Forskel mellem versioner af "Bråde"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
1682 lå her 9 bøndergårde og 10 huse | 1682 lå her 9 bøndergårde og 10 huse | ||
− | 1793 lå her 6 gårde, hvoraf de tre blev udflyttet, og det var: Unsgård, [[Maglegård]] og Unigård. - De tre som blev var: [[Kjeldsgård]], Damsgård og Assenbjerggård. | + | 1793 lå her 6 gårde, hvoraf de tre blev udflyttet, og det var: Unsgård, [[Maglegård]] og Unigård. - De tre som blev var: [[Kjeldsgård]], [[Damsgård]] og Assenbjerggård. |
1832 lå her 6 bøndergårde, 10 huse hvoraf et er uden jord. | 1832 lå her 6 bøndergårde, 10 huse hvoraf et er uden jord. |
Versionen fra 18. nov 2012, 00:17
1536 lå her 9 bøndergårde og 10 huse.
1682 lå her 9 bøndergårde og 10 huse
1793 lå her 6 gårde, hvoraf de tre blev udflyttet, og det var: Unsgård, Maglegård og Unigård. - De tre som blev var: Kjeldsgård, Damsgård og Assenbjerggård.
1832 lå her 6 bøndergårde, 10 huse hvoraf et er uden jord.
1940 lå her 3 gårde og 7 huse hvoraf de 2 var skoler.
Bråde Skole opført 1781 med grundmuret hovedbygning og de befalede indretninger, have og et jordlod på 7 tdr. land. Skolen har ca. 80 skolesøgende børn. En ny skole blev opført 1836, og forskole oprettet 1898.
I H.C. Clausens "Fra Holbæk Amt: Topografiske og historiske skildringer", udg. 1917-18, kan man læse, at ordet Bråde i middelalderen var betegnelse for en indhegning, som afspærrer en halvø af hensyn til jagt eller andet. Det vides at en del af Egebjerg-halvøen blev brugt til kongelige jagter. Derfor er det sandsynligt, at en del af halvøen har været afspærret til jagtområde. Og landsbyen Bråde er opstået ved indgangen til det afspærrede område.
I Poul Kristiansen's bog "Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde", 2003, er der en anden forklaring. Nemlig at Bråde er placeret ved en naturlig åbning i den daværende skovbråde (bræmmen - skovkanten).
I de gamle skrifter stavet Braadæ, Braadesved, Brode og Brade, som er bekendte mandenavne hos Caro, men ovennævnte er mere sandsynligt kan man læse i: Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.