Poul Hedenskrog Mortensen
Poul Hedenskrog Mortensen, hønseriejer, sparekassebestyrer, Lyder Høyersvej, Grevinge, Odsherred.
Han er født 1913 i Jerslev, og var uddannet som mejerist.
1937-1954 arbejdede han i Rørovre.
derefter købte han Bakkebo i Grevinge, og her oprettede han et hønseri, som han drev med hustruens hjælp, samtidig med han arbejdede rundt omkring på mejerierne, idet han flyttede fra sted til sted efterhånden som de blev nedlagt, og sluttede på Højby Andelsmejeri.
1961 til 1976 var han bestyrer af Bondestandens Sparekasse i Grevinge, der blev til SDS.
Han var kasserer for Grevinge Vandværk i 12 år.
Han var formand for Grevinge Brugsforening fra 8. december 1970 til 1974.
Han var kasserer for handelstandsforeningen.
1974 afstod han Bakkebo Hønseri til sønnen, tømrermester Preben Mortensen, der har indrettet tømrerværksted i det tidligere hønseri, og ombygget ejendommen til flere lejligheder.
Poul Henskrog Mortensen og hustru flyttede i stedet ind i et nybygget hus på Lyder Høyersvej.
I ægteskabet er en anden søn, der bor i Spangsbo ved Kalundborg.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 20. februar 1976.--SOC 30. jan 2014, 15:06 (CET)