Odden Havn

Odden Havn 1945.
Billedet, der også findes som postkort, viser den travle havn.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Odden Havn - Odden Fiskeri- og Lystbådehavn er måske den rigtige betegnelse.

Omkring år 1900 skete store ændringer i det lille samfund på Sjællands Odde. Nye ideer og tanker tog form.

Tanken om en rigtig havn på Odden var tidligt fremme som led i planerne om en jernbaneforbindelse mellem København og Århus.

Men statshavnen ved Gniben blev aldrig rigtig til noget, og da Odsherreds Jernbane blev anlagt i 1890-erne tjente det intet formål at videreføre den til Odden.

I stedet arbejdede man på at få oprettet en fiskerihavn, der samtidig kunne anvendes til trafikhavn.

Fra bådebroen - der lå 300 meter fra den nuværende havn - havde efterhånden udviklet sig et ret stort sildefiskeri - ikke alene for Oddens egne fiskere. Fiskerne fra Gilleleje, Isefjorden, og andre steder, bl.a. Sverige, indbragte fangster hertil, hvor de blev aftaget af svenske opkøbere.

Besejlingsforholdene var ikke just ideelle, og i uvejr måtte bådene trækkes op på stranden, mens de fremmede fiskere blev indkvarteret på omliggende hølofter.

Det lykkedes omsider med god bistand fra daværende folketingsmand Peter Madsen, Eskildstrup, og landbrugsminister Ole Hansen, der også var fiskeriminister.

Der udarbejdedes overslag til en beskeden fiskerihavn til 126.000,00 kr., hvoraf staten betalte 72.000,00 kr., og Odden kommune 27.000,00 kr.

Så endelig lykkedes det at få opført havnen 1908-09, og man regner med 4. januar 1909 som jubilæumsdag.

Den første havnebestyrelse kom til at bestå af læge L. Quistgaard (formand), gårdejerne Peter Hansen, Søndervang, Peter Hansen, Nørrevang og Jens Andersen, Yderby, samt skipper N. P. Andersen. (Søens folk var meget beskedent repræsenteret).

Arbejdshold på Odden Havn ca. 1926.
På billedet ses fra venstre:
1. Villiam Petersen.
2. Chr. Frederiksen, tømrer.
3. Peter Frederiksen, tømrer.
4. Laurits Nielsen, fisker.
5. Veinholt Frederiksen, tømrer.
Fotograf: Odden Foto.

Den nye havn blev velbesøgt, og før biler blev almindelige benyttedes den også som trafikhavn for nærmeste opland, til losning af foderstoffer, kunstgødning, kul, byggematerialer, stykgods o.s.v.

Den første havnefoged fra 1909 var styrmand og skibsfører Nicolai Andreas Andersen til 1945.

1919 den 4. juni havde Odden Sogneråd på sit møde vedtaget at forbyde automobilkørsel på vejen til havnen.

I de efterfølgende årtier forstærkedes og udvidedes havnen flere gange.

1963 har ministeriet for offentlige arbejder sanktioneret, at Odden Fiskerihavn overdrages til kommunen, og på et møde 16. januar 1963 tiltrådte sognerådets overslag for det kommende år, der ballancerede med 98.104,00 kr.

Kilde: Uddrag af: Det yderste Odsherred af Kurt Sørensen, forlaget Klæbel 1982.--SOC 2. feb 2012, 14:00 (CET)

Historien om Odden havns tilblivelse 1902-1909:

Odden Havn med den gamle bådebro 1902.
Odden Havns forgænger, som blev benyttet af Oddens fiskere indtil havnen stod færdig i 1909.
Nr. 6 fra venstre er en dame med lille barn på armen, og barnet er Angelika Jensen, født 1902.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs??

I slutningen af forrige århundrede var der ingen havn på Odden, der var kun en pælebro med sten omkring. Den var placeret knapt 1/2 km vest for den nuværende havn.

Denne bro var fiskernes eneste mulighed for på en rimelig nem måde at losse deres last, uden at de skulle trække bådene op på land. Der var dog den ulempe, at denne bro kun kunne bruges i magsvejr, og den kunne ikke yde nogen beskyttelse for bådene, når der var pålandsvind.

Netop i slutningen af 1800 tallet havde man et endda særdeles godt fiskeri fra Odden, med store landinger til følge, og afsætningsmulighederne var vanskelige, især når det gjaldt fersk fisk. Dette var årsagen til, at der gennem en årrække havde været planer om en værdig afløser for pælebroen, ved at man anlagde en rigtig havn.

