Kongsøre Næbbe
Navnet "Næbbet" har det fået fordi tangen ligner et fuglenæb af f.eks. Dompapper eller Kernebidere, som det ses tydeligt på større kort.
I Oldtiden var det brugt at give ting og steder tilnavnet næb og næbbet, for noget, der var stumpt tilspidset.
"Næbbet" har altid været "et øde sted", og det er det stadigt, med kun to huse, der har været sommerboliger i mange år. Der er ingen gennemgående vej og ingen parkeringsplads.
For omkring 200 år siden var der ingen huse, ingen faste veje, og Ingen Kongsøre skov. Men til trods for at det var et øde og forblæst sted, med langt til de nærmeste landsbyer, Hølkerup og Bråde, gjorde beliggenheden, at det i århundreder har været et befærtet gennemgangssted for rejsende, der fra Holbæk tog med båd til Markedslev på Tuse Næs, gik over land til Kisserup Strand, hvor der igen var både til Kongsøre Næbbe, og derfra videre op gennem Odsherred.
På "Næbbet" var der landingssted for "færgerne", d.v.s. joller, og både i forskellig størrelser, der var indrettet til passagerer, og nogle af dem kunne tage heste med, da de bedre stillede kom ridende, bl.a. de kongelige, og deres embedsmænd, og derfor blev det kaldt for "et kongeligt færgested".
Det var ofte en temmelig anstrengende tur at komme over vandet. Når vinden var frisk, og der var stærk strøm, blev de forholdsvis små både kastet rundt, så folk blev oversprøjtet, og ofte gennemblødte.
Landingsstedet med en lille mole lå længere henne på stranden mod nord, hvor der var læ for vestevinden, og roligere vand med passende dybde. Det var ikke muligt at lande på "spidsen", hvor Næbbekroen blev bygget fordi der var stærk strøm, og kun nogle få meter ude er dybden 7 m, og på det dybeste lidt længere ude, er der 13 m vand.
Man kunne heller ikke sejle i bugten, vest for Næbbekroen, da der var lavvandet langt ud.
Færgetrafikken blev styret fra Kisserup, da Næbbet jo var et "øde sted" uden beboelser.
Kilde: Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003.--SOC 26. nov 2012, 15:50 (CET)
