Forskel mellem versioner af "Forside"
Odswiki (diskussion | bidrag) |
Odswiki (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | = Ugens artikel: | + | = Ugens artikel: Esterhøj= |
| − | [[Fil: | + | [[Fil:B1486.jpg|300px|thumb|left|Esterhøjstenen]] Navnet Esterhøj optræder første gang i markbogen fra 1682. Forleddet er et kvindenavn; enten det gammeldanske Estrid eller det gammeltestamentlige Ester. Efterleddet er ordet høj i betydningen gravhøj. |
| − | + | Esterhøj - 89 meter over havet - er rig på historie | |
| − | + | Her findes den 45000 pund tunge genforeningssten, som blev hentet ved Høve Skovstrand og trukket 2500 m op på højen. 11 spand heste og mægtige rækker af mennesker trak stenen op ad Høve Stræde. | |
| − | |||
| − | + | På stenen læses: | |
| − | + | ''Døren stængtes, Magten kued,'' | |
| − | '' | + | ''Hjerter længtes, Haabet lued.'' |
| + | ''Gud det ledte, Tro var fast,'' | ||
| + | ''Underet skete, Lænken brast.'' | ||
| + | Teksten skyldes pastor N. A. Jensen, Møgeltønder. - Tegningen med løven, der har sprængt sin lænke skyldes kunstmaler Troels Trier, [[Vallekilde]]. - Stenhuggerarbejdet er udført af firmaet Knudsen og Søn, Holbæk. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | '''Historien:''' | ||
| + | |||
| + | ''Billede og uddrag af historien "Esterhøjstenen et gjenforeningsminde" ved sognepræst Wald. W. Bagger, Asnæs:'' | ||
| + | |||
| + | På et møde på Asnæs skole i 1920 blev det foreslået at rejse en genforeningssten på sognets højeste punkt, Esterhøjs 85 meter høje top, og fru Katrine Wiggers Nielsen, Høve Brugsforening, foreslog derefter, at så skulle det være "Troldestenen" på Høve strand, senere af sagkundskaben anslået til en vægt på 45.000 pund. Læs her hvorfor den kaldtes "Troldestenen" i: [[Trolden i Esterhøj]]. | ||
| + | |||
| + | 14 dage efter mødet på skolen var alt arrangeret, så arbejdet kunne begynde, ledet af 2 kyndige mænd fra Redningskorpsets Ingeniørafdeling. | ||
| + | |||
| + | For at få sognet med, havde man arrangeret det således, at arbejdet så vidt muligt skulle henlægges til om aftenen efter kl. syv, og de mødte talrigt, så nogle gange var der over 100, endda i øsende regnvejr. | ||
| + | |||
| + | Arbejdet begyndte den 16. juni da 10 mand den aften gravede stenen fri.[[Fil:Troldestenen.JPG|300px|thumb|right|Sanatoriets drenge trækker "Troldestenen". Foto: Sognepræst Wald. W. Bagger, Asnæs.]] | ||
| + | |||
| + | Derefter blev stenen anbragt på en slæde, ført frem over svære ruller på et dobbelt plankeunderlag, og trukket af et skibsspil med dertil hørende taljeværk. Et arbejde der blev udført af Frederiksberg Sanatoriums 130 drenge. | ||
| + | |||
| + | Da stenen var nået frem til den store faste hovedvej gennem skoven, blev den anbragt på en blokvogn (60 kr. i leje om dagen). Da man forsøgte at fjerne plankeunderlaget, gik de 0,4 m brede hjul gennem vejbanen, og det kostede en halv times ekstra arbejde at få vognen op på plankerne igen. Endelig nåede man ud på landevejen, trukket det sidste stykke vej af 8 mand, og de 130 drenge, samt 2 spand heste. Så fjernede man igen plankerne, og denne gang holdt vejbanen. | ||
| + | |||
| + | Tirsdag den 22. juni begydte stenens transport op ad Høve Stræde. Tusinder af mennesker var strømmet til fra nær og fjern. 11 spand heste blev spændt for vognen, og 3-400 par hænder trak i de lange tove, som var fastgjort til den. | ||
