TV 4

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Tv 4s logo, lavet af S. Ole Clausen ved opstarten i 1988.
TV 4, Nykøbing Sjælland lokal TV.

Faktisk er den første TV-udsendelse en reportage fra Danmarksmesterskabet i landevejscykling, der 1988 blev afholdt i Kårup Bakker.

Udsendelsen blev klippet og redigeret i baglokalet i radioforretningen i Svanestræde, og hos forskellige i deres dagligstuer, og udsendelsen blev sendt nogle gange i Antenneforeningens net, som en prøveudsendelse, og selvom alle, der havde forstand på de dele, påstod det ikke kunne lade sig gøre, så lykkedes det efter adskillige tekniske problemer, at sende et brugbart signal ud.

+

TV 4 blev derefter stiftet den 30. maj 1988 på Hotel du Vest.

Den første bestyrelse bestod af: S. Ole Clausen, formand, arkitekt Sven Langhans, Viggo Erland, Jørgen Hansen, Mogens Christensen, Johnny Rasmussen og Elise Nielsen, alle Nykøbing Sjælland.

1988 søndag den 13. april udsendtes prøvebillede over Nykøbing Antenneforenings net.

1988, søndag den 13. april, optog man en time fra Kræftens Bekæmpelses landsindsamling.

1988 mandag den 14. april om aftenen, fra kl. 20, kunne man se den første officielle udsendelse, som blev en stor succes.

Da Pakhuset stod færdigt den 14. oktober 1989 med Bibliotek m.m., fik TV4 et lille lokale i kælderen til filmstudie, som dannede rammen om de næste års produktion af TV-udsendelser.


Kilde: S. Ole Clausen, 2014.--SOC 19. sep 2014, 11:36 (CEST)