Grundtvigsvej 7
Ejendommen er bygget af omkring 1905 af tømrermester Niels Frandsen, som døde 12. februar 1946.
Den blev erhvervet af telefonselskabet 1919, der indrettede Nykøbing Sjælland Telefoncentral i en stue på 1. sal til venstre, mens bestyrerinden, Caroline Petersen, beboede en lejlighed til højre.
Caroline Petersen var søster til Christian Petersen, malermester, og han flyttede til den ene stuelejlighed til højre, og boede her i mange år. De fik telefon 139, som sønnen Wolmer Petersen arvede med 410 foran.
I den anden stuelejlighed til venstre boede to søstre Wiggers til 1937, for da var centralen blevet for stor til værelset ovenpå, så den flyttede her ned efter en udbygning i haven.
En yderligere udbygning skete 1959.
1968 flyttede centralen til det nye telefonhus i Præstevænget, samtidig med centralen blev fuldautomatisk.
1970 blev ejendommen solgt til Inge og J. F. Christoffersen (J. F. Christoffersens Farvehandel), der benyttede stueetagen til lagerplads med navnlig tæpper for farvehandelen Algade 38.
1977 solgte de ejendommen til Jonna Kjærgaard Ammekilde, Fårevejle, der indrettede en kjolebutik i det tidligere centrallokale.
1978 nedlagde de forretningen, og solgte ejendommen til Kirsten Work Ries, Rørvig, som indrettede restaurant "Fregatten".
1979 i marts blev ejendommen overtaget af et ejendomsselskab med hjemsted i Rørvig.
1979 midt på sommeren har restaurant "Fregatten" været drevet af Jytte Rolund.
Kilde: "Før og Nu" i Holbæk Amts Venstreblad 7. februar 1980.--SOC 23. okt 2014, 14:52 (CEST)
[[Kategori: Ejendomshistorie))