| + | |||
| + | Hestene kom først efterhånden, par efter par, i træk, og hvor stigningen var størst, blev det dem, der gjorde udslaget. | ||
| + | |||
| + | I løbet af et kvarter var vognen næsten oppe. Men i sidste øjeblik tvang de mange biler og cykler, der havde samlet sig ved Tinghuset, heste og vogn for nær til skrænten på vejens modsatte side, og hjulene gik igennem til narvet. det så kritisk ud, men efter 3 kvarters forsinkelse rullede vognen videre, takke være Falck, og nåede bestemmelsesstedet, marken ved Esterhøjs fod. | ||
| + | |||
| + | Næste dag blev stenen igen anbragt på slæde med ruller på dobbelt plankeunderlag. | ||
| + | |||
| + | I de følgende dage gik det langsomt op over græsmarken nord og vest om højen. | ||
| + | |||
| + | Endelig den 26. juni kl. 21.30 var stenen bragt på plads på sit støbte fundament på Esterhøjs top, og da sang de mennesker der var forsamlet der: "Der er et yndigt land" med blottede hoveder. | ||
| + | |||
| + | Stenen havde da tilbagelagt ca. 2500 meter, hvoraf 1400 med en stigning på 85 meter. Flytningen havde taget 11 dage, og havde kostet 3.844 kroner, foruden alt det frivillige arbejde. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | ''Kilde: Det Humanistiske Fakultet - Nordisk Forskningsinstitut - Afdeling for Navneforskning - Københavns Universitet,Njalsgade 136, | ||
| + | 2300 København S - Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Odsherred udgivet af Tage Christensen 1930. - Visitodsherred 2014.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 22. feb 2012, 10:29 (CET) | ||
Versionen fra 30. jul 2018, 15:17
Indholdsfortegnelse
Ugens artikel: Esterhøj
Navnet Esterhøj optræder første gang i markbogen fra 1682. Forleddet er et kvindenavn; enten det gammeldanske Estrid eller det gammeltestamentlige Ester. Efterleddet er ordet høj i betydningen gravhøj.
Esterhøj - 89 meter over havet - er rig på historie
Her findes den 45000 pund tunge genforeningssten, som blev hentet ved Høve Skovstrand og trukket 2500 m op på højen. 11 spand heste og mægtige rækker af mennesker trak stenen op ad Høve Stræde.
På stenen læses:
Døren stængtes, Magten kued,
Hjerter længtes, Haabet lued.
Gud det ledte, Tro var fast,
Underet skete, Lænken brast.
Teksten skyldes pastor N. A. Jensen, Møgeltønder. - Tegningen med løven, der har sprængt sin lænke skyldes kunstmaler Troels Trier, Vallekilde. - Stenhuggerarbejdet er udført af firmaet Knudsen og Søn, Holbæk.
Historien:
Billede og uddrag af historien "Esterhøjstenen et gjenforeningsminde" ved sognepræst Wald. W. Bagger, Asnæs:
På et møde på Asnæs skole i 1920 blev det foreslået at rejse en genforeningssten på sognets højeste punkt, Esterhøjs 85 meter høje top, og fru Katrine Wiggers Nielsen, Høve Brugsforening, foreslog derefter, at så skulle det være "Troldestenen" på Høve strand, senere af sagkundskaben anslået til en vægt på 45.000 pund. Læs her hvorfor den kaldtes "Troldestenen" i: Trolden i Esterhøj.
14 dage efter mødet på skolen var alt arrangeret, så arbejdet kunne begynde, ledet af 2 kyndige mænd fra Redningskorpsets Ingeniørafdeling.
For at få sognet med, havde man arrangeret det således, at arbejdet så vidt muligt skulle henlægges til om aftenen efter kl. syv, og de mødte talrigt, så nogle gange var der over 100, endda i øsende regnvejr.
