålborg overtog alle private brændevinsbrænderier i landet.

Brænderibygningen blev nedrevet i 1918, og Hans Hansen byggede i stedet de såkaldte "tvillinge pakhuse", der benyttedes til kornlager. De blev overtaget af malermester Wolmer Petersen, der satte dem i stand, og indrettede værksted og butik for neden, og boliger på 1. salen.

I gården var en vindmølle. Den mistede vingerne i en storm, og blev revet ned sidst i 1950-erne.

I gården var også et karakteristisk sekskantet tårn, som var et gammeldags korntørreri, men blev senere brugt til opbevaring af cement, og det var her, der var efter sigende, at Hans Hansen havde en Volière med påfugle, til stor skræk for de ansatte.

Da Hans Hansen døde 27. januar 1955 blev landbruget afviklet, og jorden solgt.

Kommunen købte arealerne nord for jernbanen, og autoforhandler Henry Petersen købte arealet langs Isefjordsvej, hvor der blev et villa-kvarter med 21 ejendomme på Anemonevej, Liljevej og Fjordvej.

1956 den 1. december har Hans Hansens dødsbo solgt ejendommen Algade 14, ved siden af købmandsgården hvori fotograf Tanstrup har forretning og bolig, til materialhandler H. Schmidt.


Se også: Hans Hansen, Nykøbing Sj.


+

I mange år var der ved siden af forretningen en slags "borgerstue", hvor bønder, der kom langvejs fra, kunne nyde deres medbragte mad, og få en dram til - der var ikke adgang for folk i byen.

Hans Hansens søster, frk. Metha Hansen, var født i Bogense, og kom sammen med sin bror 1903 til Nykøbing Sjælland, og førte hus for ham livet igennem, navnlig da der hørte et betydeligt landbrug med kreaturhold til den gamle købmandsgård, og et stort personale var på kost hos købmanden, var husholdningen stor, men den styrede Metha Hansen med sikker hånd.

Metha Hansen døde 16. januar 1957.

Derudover er en søster, der bor i København.

Her arbejdede i mange år som kusk og gårdskarl Jens Nielsen, Nykøbing Sj..

+

1950 har købmand Hans Hansen i mange år drevet to landbrugsejendomme sammen, nemlig landbruget ved ejendommen mod Algade og en landbrugsejendom ved Nykøbing Sjælland Gasværk, hvorfra beboelseshuset er lejet ud til vognmand Bøje Petersen.

Allerede i 1942 blev spørgsmålet om opretholdelse af landbruget taget op, men krigen standse det.

1950 forlanger landbrugsministeriet, at Hans Hansen skal genoprette ejendommen ved gasværket som selvstændigt landbrug enten ved at opføre et nyt beboelseshus eller inddrage det nuværende og ansætte en bestyrelse.

I et lukket møde i byrådet blev det vedtaget at indstille til landbrugsministeriet, at de to ejendomme skal drives hver for sig.

1950 den 23. november har købmand Hans Hansen solgt landejendommen ved gasværket med 13 tdr. land til fabrikant Hans Petersen, Roskilde. Avl og besætning medfølger ikke. Overtagelsen sker i december termin.

+

1961 den 12. april har dødsboet, efter afdøde Hans Hansen, solgt det store ejendomskompleks og købmandsforretningen til søstersønnen Vilhelm Gregersen.

Købesummen er 296.200,00 kr., og bygningernes ejendomsskyld er 143.000,00 kr.

+

1965 den 29. juli blev der holdt tvangsauktion over købmandsgården.

Holbæk Amts Sparekasses ejendomsselskab, Amtssparekassen, Nykøbing Sj., fik ejendommen efter et hammerslag på 428.000,00 kr. Derudover skal selskabet betale 20.000,00 kr. i omkostninger.

Sparekassen havde i et par år før indrettet lokaler på Algade 25 (O. P. Møbler), og havde gjort regning på senere at inddrage Lings Radios lokaler, når dette lejemål ophørte, men de planer blev nu skrinlagt.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 25. oktober og 23. november 1950 og 2. oktober 1953 og 19. november 1956 og 17. januar 1957 og 12. april 1961 og 30. juli 1965. - Hans Hansens nevø, Wilhelm Gregersen, til Holbæk Amts Venstreblad. - Ugeavisen 14. oktober 1992.--SOC 23. dec 2013, 00:46 (CET)