Forside
Indholdsfortegnelse
Ugens artikel: Fægangen ved Ebbeløkke
Fægangen ved Ebbeløkke på Sjællands Odde er en bred vej med stengærder på begge sider, der tidligere gav bønderne i Ebbeløkke mulighed for at drive deres kreaturer direkte fra landsbyen til et fælles overdrev, græsningsområde, mellem Overby og Ebbeløkke by.
I forbindelse med afviklingen af de middelalderlige hegningsfællesskaber i slutningen af 1700-tallet, blev Fægangen flyttet omkring 1798 til sin nuværende placering.
Lokalt kaldes Fægangen for Kostræde.
Helt frem til i dag har den delvist været anvendt til at lede kreaturer til de hegnede græsmarker på åsens sydvestvendte marker.
Kostræde kan med fordel opleves i forbindelse med en tur til Ulkerup skov, hvor en tilsvarende fædriftsvej er bevaret på sin oprindelige placering.
Kilde: Landskabet og Landboreformerne af Vestsjællands Amtskommune.--SOC 28. sep 2011, 16:18 (CEST)
+
B. Rosenkilde Nielsen i et foredrag i Lumsås Forsamlingshus:
Under udarbejdelsen af et manuskript til en radioudsendelse her fra egnen, spurgte jeg adskillige om fæstien i Ebbeløkke,
Hvor mange fæstier er der i Danmark?
Ebbeløkkes 4 gårde var tilforn en landsby i sig selv og hver på 100 tdr. land Men Ebbeløkkes seværdighed er ukendt af de fleste og nævnes ej heller i turistbrochurer.
Da landsbyen var til, førte fæstien fra "Hr. Ebbes lukke" ned ad bakkernes søndre side mod Sejerøbugtens overdrev, hvor kvæget kunne græsse.
Der findes kun 2 fæstier i Danmark, den anden i Sønderjylland, men den i Ebbeløkke er bedst bevaret, og blev for nogle år siden fredet på initiativ af fhv. førstelærer Chr. Hermansen.
Se også: Tjørnholmen.
Kilde: Uddrag af Trundholm Lokalhistoriske blad nr. 2 1986.--SOC 18. jan 2013, 14:36 (CET)
Søg på Odswiki
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 9.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.
Odsherred Wiki fra A til Å
A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ
Andre søgemåder i Odsherred Wiki
Bliv Wiki-Skribent !
Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.
Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.
Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.
OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.