Fårevejle kirke
Kirken er en af egnens ældste. Den blev bygget ved det første vadested på vejen fra Odsherred. - Forevejle - første Vejle (=Vadested). Den har oprindelig ligget ud til Lammefjordens kyst på sin høje skrænt.
Ifølge sagnet skal kirken skal være bygget af Fru Inger af Riis, fruen til Riis-Gaard, og da hun døde skal hun være blevet begravet på en ø i Lammefjorden. Fru Ingers borg ved Riis har efterladt sig en borgplads en god kilometer nord for Fårevejle, og der findes endnu munkestensfundamenter på stedet.
Den oprindelige kirke var en kampestensbygning, og betragter man den nuværende kirke nøjere, kan man godt se der bygget til hen ad vejen. Kirken gennemgik store forandringer i de følgende århundreder, bl.a. i 1400-tallet blev det oprindelige kor nedrevet og erstattet af et langhuskor med et par fag af kamp og tegl.
Omkring 1500-tallet blev tårnet bygget, som er et såkaldt "forkert" tårn, for normalt vender det mod øst og vest, men her vender det mod syd og nord.
Kirkedøren i egetræ mellem våbenhuset og selve kirken, beklædt med smedejern, er fra omkring 1500-tallet, og har givet stof til et spændende sagn om hvordan kirken blev bygget, nemlig sagnet om Fru Inger af Riis.
Granitdøbefonden er nok fra kirkens tidligste tid.
Altertavlen der viser C. 4, er fra 1641.
Prædikestolen er fra 1596
Herskabsstol hvori der er udskåret: "Denne Stol Hører Til Drage Holm Slot ANNO 1587".
Degnestolen er fra 1556.
Klokke fra 1627 af Felix Fux.
Mange berømte er gravlagt i Fårevejle kirke, men en af de mest berømte er nok Jarlen af Bothwell, der indtil sin død i 1584 sad som fange på Dragsholm Slot. Også Biskop Joachim Rønnov, som holdtes i fangenskab på Dragsholm Slot til sin død, er begravet i Fårevejle kirke.
Annexkirken, Adelersborg kirke, på Dragsholm Slot hører under Fårevejle kirke.
Sognepræster i Fårevejle kirke:
1536 Mikkel Christensen, Kjøbenhavn
1573 Jørgen Jensen
1614 Jacob Jensen
1624 Otto Andersen
1628 Peter Jensen Kragelund
1650 Marcus Christensen Humble
1655 Christian Nielsen Skrem
1683 Jacob Christensen Dahl
1718 Hans Schancke
1737 Niels Hansen Heining
1755 Hans Christian Nielsen Heining
1765 Palæmon Hjort
1810 Johan Ambrosius Marcussen
1811 David Plesner Gøtsche
1843 Christian Benedict Garde
1881 Christian Heilman Rosen
1904 Peder Christensen Dyekjær
1918 F. C. Sjelborg
Kildemateriale: Div. brochurer om Odsherred. Kirker og Præstegårde bind 1.--SOC 26. jun 2011, 13:18 (CEST)