Einer Andersen

Fra odswiki
Version fra 15. jun 2017, 13:31 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Arkitekt Ejner Andersen ca. 1900. - Fotograf: L. Bendtsen, Vig.
Arkitekt Einer Andersen, Odsherred.

Han er født 5. marts 1881, som søn af gårdejer Niels Andersen og hustru Maren Dorthea, Havsbjerggård, Stenstrup. Død 1957.

Han kom som 19-årig på Vallekilde Folkehøjskoles Håndværkerafdeling.

1906 kom han på Kunstakademiets Arkitektskole under Martin Nyrop.

1912 byggede Einer Andersen sit første hus i Odsherred, blandt andet Stenstrup Museum, og året efter blev han tilknyttet udformningen af Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland, samtidig tegnede han bygninger i området, villaer, gårdanlæg, sommerhuse, udlejningsejendomme, Vandtårnet, skole og forretninger.
Skovkasserer West`s hus ved Nordstrand 1922, som er bygget af arkitekt Einer Andersen. - Fotograf: Ukendt.

1917 opførte Einer Andersen Grundtvigsskolen i Nykøbing Sjælland, og i takt med byens vækst tegnede han et væld af bygninger i byerne, og større land- og fritidshuse.

Han var tilsynsførende arkitekt for statens sindssygevæsen.

Han havde også store opgaver udenfor Odsherred, blandt andet sygehusene i Kalundborg og Sæby.

Han stod for restaureringen af Nykøbing Sj. kirke, Fårevejle kirke, hvor han bl.a. tegnede Jarlens kapel, og ombygningen af Asnæs kirke.

Ejner Andersen var arkitekt på Amtshospitalet i det som blev døbt "Annebergparken".

Ialt mere end 70 byggerier i Odsherred.

Ejner Andersen døde 30. januar 1957.


Kilde: Nordvestnyt 15. dec. 2012. - Arkivalier Online 2012. - Lokalarkivet 2014. - Holbæk Amts Venstreblad 31. januar 1957.--SOC 15. dec 2012, 13:41 (CET)