Essogården
Essogården, Rørvigvej, Nykøbing Sjælland.
Essogården er etableret 21. juli 1948 af Robert Larsen.
Han er født 1908 i Nordsjælland, men flyttede som 5-årig med forældrene til Nykøbing Sjælland.
Han virkede i en årrække som murermester, hvor han bl.a. forestod byggeriet af Svanegården.
Lige efter 2. verdenskrig købte Robert Larsen en landbrugsejendom på Klintevej nær hjørnet af Rørvigvej, og lavede et cementstøberi.
Senere købte han ejendommen på selve hjørnet, hvor der engang havde været købmandsforretning. ESSO havde lagt en klausul på denne ejendom, hvorefter de havde forkøbsret, hvis den skulle sælges. Klausulen var udløbet, men Robert Larsen spurgte ESSO om de var interesseret.
Stationen blev bygget af Robert Larsen, efter tegninger fra ESSO, så det blev Robert Larsen, der ejede stationen.
Det gik lidt trægt i starten, så i 3-4 år kørte Robert Larsen mælketur for Andelsmejeriet Billesborg. Derudover passede han i 10 år en kranvogn for Falck.
Da han så fik sønnen Tonni Larsen med i forretningen, begyndte det at gå bedre.
1968 blev Essogården et aktieselskab med Robert Larsen som direktør.
1973 har man fire store tankvogne der bringer fyringsolie ud, og man sælger 10 millioner liter om året.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 17. juli 1973.--SOC 1. jul 2013, 23:54 (CEST)