Børge Olsen
Børge Olsen, vognmand, Havnegade 13, Nykøbing Sjælland.
Han var født i Højby 1924, som søn af mælkehandler Aksel Olsen, Svinninge.
Som ung kørte han mælk fra Svinninge Andelsmejeri, det senere "Solvognen".
Han blev gift med Ellen Olsen.
1949 kom han til Nykøbing Sjælland, og fortsatte her en tid med en mælkerute.
1954 købte han en lastbil, og en udlejningsvogn.
Gennem årene oparbejdede han en anseelig vognmandsforretning, der spændte over flyttevognsforretning, entreprenørforretning, og købte bl.a. Højby Grusgrav. Senere kom entreprenørmateriel til, og han var med til de forberedne arbejder til Centerbyggeriet, supermarkedet mellem Postmesterstien og Algade.
Han var med i bestyrelsen for Nykøbing Radikale Venstreforening, hvor han i en periode var formand.
I ægteskabet er tre børn, døtrene Birthe, Elsebeth og Susanne.
Børge Olsen døde kun 49 år gammel af en blodprop sidst i november 1973.