Færgegården

Færgegården, Gundestrup, Grevinge sogn, matr. nr. 5, areal 5,9 ha.

Denne gård, som kan føres helt tilbage til 1200-tallet, havde sin plads 1650 på gadens østlige side i Gundestrup by, længst mod syd, sammen med en anden Halvgård. Senere - måske først efter jorddelingen - er den flyttet over på gadens venstre side, men alligevel sydligst. Den gamle gårdtomt med den nærmestliggende jord, blev 1830 byttet bort med en englod, der tilhørte Anders Sørensen, Grimshøjgård.

På den tid har tanken om en regulær færgefart da været moden.

Omkring 1840 blev gården flyttet ned på denne englod, på en brink, der lå ude ved stranden, lige syd for, hvor Audebodæmningen begynder.

Endnu i 1872 stod haven herude med en del træer. Denne brink blev taget i brug til dæmningsfyld.

Herude var også den nye færgebro anlagt.

Her lå gården til 1856, da den brændte. Der blev derefter opført en statelig færgegård 700 alen vest herfor.

Færgegårdsmanden fik ikke alene ret til gæstgiveri, men her blev Flintbrødsbageri og Høkerhandel ved siden af.

Det var store dage, der nu oprandt for Færgegården, og endnu stærkere pulserede livet, da Audebodæmningen var under opfærelse. Og den beholdt sin betydning da diligencen kom i gang, og fik sit fate stoppested med skifteheste her. Da diligencen holdt op med at køre, var Færgegårdens glanstid forbi.

1908 blev jorden solgt til udstykning, og Færgegården blev et udskænkningssted ved alfar vej.

Den skiftede senere navn til "Gundestrup Færgekro", hvor resten af historien skrives.

Her har boet følgende mænd:

1. Herman Eriksen til 1693.

2. Laurs Mortensen til 1702.

3. Vagtmester Heinrich Adolf Ewald til 1703.

4. Anders Sørensen Smed til 1737. Hans søn

5. Anders Hansen, død 1755. Hans enke blev gift med

6. Laurs Andersen, død 1763. Hans enke af 2. ægteskab blev gift med

7. Jens Olsen, død 1770. Derefter giftede enken sig med

8. Mikkel Nielsen, død 1800. Enken af 2. ægteskab overlod gården til

9. Jens Larsen, søn af Laurs Andersen. En søstersøn,

10. Villum Jensen, fik gården. Død 1823. Sønnen,

11. Hans Villumsen, synes at have været initiativrig. Han flyttede gården ud, og gjorde den til en Færgegård. 1843 forpagtede han gården ud, og rejste selv til Grevinge. Det blev vist forlangt af ham, at han skulle overlade Færgegården til en kyndig bådfører. Som erstatning fik han valget mellem en gård i Egebjerg, og gårde i Grevinge, som han da foretrak.

12. David Gustavus fik snart arvefæste på gården.

13. A. Jespersen købte gården 1852, men måtte sælge den 1857 til

14. købmand P. C. Pedersen, Holbæk, der i 1868 solgte til

15. Anton Kønicke. 1908 solgtes jorden fra. Og hermed blev gården slettet af byens tal.

Adskillige mænd har forsøgt at få en eksistensmulighed her, men ingen synes at kunne fæste særlig rod her.

Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 27. jan 2012, 10:24 (CET)