Graftebjerggård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Graftebjerggård, Lestrup pr. Bråde, Odsherred, matr. nr. 2a.

Gården formodes ejet af skovrider Peder Pedersen, født 1642, død 1695.

1901 blev gården overtaget af Jens Laurits Jensen, som døde 1931.

Jens Laurits Jensen var født i Nakke ved Rørvig, som søn af boelsmand Hans Jensen og hustru Maren Hansdatter, senere gårdfolk på Sjællands Odde.

Han var gift med Bertha Nielsine Bolette Jensen født i Gentofte 20. september 1879.

Hun kom som barn til Sjællands Odde, hvor hendes far oprettede Stenlejerne A/SSjællands Odde.

Da Laurits Jensen døde 1931, blev deres søn, Holger Jensen, bestyrer af gården.

Arealet er på 38 tdr. land. Der avles en del kålfrø.

Besætningen er på 5 belgiske heste, 14 malkekøer og 14 ungkreaturer samt 80 svin.

Bygningerne er opført 1834. Hestestalden dog i 1836 og svinehuset 1872. Endvidere er der tilbygget svinehus 1930, materialhus 1935 og hønsehus 1922. Stuehuset er opført i brændte sten og tækket med strå. De øvrige huse er enten opført af beton, kampesten eller cementsten, og dels tækket med tagpap og dels med pandeplader. Svinehuset er opført af træ, og stuehuset restaureret 1913. Der er indlagt elektrisk lys og kraft samt malkeanlæg.

Sønnen Holger Jensen ledede senere også Ovrehøjgård 1960, der var hans hustrus fødehjem.

En ugift datter bor sammen med sin mor, mens endnu en søn er boelsmand Poul Jensen, Nr. Asmindrup.

Bertha Nielsine Bolette Jensen døde 4. oktober 1962.


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Arkivalier Online 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 5. oktober 1962.--SOC 10. dec 2011, 13:38 (CET)