Disse planer bestyrkedes også ved, at man i disse år kraftigt udbyggede jernbanenettet i Danmark, og på Odden havde man store planer om at føre en bane fra Holbæk over Audebodæmningen til Yderby, og fra den påtænkte havn etablere en skibsforbindelse til Jylland. Disse planer blev imidlertid kuldkastede omkring 1880, da planerne omkring den nuværende odsherredsbanes linieføring sejrede.

Tilbage stod odsherredsfiskerne med deres problemer.

Den 16 februar 1887 sendte odden fiskerne med flere beboere et andragende til ministeriet om at få hjælp af statskassen til at bygge en havn, og dette andragende blev varmt anbefalet af sognerådet.

1887 den 15 september blev fra amtet tilsendt sognerådet en skrivelse med kort over den påtænkte havn, tegnet af vejassistent ingeniør Rasmussen. Anlægget tænktes lagt på lodden nr. 10a i Yderby. Samtidig medsendtes et generalstabskort over Odden sogn og en beskrivelse over havnen sammen med et overslag over denne. Det beløb sig til 64.000 kroner.

Amtet ønskede sognerådets udtalelse angående ovenstående, idet man påpegede:

a) at pladsen var beliggende omtrent midt i sognet, og må anses for heldigt beliggende for sognets fiskere, idet der er omtrent lige mange fra hver side.

b) omkring havnen er god plads til oplagringsplads, stejleplads, bådleje m. m. Ejeren af matr.nr. 9a og 10a gårdmand J.P. Larsen, sognerådsmedlem, er villig til at afstå plads mellem stranden og strandbakken, imod passende betaling.

c) Vej kan fås til stranden, thi hvis vejen som fører til stranden over matr.nr.14 i Overby og matr.nr. 12 i Yderby, ikke kan fås uden store vanskeligheder, så er L. P. Larsen villig til at afgive vej over sin lod til stranden, naturligvis imod en passende erstatning.

d) endvidere bemærkes, at fiskerne er godt tilfredse med pladsen, hvor havnen er tænkt lagt. Om selve tegningerne er vi ikke sagkyndige til at udtale os derom, men pladsen synes at tilfredsstille alle billige fordringer til en bådehavn.

Ødelagte fartøjer i Odden Havn 1922.
På billedet ses store skader på fiskefartøjer, da vinteren 1921-22 var præget af stærke storme og orkaner, og dermed usædvanligt højvande i havnen, hvor mange fartøjer blev kastet op på land og slået i stykker.

1891 19 marts og 16 april sendte fiskerne andragende om tilskud til bådebroen i Yderby, hvortil sognerådet stillede sig således, at der af kommunekassen ydes et tilskud på200 kr på den betingelse, at amtsrådet vil bevillige en lignende sum, og der søges amtets tilladelse til at afholde nævnte udgift under anførte forudsætninger, og fiskernes andragende vedlægges som bilag.

Skrivelse fra amtmand Bille at der er mulighed for, at amtsrådet vil bevillige 200 kr mod at sognerådet yder et lignende beløb, og fiskerne udreder resten af udgifterne.

1902 Bjergelauget sender andragende om havnen.

Bestyrelsen var mødt frem, og ønskede at påbegynde arbejdet straks for at fremme sagen. Sognerådet var enige i at forhøre, om de80.000kr som var tilstået fra staten, kan fås til en fiskerihavn, og om de 45.000 kr kan fås til låns af staten, og hvilken rente der fordres.

Bjergelauget stiller en solidarisk rentegaranti overfor kommunen på 10.000 kr. Andre beboere, som har interesse i sagen, har stillet en rentegaranti på 2 a 300 kr. for et tidsrum af 10 år.

Sognerådet forventer, at amtsrådet vil stille sig velvilligt til sagen og yde sin støtte dertil. Dersom dette er tilfældet vil sognerådet da på kommunens vegne påtage sig resten af gælden, og på dette grundlag vil man begynde at fremme sagen bedst muligt, men med det forbehold, at der i første samling i Rigsdagen fremkommer noget, som bestemt tyder på, at der i nærmeste tid bliver bygget en havn ved Gniben, da vil sognerådet stå frit med den tilbudte garanti.

1902 torsdag den 25. juli eftermiddag kl.6 Ekstra møde angående havnespørgsmålet, da det foregående andragende angående havnen er tilsidesat, vedtages det på ny at indgive et lignende andragende til ministeriet om at få en havn ved Yderby med 10 fod vand i havnemundingen og til at rumme 20 a 25 almindelige fiskerbåde, hvilket hele sognet og alle fiskerne er enige om.

