Børge Johs. Wilsdahl

Fra odswiki
Version fra 29. jun 2016, 12:29 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Børge Johs. Wilsdahl, kapellan ved Rørvig kirke. Han er født 1. september 1918 på Frederiksberg i København. 1944 tog han teknologisk embedseksamen med 1. karakter. ...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Børge Johs. Wilsdahl, kapellan ved Rørvig kirke.

Han er født 1. september 1918 på Frederiksberg i København.

1944 tog han teknologisk embedseksamen med 1. karakter.

1945-1948 sekretær for KFUM med bopæl i Viborg.

De næste 8 år var han præst på Agersø, der ligger i Storebælt ud for Skelskør.

Han har på dette tidspunkt et ret stort forfatterskab bag sig, og har bl.a. skrevet en ungdomsroman, flere noveller, historiske artikler og kroniker. Navnlig i Sorø Amtstidende har han ofte fremsat betragtninger over tidens problemer.

Hans hustru er datter af regnskabschef Holck, København, der er tilsluttet Østerlandsmissionen, og hun er uddannet som husholdningslærerinde.

1956 den 11. marts indsattes pastor Børge Johs. Wilsdahl i Rørvig kirke kl. 10, og i Nykøbing kirke kl. 17. Børge Johs. Wilsdahl, der kommer fra Agersø kirke. Christian Petersen, provst, Vig, varetog indsættelsen.

Han er bibliotekar på Amtshospitalet.

1965 den 1. august kørte Børge Wilsdahl ud foran toget i Havnegade i Nykøbing Sjælland, og kom meget slemt til skade.

1965 den 13. august døde Børge Johs. Wilsdahl uden at være kommet til bevidsthed på Rigshospitalet.

Foruden sin hustru, og sine forældre, efterlader Børge Wilsdahl 3 børn af første ægteskab.


Holbæk Amts Venstreblad 16. januar 1956 og 5. august og 14. august og 1. september 1965.--SOC 18. dec 2013, 20:40 (CET)