Algade 12

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Algade 12, matr. nr. 82 a-c, Nykøbing Sjælland.
Hans Hansens Købmandsgård før 1920. - Fotograf: Ukendt.

Man kan føre købmandsvirksomheden på denne adresse helt tilbage til svenskekrigenes tid 1658-61.

Men i nyere tid er forhuset er bygget 1827, samtidig med der antagelig er opført sidehus, der indgik i den daglige bolig for folkene, idet den egentlige bolig i 1858 var i nabohuset matr. nr. 82b.

Allerede i 1817 var en del af huset mod gaden opført af grundmur i stueetagen, nemlig den 9½ fag mens resten var i bindingsværk.

I det grundmurede hus var udover butikken, forstue, storstue, borgerstue og køkken indrettet i stueetagen, mens anden etage var i brug som kornmagasin, og loftet indrettet til ikke mindre end tre kornlagre.

På samme måde var sidehuset udnyttet.

Tvillingepakhuset må formodes at være opført omkring 1890, måske i forbindelse med at forhusets overetage blev inddraget til beboelse, og kornmagasinerne derfor flyttede ud fra dette.

Det var et to etager højt grundmuret hus med stejlt teglhængt heltag under skorstenspiber. I husets østligste fag er gennemkørselsport til gården.
Algade 12 g.JPG

Facaden er pudset i felter med granitpulverpuds. Mod taget er den gamle gesims bevaret.

Mellem etagerne er opsat en meget dominerende brunelokseret hasse, der tillige virker som reklameskilt. Midt for facaden er et lysudhængsskilt mellem etagerne. Tidligere var facaden pudset og rødkalket.

+

Udfor andet fag fra vest strækker sig en stor to etager høj sidebygning opført i grundmur af 10 brede vinduesfags længde. Under hele bygningen er kælder. Bygningen har teglhængt heltag.

Sidelængen er som forhusets bagside pudset og malet lys grå, mens soklen er blåmalet. På sydgavlen er et lysreklameskilt.

+

Vestligst i gården er et meget betydeligt bygningskompleks bestående af et tvillingepakhus - d.v.s. to langs den ene langvæg sammenbyggede huse hver med fri gavltrekant mod såvel syd som nord.

Bygningen er grundmuret i to høje etager over en ret høj sokkel, og med teglhængte heltage. I den frie nsydgavl har været hejse lemme til de to pakhuslofter.

Bygningen er nu indrettet til værksted og butik, og bolig i de øvre etager.

Facaderne er berappede og gulmalede, nyere brunbejsede to rammede vinduer. I østfavaden er isat et rundt vindue med farvet glas. I samme side er indgang til butik og bolig.

Ved nordre skel er mod vest en ny bræddeklædt udhusbygning.

1965 den 29. juli blev der holdt tvangsauktion over købmandsgården.

Holbæk Amts Sparekasses ejendomsselskab fik ejendommen efter et hammerslag på 428.000,00 kr. Derudover skal selskabet betale 20.000,00 kr. i omkostninger.

Sparekassen havde i et par år før indrettet lokaler på Algade, og havde gjort regning på at inddrage Lings Radios lokaler, når dette lejemål ophørte, men de planer er nu skrinlagt.


Benmærkninger:

Det var her der lå en af byens meget store købmandsgårde, Hans Hansens Købmandsgård, der først ophørte 1965.

Ejendommen blev overtaget af Amtssparekassen.

1967 den 3. april åbnede læge Steen Prasz en stor moderne lægepraksis på 1. salen, med alle moderne hjælpemidler, bl.a. direkte hustelefon direkte til hjemmet på Altavej.

2012 husede bygningen "Sparekassen Sjælland".


Kildehenvisning: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn sidst i 1980erne. - Holbæk Amts Venstreblad 30. juli 1965 og 3. april 1967.--SOC 7. jul 2012, 00:06 (CEST)