Lønhuset

Lønhuset i Grevinge sogn, Odsherred.

Efter at jorden i Grevinge var blevet delt mellem de bestående gårdbrug, var der i "Strubhulevangen" et betydeligt areal tilbage. En del af denne jord blev udlagt som enghave til hver enkelt gård. Det skete så tidligt - ca. 1750 - at de udskiftede tvillingegårde vist nok ikke fik del deri.

Da nu beslutningen om jord til husmænd skulle realiseres, afgav 7 gårde en jordlod på 3-4 tdr. land fra deres tildelte mark. De øvrige 12 gårde - Grevinge Præstegård indbefattet - ordnede problemet på en anden måde. De opførte 12 sammenbyggede huse ude på den nordre enghave.

Sådan et hus - sagde man - var lønnet sammen, d.v.s. der var kun een rygning (lønning) og to gavle. Derfor kaldtes det "Lønhuset".

Hver mand har haft sit jordlod at dyrke, men de blev ikke skilt fra gårdene før 1844, der var den sidste frist for den ny matrikelsordnings ikrafttræden.

I halvthundrede året der fulgte efter Lønhuset var bygget, var det som om dette område her blev et Anneks til kirkebyen. Fra 1790 til 1844 voksede Anneksbyen op næsten til det, den er i dag.

De nævnte 50 år blev landbrugsreformernes tid, og først ved århundredsiftet 1899/1900 byttede de to bysamfund roller.

Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 20. jan 2012, 15:13 (CET)