Vig Mejeri

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Møllevej 2 - Vig Mejeri. Her var fra 1904 et privatejet mejeri.
Privat enkeltmandsejet mejeri, som lå adressen Møllevej 2, Vig - lige efter kirken på vejen mod Siddinge i Odsherred.

Det private mejeri i Vig nævnes i en artikel i bogværket "Danske Mejerier" fra 1915. Her nævnes at ejeren siden 1907 havde heddet L.F. Kaibæk. Ifølge Realregisteret til Skøde- og Panteprotokoller er Kaibæk dog først officelt ejer af matr.nr. 2a i Vig By fra 1911.

Mejeriet blev ifølge samme værk oprettet i 1904. Mejeriet havde 4 leverandører med 70 køer i 1915. Hvornår mejeriet ophørte med at eksistere vides ikke, men ifølge bogen Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918. drev L. Kajbæk Osteri i ejendommen - mens mejeriet syntes ophørt på dette tidspunkt.



Dette private mejeri må ikke forveksles med Vig Andelsmejeri, som i 1911 blev bygget på adressen Mejerivej 8 i Vig.