Faurbjerggård
Faurbjerggård, Atterup, Grevinge sogn, matr. nr. 1, areal 13,0 ha.
1650 havde denne gård nr. 13, og 1750 nr. 9 i Atterup by.
Marken hører til Kirkelundsvangen med åsene Langbjerg ved Plejerup skel, og Møllebjerg mod vest, som vejen nu har gennemskåret.
Her har følgende mænd boet:
1. Ezekil Andersen til 1692.
2. Niels Olesen til 1723. Han blev lam, men levede dog så længe, at han var den første, der blev indlagt i det nybyggede Atterup Fattioghus.
3. Jørgen Rasmussen, død 1734. Derefter kom
4. Hans Laursen.
Gården brændte 1746.
5. Niels Jensen, død 1761. Enken blev gift med
6. Mogens Sørensen, født 1733, død 1796. Hun giftede sig derefter med
7. gl. Lars Jensen. Efter hendes død giftede Lars Jensen sig med Maren Nielsdatter fra Rode. Omkring ved 1830 solgte de gården og flyttede til Egenæs i et gammelt hus, der hørte gården til. Maren døde 1886, næsten 100 år gammel.
8. Hans Olsen havde to sønner, Jakob og Anders, med i krigen 1864, og de faldt begge to. Jakob var født 1834, Anders 1837. En broder til dem skal senere være dræbt ved nedstyrtning. En halvbror til dem var den senere mangeårige landpost, Anders Hansen, født 1866, og som overtog gården. Deres nærmeste slægtninge i sognet er Fr. Pedersens hustru, Atterup, matr. nr. 2b, og så var det altså
9. Anders Hansen, født 1866, bestyrede først gården for moderen, og overtog selv bedriften 1888, men han kunne ikke finde sig tilrette med landbruget, og blev, som tidligre nævnt, landpost. Han døde 1924.
10. Hans Nielsen, født 1847, død 1934, købte gården 1890. Han var gift med Hans Olsens datter. Efter han i 1918 havde solgt en del jord fra, solgte han gården til
11. Anders Peter Jensen. Året efter solgte han til
12. Peder Sørensen, der 1922 solgte til
13. Frederik Ludvigsen, født 1883. Han solgte 1933 til
14. Olav Nielsen fra Abildøre. Han er født 1906, var elev på Ollerup Gymnastikhøjskole 1926, gjorde tjeneste ved Landstormen 1927, var elev på Ladelund Landbrugsskole 1929, hvor han tog kontrolkursus og var Gymnastikleder på Danebod Højskole 1931. En medbragt fin kvægbestand hjalp ham til hurtigt at blive placeret blandt sognets betydelige opdrættere, og han har hentet adskillige fine præmier hjem, hvoraf en del er for Frederiksborgheste. Hustruen, Grethe, er fra Jylland.
På Langebjerg åsens højeste punkt var tidligere kommunegrusgrav, men gruset indeholdt 16 pct. kalk, og er derfor uanvendeligt til vejamteriale.
Bakken kaldes "Isaksbakken", se Ærtebjerggård.
Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 1. feb 2012, 15:02 (CET)