Forskel mellem versioner af "Fra dengang det hele startede"
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 128: | Linje 128: | ||
| − | ''Kilde: Uddrag af en større artikel i Holbæk Amts Venstreblad 11. maj 1949.'' - | + | ''Kilde: Uddrag af en større artikel i Holbæk Amts Venstreblad 11. maj 1949.''--[[Bruger:SOC|SOC]], 18. aug. 2018. |
[[Kategori: Odsherreds Jernbane]] | [[Kategori: Odsherreds Jernbane]] | ||
Versionen fra 10. sep 2018, 14:05
De første tanker om en jernbane dukkede op 1873, det var et jernbaneselskab i Berlin med dansk og tysk kapital, som kom med planerne. De ville med et jernbaneanlæg på Sjælland lede trafikken fra og gennem Danmark til berlin. Der var dog ikke stemning for den tyske indblanding.
1873 den 23. maj vedtog man en lov, som bemyndigede regeringen til i at et tidsrum af 80 år, at give koncession på en bane fra et punkt på Kalundborg-egnen til Sejerøbugten eller et punkt ved Sjællands Odde i forbindelse med et havneanlæg ved banens endepunkt.
Regeringen fik ikke lejlighed til at bortgive koncessionen, fordi et jernbaneudvalg i 1877 anbefalede, at der i et for hele landet tilrettelagt jernbanesystem blev optaget en bane fra Jyderup til Nykøbing Sjælland.
Stemningen var i begyndelsen stærkest for ovennævnte ruteføring, men det var tanken at føre banen over Nykøbing Sjælland til Sjællands Odde for derved at skabe en forbindelse til Ebeltoft.
Man forespurgte Lammefjordsselskabet om betingelserne for at føre banen over dæmningen, men de krævede bl.a. en station ved Audebo, samt jernbaneaktier.
Det fik sagen til at hvile nogle år.
1880 kom så forslaget om Holbæk skulle være banens udgangspunkt, at det skulle være en statsbane, da befolkningen ikke ville kunne skaffe penge til en privatbane.
Der blev i Nykøbing Sjælland nedsat et udvalg, som intet resultat nåede … så sagen hvilede igen.
1887 den 16. juli blev der udarbejdet en adresse, som blev overbragt ministeriet.
Amtsrådet blev også interesseret, og kom med en ny adresse, hvor det frarådedes at benytte Jyderup, Værslev eller Tølløse som udgangspunkt.
Denne plan gav anledning til et nyt protestmøde på Svinninge kro, for man mente man skulle arbejde videre på en ny linie fra Jyderup eller Mørkøv.
1890 enedes de stridende parter ved et fællesmøde om at gå ind for, at banen kom til at gå fra Nykøbing Sjælland over Højby, Vig til Asnæs. Derfra foreslog man to grene, en vestlig linie over Lammefjorden til et punkt på Nordvestbanen og en østlig linie over Audebodæmningen til Holbæk.
Til sidst sejrede amtmand Bille, som er banens egentlige "fader".
+
Der fulgte endnu nogle stridigheder om hvorvidt banen skulle være smalsporet, om der skulle være vigespor og stationsbygninger.
Amtsrådet indsendte så i februar 1895 ansøgning om koncession, og fik den så i maj 1896.
Koncessionen løber til 1. januar 1990.
Der blev tegnet kapital til banens bygning fra staten, private aktionærer og kommunerne.
Entreprenørfirmaet Wätzold byggede jernbaneanlægget.
Hertil kom stationsbygningerne med inventar og det rullende materiel.
Firmaet begyndte at bygge banen 7. april 1897 og den var færdig til indvielse 17. maj 1899.
Det tog 10 år at diskutere den … men kun to år at bygge den.
+
Man begyndte med 4 damplokomotiver og nogle person- og godsvogne.
Hvis man i de første år havde billet til 2. kl., kom man op at køre i en kreaturvogn, der var åben foroven og i siderne, så vind og snavs føg ind i vognen om ørerne på passagererne.
Der var i disse vogne - som folkeviddet døbte "svinevognene" - beregnet plads til 30 passagerer, men ikke sjældent var der omkring 50 stuvet sammen. Der var ingen toiletter, og belysningen var meget slet.
1924 fik man en motorvogn.
1932 fik man det første dieselelektriske lokomotiv, som desværre brændte 1947.
1947 til 1949 måtte man indsætte damplokomotiver i stedet for motorvogne.
1948 i februar fik man den første skinnebus.
Ved banens start beskæftigede man 49 funktionærer - 50 år efter er der 81 fastansatte funktionærer.
+
Der gik mange historier dengang, og her er en om Kong Christian den 10. som tit var på jagtbesøg på Hørbygård og kom med særtog.
Engang sagde han til driftsinspektør Harboe: Nå, der er nok afholdsfolk på Odsherredsbanen!
Åh ja, sådan tilpas, svarede Harboe, men hvad mener Deres Majestæt egentlig med det?
J, svarede Kong Christian, de kører jo med afholdsmærket på skorstenene …
Banens bomærke lignede nemlig afholdsmærket.
+
1945 opstod der en større brand i remisen og værkstedsbygningen i Holbæk. Den opstod som følge af en eksplosion i en generatordrevet motorvogn, og forplantede sig til en gasbeholder, som sprang i luften.
Også et nyt diesellokomotiv, som dagen efter skulle være indsat på Høng-Tølløse banen blev ødelagt, sammen med en personvogn.
Resultatet var en skade til 600.000,00 kr.
1948 sendte man hver søndag i ferietiden et gennemgående tog med et stort statsbanelokomotiv til Nykøbing Sjælland om formiddagen, og retur om aftenen til København.
+
Driftsdirektører fra starten:
Cand. polyt P. Harboe til november 1929.
1929 cand. polyt Terp Lassen til 1947 hvor han udnævntes til driftsleder på Lollandsbanen.
1947 direktør Erik Johansen, der var baneingeniør ved statsbanerne.
+
Banens første repræsentant skab:
Kst. amtmand Linnemann.
Toldforvalter Agerskov, Nykøbing Sjælland.
Hofjægermester Grevenkop-Casteskjold, Hørbygård.
Gårdejer P. Villadsen, Udby.
Købmand Jacob Hansen, Nykøbing Sj.
Gårdejer Niels Rasmussen, Svinninge.
Folketingsmand Kr. Pedersen, Sandby.
Gårdejer J. Andersen, Tengslemark.
Gårdejer J. Madsen, Højby.
+
Banens første direktion:
Borgmester N. E. Hansen, Holbæk (formand).
Etatsråd D. Hvidt, Frihedslund.
Direktør P. Madsen, Eskildstrup.
Kilde: Uddrag af en større artikel i Holbæk Amts Venstreblad 11. maj 1949.--SOC, 18. aug. 2018.
