Fårevejle Højskole

Højskole på indremissionsk grundlag - grundlagt 1907 som aktieselskab. Nuværende adresse: Adelers Allé 127, Fårevejle.

Højskolen var beliggende på gården Flintholm, der havde været en lille ø, som man kaldte Flintholm i midten da man inddæmmede Lammefjorden.

Her har i dag Odsherred Efterskole til huse.

Bygningen af Fårevejle Højskole skete som resultat af en række møder i 1906-07 i et udvalg bestående af pastor Dyekjær (Fårevejle), tømrer Anders Johansen (Hørve), missionær Søren Mogensen (Vig), missionær P. Larsen (Abildøre), gårdejer Niels Andersen (Sneglerup), gårdejer Christian Andersen (Fårevejle), gårdejer Jens Larsen (Skippinge), gårdejer Peter Christensen (Hørve) og postmester Schraeder (Nykøbing Sjælland).

Udvalget var delt i spørgsmålet om højskolens placering. Denne beslutning blev truffet på et møde i Indre Missions Venner, holdt i Asnæs d. 6. februar 1907. Her kunne medlemmer af Indre Missions Samfund vælge mellem en placering i enten Asnæs (12 stemmer), Vig (34 stemmer) og Fårevejle (50 stemmer). Dette møde vedtog også at Højskolen skulle ligge nær Fårevejle station.

Som skolens første forstander ansattes Janus Andreasen - tidligere forstander/ejer på Nr. Nissum Højskole og Seminarium.

Højskolens bygning er tegnet af bygmester Christensen i Haslev. Højskolen blev bygget på 5 måneder, og blev indviet 3. november 1907. Første hold på 50 elever i vinteren 1907-08 havde dog trange forhold, da byggeriet ikke var helt færdiggjort og heller ikke varmesystemet var færdigt.

Skolen kostede 180.000,00 kr. at bygge, og det lykkedes at skaffe de nødvendige penge tilveje ved indsamling og lån, som medlemmer af Indre Mission garanterede for.

Paradoksalt nok betød det faktisk at indskyderne redde deres penge, fordi Bondestandens Sparekasse forlangte, at de penge som garanterne brugte, skulle stå i Bondestandens Sparekasse som sikkerhed for lånet til skolen, og det skete netop så betids, at de ikke ramtes af Alberti-affæren.

Det første år var der 50-60 elever, og det var for lidt. Desuden skulle der efter loven gå to år, inden skolen kunne anerkendes af staten og få statsunderstøttelse. Efter 3 års forløb måtte Janus Andreassen give op, og 1910 forlod han skolen.

Derefter kom Valdemar Gøtzsche, der var gift med forfatterinden Ellen Gøtzsche. De havde været missionærer i Indien, men ikke tålt klimaet. Gøtzsche var forstander i 2 år, så opghav han på grund af økonomiske vanskeligheder.

Skolens tredie forstander, C. M. Julin, kom til at virke længst for skolen indenfor det første halve århundrede. Med største sparsommelighed lykkedes det ham at drive skolen igennem krisen, elevtallet begyndte at stige, og i årene omkring 1920 kulminerede det med 119 elever i en sæson.

1934 måtte C. M. Julin gå efter 22 års virke.

Formanden for højskolens bestyrelse 1934, der tæller 9 medlemmer var gårdejer J. Chr. Nielsen, Ledegård, Svinninge.

Den næste forstander blev Josef Blomgren. Han kom fra Horne Højskole, og havde været lærer på Fårevejle Højskole i de gode år i tyverne.

1942 bremsede krigen for yderligere virksomhed i Højskolen.

I de følgende 5 år var skolen så interneringslejer, tysk kaserne, flygtningelejer og ungdomsfængsel.

Læs nedenfor: Da skolen næsten måtte lukke!

Fængselsvæsenet lovede skolen fri fra 1946, men det skete først 1947.

I mellemtiden havde en ung lærer fra Hostrup, Jørgen Jensen, samlet et hold elever, men måtte så aflyse, og først i 1947, da fængselsvæsenet flyttede ud, kom skolen i gang, og så var elevtallet halveret.

Tre-fire år efter kunne Jørgen Jensen ikke mere, og måtte give op.

1951 den 11. november blev skolen til "Fårevejle Sygeplejeskole" under stor festivas.

Indtil da var forstanderen fabrikant Valdemar Olsen, Tølløse.

Formand 1951 var sognepræst Chr. Bartholdy, Haslev.

Forstander 1951-1964 er pastor K. Robert Hansen.

Forstander 1964-1971 var Poul Jeppesen, Lemvig. Han tog tilbage til Lemvig efter opholdet på Højskolen.

1972 den 1. februar valgtes Jørgen Mikkelsen til ny Leder. Han og hustruen Inge Mikkelsen, der også er lærer, kom fra en stilling på Børkop Sygeplejeskole. I ægteskabet er en pige og en dreng.

1972 ændrede skolen sig fra at være sygeplejeskole til at blive efterskole, og skiftede navn til Odsherreds Efterskole.

Da skolen næsten var ved at lukke efter 2. verdenskrig:

Vi skriver året 1944:

Man samlede 130.000,00 kr. ind på en måned.

Efter skolen siden 1942 havde været brugt af staten til internering af amerikanske statsborgere, af tyskerne til militær indkvartering, og derefter benyttedes af fængselsvæsenet, var bestyrelsen ved at opgive "Lammefjordens Hvide Slot" nogensinde mere skulle blive højskole. Man var indstillet på at acceptere et tilbud fra fængselsvæsenet, der ønskede at købe bygningen, og der indkaldtes til generalforsamling, som skulle træffe den endelige beslutning.

Ved dette møde tog Valdemar Olsen ordet. Om der dog ikke kunne gøres endnu et forsøg.

Jo, lød svaret, men for at skolen skal bevares må prioritetsgælden på 130.000,00 kr. afvikles.

Valdemar Olsen fik en måneds frist til et forsøg på at skaffe dette beløb. Og så begyndte hans bedrift, der ville blive husket længe.

Fra en vid omkreds samlede han tidligere elever og venner af skolen i Tølløse Missionshus, og der sad de bogstaveligt dag og nat og skrev 13.000 breve til mennesker, der kunne have interesse i skolens bevarelse, om at hjælpe.

Da fristen udløb var pengene skaffet, og derefter blev skolen en selvejende institution med et administrerende udvalg bestående af Valdemar Olsen, den første forstander Janus Andreassen, og fhv. folketingsmand C. M. Julin.

Lærere ved skolen:

Josef Blomgren var lærer i 1920-erne. Blev senere forstander.

Indtil 1969 Bent Davisen, der havde fået arbejde i folkeskolen.

1969 Olaf Roesgård og hustru.

Inge Mikkelsen, gift med forstander Jørgen Mikkelsen. Inge Mikkelsen døde 12. februar 1980 kun 45 år gammel.

Se også: Flintholm.

Bruger:kma

Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 29. juni 1957 og 9. november 1964 og 14. august 1969 og 12. februar 1980. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 2. oktober 1976.--SOC 18. okt 2013, 11:27 (CEST)