Kongsøre skov

Kong Øres grav ligger på højre side af vejen ned mod sandskredet, hvor der for enden af vejen er en stor parkeringsplads med borde bænke, toiletter og et par grill-pladser. Foto: SOC.

Kongsøre skov i Odsherred, som man kører igennem på vej til Sandskredet, er 246 ha stor, og er nok et af de steder, der rummer flest minder fra gammel tid. Størstedelen af Kongsøre skov er bevokset med bøgetræer, og her finder man nogle bøgetræer der kan dateres til over 200 år gamle. I 1776, altså 18 år efter skoven blev anlagt, var en trediedel stadig ubevokset. Syd og vest for vejen til Sandskredet var den tættest bevokset, mens der nord for vejen stort set var en åben slette. Dengang var man bekymret for om bøgen konne vokse der, og man overvejede at så og plante fyr, som er en meget mere nøjsom art, men allerede i 1824 var bøgeskoven overalt i gor vækst.

Der foregår stadig "selvforyngelse" af skoven, d.v.s. når ny skov skal anlægges benytter man i dag oftest at bøgens frø (bog) fra de gamle træer spirer frem i skovbunden som i forvejen er blevet bearbejdet.

Kongsøre skov har været befolket siden oldtiden, og området har engang været opdyrket. På tværs af skovstien kan man stadig se tydelige rester af "Højryggede agre", som skyldes at datidens hjulplove, som blev anvendt i middelalderen indtil for et par hundrede år siden, har sat deres præg på stedet. Disse "Højryggede agre" er bevaret fordi der ikke er er sket jordbearbejdning her.

Solmærkestenen i Kongsøre Skov ca. 1945. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Navnet Kongsøre forbindes med sagnkongen "Kong Øre", og sagnet fortæller, at Kong Øre blev dræbt ved Kalundborg og blev begravet i Kongsøre skov. Ifølge sagnet blev han begravet med en guldkæde så lang, at enden når fra Kong Øres grav til en høj i Stokkebjerg skov. Trods ihærdig graven er guldkæden (så vidt vides) aldrig fundet. I 1937 blev dyssen restaureret da mange af randstenene var vælted, og den store sten, der skulle dække gravkammeret var væk. Så stenene blev rejst op, og en stor sten i nærheden blev lagt over kammeret.

På Egebjerg-halvøen nær kongsøre skov ligger landsbyerne Abildøre, Bråde og Hølkerup, og nord for dem Gelstrup. I middelalderen lå en af Kronens små hovegårde, Gelstrupgård, ved den nu udtørrede Gelstrup sø. Til Gelstrupgård hørte Kongens gods i Egebjerg sogn, hovedsageligt Abildøre, Bråde og Hølkerup med hver 14 gårde.

Gelstrupgård menes at have været kongens jagtejendom, og kongens foged boede her. I en tid var her et selvstændigt kronlen. Dette blev nedlagt i 1566 og omdannet til almindelige bøndergårde under Dragsholm Slot.

Kongsøre skov er en del af dette gamle krongods under Gelstrupgård, og flere steder i skoven findes stadig synlig bevis på, at her findes anlæg til det militære "Hovedepot Kongsøre" (Kongsøre Torpedostation) hvor der var et område med redskaber til soldaternes fysiske træning.

Skoven blev udtaget af landbrugsdrift og indfredet (indhegnet) i 1778-79. Det betød at området kun måtte benyttes til skovdrift, og at bøndernes kraturgræsning og hugst af træ i underskoven ophørte.

Kongsøre skov var 1860 på 431 tdl. og 14 tdl. embedsjord.

Se også: Odsherred Skovdistrikt.

Se også: Kong Øres grav.

Se også: Guldkæden.

Se også: Stenkisten.

Kildemateriale: Skov- og Naturstyrelsens folder om vandreture i Statsskovene. - Kilde: Historier og fortællinger fra Kongsøre Skov af Poul Kristiansen 2006.--SOC 14. jul 2011, 16:15 (CEST)