Brådegård
Brådegård pr. Bråde, Egebjerg sogn og kommune, Odsherred, Holbæk amt, matr. nr. 2 m.fl. af Bråde.
Gården ligger 3½ km s-s-ø for Egebjerg kirke med en afstand til Nykøbing Sjælland på 12 km.
Brådegård er dannet omkring midten af forrige århundrede ved sammenlægning af to bøndergårde.
Den ejedes oprindelig af Wellendorf, der solgte til J. L. Berg.
Dennes bødsbo afhændede i 1906 gården til C. Agerbek Petersen, af hvem L. W. Bolhorn købte gården 1912.
Det samlede areal udgør 163 tdr. land (89 3/4 ha), der fordeler sig sådan: Ager 125 tdr. land (69 ha), skov 15 tdr. land ( 8 1/4 ha), eng 20 tdr. land (11 ha) samt have og gårdsplads 3 tdr. land (1½ ha). Hrtk. godt 11½ td.
Agerjorden, der er samlet ved gården med denne i midten af marken, består hovedsageligt af god lermuld - den del, der ligger nærmest stranden, er dog af lettere karakter. Terrænet er jævnt, hultur, gødningskraft og dræning er god.
Skovens bevoksning er overvejende nåletræ (plantage) samt lidt løvtræ. Engen er en strandeng.
Jagten på Brådegård er god. Der forekommer råvildt, der er en fin strandjagt, og der findes forøvrigt en god og passende vildtbestand.
Hovedbygningen ligger nord for haven, og er opført af hvidpudset grundmur i et stokværk med gennemgående frontspids og tegltag.
Avlsbygningerne er ligeledes af grundmur, alle med fast tag.
Der hører 5 huse til gården, deraf er to bygget af den nuværende ejer L. W. Bolhorn.
Kildehenvisning: Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow.--SOC 1. nov 2012, 21:39 (CET)