Gundestrups Tyr
Gundestrups Tyr, Gundestrup, Grevinge sogn, Odsherred.
Anders Nielsen, kaldet "Gundestrups Tyr" af blandt andet af degnen Lyder Sørensen Høyer, var fæster af den gård, der nu har matr. nr. 9 af Gundestrup, Grevinge sogn, Odsherred.
Den kaldtes ifølge Anders Andersens bog om Grevinge sogn "Roylegård".
Han havde gården i fæste fra 1719 til 1768.
Lyder Sørensen Høyer skriver om ham således:
8. gård i Gundestrup var fra 1719 i fæste af Anders Nilssøn gemeenligen kaldet "Gundestrups Tyr". Enddog han var ægteviet til 3 quinder efter hinanden, levede han i høj grad et usædeligt liv.
Anno 1747, da hans sidste skriftemål blev holden over de ord af profeten Jeremiam c. 13,27, blev han efter Kongens Lov dømt fra gård og Boeslod. Ved disse omstændigheder anstillede han sig som vanvittig, hvilket bevegede hans tredie ægegivende Quinde, Elisabeth Jensdatter, men hvem han blev gift 1745, til medynk at anamme ham igien med øvrighedens tilladelse.
Han havde i sine unge dage været dragon; var ellers en god avlsbonde, men derhos en stor momus (spotter), og en svaar scoptius (driller, skosebroder); ja en atheist.
det var jo håde or. Jeg har prøvet at finde, om der i kirkebogen for Grevinge sogn står noget om ham, og det gør der naturligvis, bl.a. den sidste gang skriftemål, hvor jeg skal citere på nogenlunde forståeligt dansk:
"A: eod: (samme dag) - Dom: Invocavit (1. søndag efter fastelavn) 1747 blev Kirsten Jensdatter af Gundelstrup for begangen lejermål imod det 6te bud publice absolveret, da hun til barnefader udlagde en ægtemand nafnl. (ved navn) Anders Nielsen, Gundelstrup".
Lejermål er samleje uden for ægteskab, og var strafbart. Der skulle betales bøder, og man skulle stille til åbenbar skrifte - altså stå frem i kirken og bekende sin synd i hele menighedens påhør - stakkels pige!
Så får man noget senere fat på synderen, og lidt længere fremme i kirkebogen finder vi synderen:
"A. eod: die Dom: 11.p.Trin: 1747 (altså søndag efter trinitatis) blev Anders Nielsen af Gundelstrup for beregnet 2det lejermål udi sit ægteskab publice absolveret".
Han slipper jo altså med skrækken, og får lov til at beholde sin gård - og sin kone - og har begge dele til sin død i 1768, men da er Lyder Sørensen Høyer for længst ude af sagen.
Gården går videre i slægten, først til hans svigersøn Niels Jensen Hjulmand gift med Anders Nielsens datter Maren, og såvidt jeg kan se, var den i slægtens besiddelse i hvert fald til 1930.
Også Gundestrup Mølle, der er opført på en parcel af denne gård, var i den samme slægts eje, så langt historikeren Anders Andersen har kunnet følge den.
Ovenstående er skrevet af Oscar Udsholt.
Kilde: Arilds Lokaltidende nr. 1 - 1982.--SOC 6. mar 2013, 12:40 (CET)
