Gregor Steincke

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Gregor Steincke, keramiker og maler, H. P. Hansensvej, Nykøbing Sjælland.

Han er født i Holbæk 21. januar 1930, og født Hansen.

Gift 3. februar 1951 i Nakskov med Kirsten Jensen, født 16. juli 1930, som datter af bødker Søren Aksel Ferdinand Jensen, og hustru Jensine Knudsen.

1963 den 10. oktober har Gregor Steincke fået indrettet keramikværksted i forbindelse med villaen på H. P. Hansensvej.

1965 den 8. juli overtog han keramikværkstedet ved Rørvig Kro og Badehotel.

1969 tegnede han de fikse små skibe, der pryder Casino i Havnegade.

1970 udgav han sammen med digteren Knud Ågård og Børge Trykker (Trykkergården) "Odsherreds Limerick".

Han har udstillet hos Cromisterne.

1983 blev Gregor Steincke hyldet af Asfaltbalkomiteen og Jubilæumsudvalget med en gavecheck på 9.000,00 kr. til Spies Rejser, som blev overrakt af borgmester Bent S. Jensen, for sit store arbejde med at udsmykke vognene til optoget, som han arbejdede i døgndrift på.

Gregor Steincke døde 19. oktober 1994.


Kilde: Arkivalier Online 2014. - Holbæk Amts Venstreblad 15. oktober 1963 og 19. oktober 1994.--SOC 2. sep 2014, 15:58 (CEST)