Arbejdet begyndte den 16. juni da 10 mand den aften gravede stenen fri.
Derefter blev stenen anbragt på en slæde, ført frem over svære ruller på et dobbelt plankeunderlag, og trukket af et skibsspil med dertil hørende taljeværk. Et arbejde der blev udført af Frederiksberg Sanatoriums 130 drenge.
Da stenen var nået frem til den store faste hovedvej gennem skoven, blev den anbragt på en blokvogn (60 kr. i leje om dagen). Da man forsøgte at fjerne plankeunderlaget, gik de 0,4 m brede hjul gennem vejbanen, og det kostede en halv times ekstra arbejde at få vognen op på plankerne igen. Endelig nåede man ud på landevejen, trukket det sidste stykke vej af 8 mand, og de 130 drenge, samt 2 spand heste. Så fjernede man igen plankerne, og denne gang holdt vejbanen.
Tirsdag den 22. juni begydte stenens transport op ad Høve Stræde. Tusinder af mennesker var strømmet til fra nær og fjern. 11 spand heste blev spændt for vognen, og 3-400 par hænder trak i de lange tove, som var fastgjort til den.
Hestene kom først efterhånden, par efter par, i træk, og hvor stigningen var størst, blev det dem, der gjorde udslaget.
I løbet af et kvarter var vognen næsten oppe. Men i sidste øjeblik tvang de mange biler og cykler, der havde samlet sig ved Tinghuset, heste og vogn for nær til skrænten på vejens modsatte side, og hjulene gik igennem til narvet. det så kritisk ud, men efter 3 kvarters forsinkelse rullede vognen videre, takke være Falck, og nåede bestemmelsesstedet, marken ved Esterhøjs fod.
Næste dag blev stenen igen anbragt på slæde med ruller på dobbelt plankeunderlag.
I de følgende dage gik det langsomt op over græsmarken nord og vest om højen.
Endelig den 26. juni kl. 21.30 var stenen bragt på plads på sit støbte fundament på Esterhøjs top, og da sang de mennesker der var forsamlet der: "Der er et yndigt land" med blottede hoveder.
Stenen havde da tilbagelagt ca. 2500 meter, hvoraf 1400 med en stigning på 85 meter. Flytningen havde taget 11 dage, og havde kostet 3.844 kroner, foruden alt det frivillige arbejde.
Kilde: Det Humanistiske Fakultet - Nordisk Forskningsinstitut - Afdeling for Navneforskning - Københavns Universitet,Njalsgade 136, 2300 København S - Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Odsherred udgivet af Tage Christensen 1930. - Visitodsherred 2014.--SOC 22. feb 2012, 10:29 (CET)
Beskrivelse:
1967 den 28. august havde Regionalradioen en udsendelse hvor man besøgte fisker Vald. Hansen, Hølkerup - eller "Grønland" - der er søn af afdøde fisker og landstingsmand Ludvig Valdemar Severin Hansen, som fortalte, at hans fødehjem derude var solgt til nogle københavnere, og det har fået navnet "Severinhus".
Han fortalte endvidere om "Grønland":
En stor del af Grønlandsområdet er fredet og beskyttet af en revle, hvor der gennem tiderne har været en naturhavn, som fiskerne har nydt godt af.
Senere har Torpedostationen Kongsøres nære naboskab præget livet, men har ikke generet fiskerne nævneværdigt.
Grønland begrænses i nord af Stokkebjerg skov, og kun ad omveje et godt stykke ind i land når man ud til kysten nord for skoven.
Og studsede man over, at man syd for kom til Grønland, gør man det atter her, hvor man er nået til "England" - Englandshuse.
Se også: Englandshuse.
Kilde: Holbæk Amts venstreblad 29. august 1967.--SOC 24. nov 2013, 11:59 (CET)
Søg på Odswiki
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.
Odsherred Wiki fra A til Å
A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ
Andre søgemåder i Odsherred Wiki
Bliv Wiki-Skribent !
Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.
Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.
Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.
OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.
