Lars Peter Andersen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Ses-lpandersen.jpg

Lars Peter Andersen, førstelærer, er født den 19. juni 1881 i Suldrup sogn ved Ålborg amt, som søn af Christen Andersen og hustru Karoline, født Petersen.

Gift 15. november 1906 med Johanne Jensine, født Møller den 16. november 1885 i Nordby på Samsø.

Lærereksamen fra Ranum Seminarium 1903. 1. september 1903 andenlærer ved Nordby skole på Samsdø. 1. januar 1907 førstelærer ved Foldby skole, Århus amt. 1. september 1916 lærer ved Herrestrup Skole, Holbæk amt.

Førstelærer i Grevinge ved Grevinge Skole fra 1. juli 1918.

Medlem af værgerådet for Grevinge sogn fra 1929, og i flere perioder medlem af menighedsrådet, hvor han var kasserer.

Ved sin ankomst til Herrestrup 1916 blev han tilknyttet Grevinge kirke som organist, og denne stilling beholdt han 50 år til 1966.

På et tidspunkt flyttede ægteparret til en nyopført villa på Bomholt Andersens jord nær stationen.

En datter er gift med gårdejer Holger Petersen, Grevinge Strandgårde, mens de to yngste døtre bor på Falster og Ubby ved Kalundborg. Den eneste søn lærer ved Asnæs Centralskole døde 1968.

Johanne Andersen døde 1964.


Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Arkivaler Online. - Holbæk Amts Venstreblad 4. april 1972.--SOC 13. okt 2011, 20:48 (CEST)