Bysøen I Nykøbing Sjælland

Ligesom de fleste landsbyer tidligere havde et gadekær, lå der i mange byer en bysø. disse damme tjente som regel flere formål, men de vigtigste var at være vandingssted for husdyr, gæs og ænder, og danne vandreservoir i tilfælde af ildebrande.

Gamle bykort viser hvor købstadens sø engang lå, og den lå tæt på hovedgaden. Fra Algade gik Bysøstræde, Grundtvigsvej, som førte om til søen. Dens dybeste sted anes stadig i terrænet mellem Præstevænget og Grundtvigsvej og ned over Madvigs Plads. Grundene her kan fremdeles være fugtige, så husmurerne undertiden slår revner fordi fundamenterne er usikre trods kloakering.

Tilsyneladende viser kortene at bysøen var af beskeden størrelse. Men samtidig fremgår det at store områder længere borte fra hovedgaden var fugtige, som om de angivne enge tidligere havde været en del af sølandskabet, og at bysøen oprindelig havde været ganske vidstrakt i vestlig retning. Engområderne rakte helt ud mod Okkerbjerg og Okkerdalen til Nyledsbakken.

Områderne mod vest stod endnu i 1800-tallet under vand store dele af året. Den vestlige indfaldsvej til byen, Vesterbro, søgte man at friholde ved hjælp af store grøfter, fordi den førte hen over et af de lave områder i landskabet.

Endnu i 1803 syntes de vestlige engområder at stå i forbindelse med bysøen.

Afvandingen af det søområde skete ad et vandløb, som førtes gennem byen og tværs over dens hovedgade.

På et opmålingskort af købstaden fra 1866 ses forløbet. En grøft førte fra Bysøen ind til bebyggelsen, hvorefter vandet i nedgravede rør førtes langs Grundtvigsvejs vestlige udmunding i Algade under huset overfor. Herfra løb det i en åben rende ned mod fjorden.

Det er utvivlsomt dette vandløb, der forklarer hovedgadens knækkede forløb ud for Grundtvigsvej. Vandløbet dannede deb vestlige grænse for byen i middelalderen. Hertil gik gaden, og her begyndte vejen ud mod omverdenen. Gade og vej var på dette sted forbundet ved en bro, som førte hen over vandet.

Med tiden skrumpede søen imidlertid ind, hjulpet af grøfter og drænrør som førte vandet væk og omdannede landskabet til marker. Til sidst var søen kun en lille dam, kaldet Agedammen, eller Adammen, fordi man om sommeren brugte at køre hestevognene ud i vandet, så deres planker kunne forblive spænstige og tætte. Bysøstræde blev omdøbt til Adamsstræde. Efterhånden blev Adammen til et uhumsk vandhul, som der ikke længere var brug for, så det blev sløjfet, og vandet ledt bort.

Kildehenvisning: Bysøen af Kurt Sørensen 1992.--SOC 17. sep 2011, 20:53 (CEST)