Hørve kirke
Den første kampestenskirke blev visnok ombygget i det 15. århundrede, og der blev nu anvendt munkesten mellem kampestenene.
Koret blev bygget 1575, hvilket en indskrift i koret fortælle om.
De gamle kalkmalerier fra Reformtiden forestiller kristus i samtale med den samaritanske kvinde, Sct. Jørgen med dragen og Dommedag.
Antimensalet er antagelig fra Reformtiden.
Prædikestolen (1670) og altertavlen fra Kristian IVs tid.
Døbefonten er et interessant granitstensarbejde med tovornamenter.
Man ser rester af et gammelt Sct. Laurentiusalter.
Kirken ejer et middelalderligt krucifiks.
I tårnet er der to klokker, hvoraf den nene er fra 1531. Den mindste klokke er uden indskrift. Den er prydet med tre rundstave om halsen og en retvinklet liste over slagringen. Denne klokke skal være ført fra Sct. Jørens kirke i Holmstrup og hertil.
Man antager at kirken oprindelig blev indviet til Sct. Laurintius; thi billedet af denne helgen danner hovedfiguren på kirkens gamle katolske alterskab, hvor forskellige begivenheder fra hans liv er afbildet i relief.
Hørve kirke er Annekskirke til Vallekilde kirke.
I Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918 kan man læse, at kirken tilhører baroniet Adelersborg (Dragsholm Slot). Kirketiende er under Frederik den 5. skænket af Lensherren til præsteembedet i Vallekilde. Ved den for nogle år siden stedfundne almindelige tiendeafløsning kunne der for Hørve kirkes vedkommende af den grund ikke båndlægges nogen kapital til kirkens vedligeholdelse, hvorfor denne fremdeles påhviler baroniet, hvis godsforvalter Holm altid har vist sig særdeles imødekommende overfor de vedligeholdelseskrav, som ved de årlige kirkesyn er fremkomne.
1916 forsynedes kirken med elektrisk lys, ligesom der blev opstillet en udemærket ovn til dens opvarmning.
Sognepræster i Vallekilde-Hørve:
15.... Hans Stud
1561 Mikkel Hansen Callundborg
1613 Claus Mikkelsen
1620 Mads Mikkelsen
1650 Mikkel Madsen Wallekilde
1685 Morten Jespersen Aarbye
1706 Svend Nielsen Ryberg
1722 Johan Hartvig Ulriksen Helt
1722 Oluf Pedersen Schytte
1670 Otto Jørgensen Grundtvig
1760 Søren Rasmussen Nejgaard
1773 Jens Bech
1806 Jens Krog Walther
1824 Honoratius Bonnevie
1873 Ferdinand Emil Binzer
1892 Carl Alfred Jensen
1911 Gustav Theodor Borchsenius
1923 A. M. Pedersen
1931 J. Maarbjerg
1965 til 1973 Karl Christensen, som rejste til Jylland. Til en ny er ansat passes kirkerne af pastor Johs. Lindblom og pastor G. Thårup.
1973 den 19. august Anders Bentsen.
Kildehenvisning: Danske Kirker og præstegårde bind 1.--SOC 25. sep 2011, 10:08 (CEST)
Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918.--SOC 3. nov 2011, 00:48 (CET)