Lammefjorden

Lammefjorden Anno 1850 - set fra Kulås Skov. Efter fotograf Søren Bays store Lammefjordsmaleri opsat i 1908 i festsalen på Fårevejle Højskole - nu Odsherreds Efterskole. T. v. Fårevejle Kirke. I forgrunden Stubberup. På fjorden ses Ingerø og Flintholm.

Navnet Lammefjord (1691 Lamefioren) er en sammensætning af dyrebetegnelsen lam og ordet fjord. Navnet har sammenhæng med græsarealer ved Asnæs brugt til lammehold. I den nu inddæmmede fjord lå flere småøer, kaldet Lammeholme(ne), hvor dyr blev sat på græs.

Lammefjordens vandstand blev, efter Audebo-dæmningens bygning 1873-75, anlæg af en 50 km lang ringkanal til opsamling af det omgivende højlands regnvand, samt etableringen af stadig kraftigere pumper til tømning af den indtil nu 7 m dybe fjord, gradvis sænket fra 2,7 m i 1875, 3,8 m i 1882, 4,8 m i 1907 til 7,5 m i 1943.

Set oppefra viser Lammefjordens vestlige del, der af små-øer og sandrevler lå beskyttet mod uroligt vejr, således at kun det mest fintkornede dynd nåede herind. Området lå i minus 2 til minus 3 meters dybde, men ved tørlægning og dræning sank dyndet yderligere sammen, og området ligger i dag så lavt, at det særligt ved stærk nedbør, eller under forårets snesmeltning, kan være vanskeligt at afvande, noget som kan gå ud over løg, da de kun tåler få dages vanddækning.

Kilde: Det Humanistiske Fakultet. Nordisk Forskningsinstitut. Afdeling for Navneforskning. Københavns Universitet. Njalsgade 136. 2300 København S. - Uddr. af Bygd, Landskab og mennesker i Odsherred.