Forskel mellem versioner af "Vig Kirke"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Da man restaurerede kirken 1960, og gik ned i gulvet for at lægge et nyt, kom man ned til det ældste kirkegulv fra 1150. det kunne tydeligt ses på ydermuren hvor det gamle gulv har gået til. Kirken havde dengang kun siddebænke og fodskamler, alt af kampesten. | Da man restaurerede kirken 1960, og gik ned i gulvet for at lægge et nyt, kom man ned til det ældste kirkegulv fra 1150. det kunne tydeligt ses på ydermuren hvor det gamle gulv har gået til. Kirken havde dengang kun siddebænke og fodskamler, alt af kampesten. | ||
| − | Der er bygget en hel ny kirke, og den østlige del, det nuværende kor, er senere tilbygget, og årstallet 1787, som findes paa tårnet, henviser til en restauration af dette, hvorved det er blevet gjort større og måske højere. | + | Der er bygget en hel ny kirke ovenpå, og den østlige del, det nuværende kor, er senere tilbygget, og årstallet 1787, som findes paa tårnet, henviser til en restauration af dette, hvorved det er blevet gjort større og måske højere. |
I Taarnet findes 2 store malmklokker, af hvilke den ene er fra 1605, den anden fra 1649. | I Taarnet findes 2 store malmklokker, af hvilke den ene er fra 1605, den anden fra 1649. | ||
Versionen fra 31. jul 2015, 00:03
Hvornår Vig Kirke i Odsherred er bygget ved vi ikke; men dens nuværende skikkelse er ikke den oprindelige.
Da man restaurerede kirken 1960, og gik ned i gulvet for at lægge et nyt, kom man ned til det ældste kirkegulv fra 1150. det kunne tydeligt ses på ydermuren hvor det gamle gulv har gået til. Kirken havde dengang kun siddebænke og fodskamler, alt af kampesten.
Der er bygget en hel ny kirke ovenpå, og den østlige del, det nuværende kor, er senere tilbygget, og årstallet 1787, som findes paa tårnet, henviser til en restauration af dette, hvorved det er blevet gjort større og måske højere.
I Taarnet findes 2 store malmklokker, af hvilke den ene er fra 1605, den anden fra 1649.
I Koret, som ligger lidt skævt for kirkens længdeakse, står det store egetræsalter, med en meget stor og pragtfuldt udskåret altertavle, ligeledes af egetræ. Den centrale udskæring forestiller Påskemaaltidet, og under den er sakramentets ordlyd skrevet med guldskrift. Både altertavlen, som er fra 1650, og klokken fra 1649 er skænket af Rigskansler Christopher Urne og hans hustru Sophia Lindenow.
Døbefonden, som er en vældig, tilhugget granitblok, er forsynet med et blybækken fra 1818, som bærer følgende indskrift: Wiigs Kiercke Til - Hørrer Dette Becken.
På en gammel indsamlingsbøsse af træ fra 1702 findes en udskæring, der skal forestille den fattige Lazarus.
I året 1902 blev der dels ved indsamling, dels ved en Bazar skaffet midler til veje til anskaffelse af et kirkeorgel.
I 1910 blev der indlagt elektrisk lys og i 1916 centralvarmeanlæg.
Kirkeskibet i Vig Kirke er et 4-mastet fuldskib "Hertuginden af Aalborg". 114 cm; højde 95 cm. portma1et. Bygget af elev på Livø; givet af inspektør Jensen, Livø. Ophængt 1943.
Som tidligere omtalt er præstegaarden afsat paa kortet fra 1786, men det sidste halve århundredes præster har ladet foretage en eller anden ombygning og forbedring. Til den hører en stor Have med mange prægtige, gamle træer. Oprindelig var præstegården på Størrelse med byens bøndergårde, men efterhånden er der solgt jord fra, så at der nu kun er en snes tdr. land tilbage, som er bortforpagtet til parcellist Laurits Jensen.
Af Præster, der har virket i kaldet, kan nævnes:
Provst Bloch fra 1868-81.
Den kendte senere valgmenighedspræst i København, Fr. Jungersen fra 1881-91.
J. J. V. Prytz, der først var kapellan her fra 1875-79 og siden sognepræst fra 1891-1916.
Da han tog sin afsked, blev præsten Jørgen Rasmussen, Vig, kaldet. Han er født i Nøttrup 1869, blev student 1890, cand. theol. 1896, var derefter kapellan på Samsø fra 1897-1901, sognepræst i Stadil fra 1901-10 og fra 1910-17 i Brørup og Holsted, hvorfra han kom til Vig. Hans første hustru Marie Estrid Hulda, født Haastrup, døde, og han blev gift igen 4. august 1922 i Grevinge kirke med distriktsjordemoder Dagmar Hansen, født i Mainstu Michigan, U.S.A., den 15.september 1884, som datter af pastor Jørgen Hansen, og hustru Kristine født Hansen af Mainstu.
Da arbejdet i Vig-Asmindrup Pastorat med de to kirker blev for stort, blev der 1875 oprettet fast Kapellani. Den nuværende kaldskapellan er C. Dragsdahl.
Se også: Asmindrup kirke.
Listen over sognepræster i Vig og Asmindrup kirker:
15... Jacob...?
15... Mikkel Christiansen.
1584 Hans Pedersen Wiig.
1618 Hans Hansen Wiig.
1653 Anders Jensen Bjørn.
1654 Hans Rasmussen Havrebjerg.
1669 Morten Holgersen Fuglede.
1674 Roald Nielsen.
1694 Albert Nielsen Chystalsin.
1702 Jesper Sørensen Holm.
1724 Svend Caspersen Schiwe.
1753 Hans Jørgen Christensen Garde.
1787 Peder Schwane Nielsen Bang.
1792 Hans Bech.
1819 Hans Georg Reinsholm.
1832 Niels Gjølbye, som havde 12 børn.
1843 Johan Frederik Biering 1843-1867.
1868 Jørgen Victor Bloch, som havde 10 børn.
1881 Frederik Olfert Jungersen.
1891 Johan Julius Valdemar Prytz, som var Jørgen Victor Blochs svigersøn.
1917 Jørgen R. Vig.
1939 Christian Petersen, provst.
1964 Preben Thomsen, "Digterpræsten", indsat den 15. november af Christian Petersen, provst.
1968 den 27. december holdt Preben Thomsen, kaldet "Digterpræsten", afskedsprædiken i kirken kl. 14.00.
1970 Niels Årup.
1974 Claus Kås Johansen.
Indtil 1981 pastor A. D. Koch.
1981 den 15. marts Henning Nørhøj, der kommer fra Haslev, og hustruen Lis, der arbejdede som socialrådgiver i Ringsted kommune. og var leder af EIFU-kurserne i Haslev.
Kapellaner i Vig-Asmindrup kirker:
1898-1905 Sven Juel.
1923 N. C. M. Nielsen.
1914-1919 Christoffer Carl P. Dragsdahl.
1931 K. Aarup.
1948 Edvard Lyse residerende kapellan i Vig-Asmindrup kirker.
1951 den 1. december er J. C. H. Tast beskikket som kapellan for Vig og nr. Asmindrup kirker. Han var hjælpepræst ved den danske menighed i Sønderborg.
Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918. Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Kirkeskib kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 2000. - Holbæk Amts Venstreblad 8. juli 1960 og 16. november 1964 og 27. december 1968 og 3. oktober 1974. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 7. december 1976 og 5. marts 1981. - Arkivalier Online 2014.--SOC 3. sep 2014, 17:14 (CEST)