1903 den 18. september var havnespørgsmålet til behandling, og man vedtog for så vidt amtets tilladelse gives, at kommunen stiller en rentegaranti overfor staten på 40.000 kr. hvorimod Odden bjergelaug overfor kommunen stiller en rentegaranti på 8.000 kr. For så vidt havnens årlige indtægt ikke kan dække renten, da at tage lige del med kommunen i forhold til denne sum. Endvidere har flere private beboere tilstået kommunen en årlig sum på 280 kr i de første 10 år efter havnens overtagelse til forrentning af kapitalen.

1904 den 19. marts I henhold til den af ministeriet gennem amtet til sognerådet tilstillede skrivelse, vedtog man, at ansøge amtet om at tage lige del med kommunen i udgiften ved et havneanlæg på Odden.

1904 den 11. juni kom meddelelse fra amtet om, at det vil tage lige del med kommunen ved bygning af en havn på Oddens nordkyst imellem Overby og Yderby. Dog ikke over 28.000 kr.

Det vedtages, at indgive andragende til ministeriet om, at de fornødne bevillinger søges. 1905 den 30. oktober valgtes til medlem af havnebestyrelsen læge Quistgaard og gdr. Peter Hansen, Sønderstrand.

1908 12 november blev vedtaget, at den som påtager sig at anlægge havnevejen, skal stille en kaution på 1.000 kr. og vejen skal være færdig til 1 november 1909, og for hver dag det overskrides, skal betales en dagsmulkt på 10 kr. Den som påtager sig arbejdet med havnevejen påbydes, at han skal have sine folk forsikret for ulykkestilfælde.

1908 den 20. november foreligger der samtykke fra amtet, at kommunen sælger 700 kvadratalen af kommunens jord ved havnen å 70 øre pr. alen.

1908 den 14. december indkom andragende fra skibsfører Nicolai Andreas Andersen om at købe en byggeplads af kommunen. Dette blev tilstået for en pris af 50 øre pr. kvadratalen.

Ankeret har tilhørt et af de orlogsfartøjer som deltog i træfningen ved Sjællands Odde den 22. marts 1808 med det danske linieskib ”Prins Christian Frederik”.
Lokaliseret i foråret 1974, og hævet 3. august 1974 af lokale fiskere, og blev efter konservering og ankerstokkens rekonstruktion anbragt på dette sted ved havnen 2. juli 1977.
Skilt ved ankeret af kulturudvalget i Trundholm kommune.

Det vedtoges at Andersson (tømrer) skal tage imod den udgravede jord fra havnevejen, og som vederlag derfor have adgang til havnevejen på den anviste plads.

1909 den 26. maj vedtoges det at købe den af kommunen påtænkte vej over Jens Peter Larsens mark, som fører til havnen, for en pris af 300 kr. (Vestre Havnevej ?)

1909 den 13. maj overlades det til de vej delegerede at ordne gangstien fra havnevejen til havnen. Ligeledes vedtoges, at låne havnebestyrelsen 100 kr. som forrentes med 4% p.a.

1909 den 21. juni: Ved mødet den 15 april afstod sognerådet det kommunen tilhørende stykke jord matr.nr.10t og 11f af Yderby for købesummen 2161 kr. der forrentes og afdrages med samme %, som kommunen må svare af det til havnen optagne lån. Dette at regne fra juni termin 1909.

1909 den 14. september vedtoges det, at sognerådet skal låne1.000 kr. i sparekassen til havnebestyrelsen, til dækning af udgifter ved havnen.

Netop i denne periode var fiskernes vilkår uhyggeligt barske, og indtægterne så ringe, at kommunen igennem staten søgte lån, så man kunne hjælpe de betrængte fiskere, dog med en rimelig sondring imellem erhvervsfiskere og deltidsfiskre. Sidstnævnte havde man ingen planer om at hjælpe.

Kommunen indkasserede lånet, og videreudlånte på sine egne betingelser, der kan synes nok så barske, idet lånerne måtte underskrive et gældsbevis sålydende:

GÆLDSBEVIS! Jeg undertegnede ••••••••••••• fisker i Yderby, tilstår herved at have modtaget det mig af staten gennem kommunen bevilligede fiskerilån 200 kr. skriver to hundrede kroner, som jeg til Odden kommune afdrager og forrenter med 6% årlig rente, og afdraget erlægges med halvdelen hver juni og halvdelen hver december termin første gang juni termin 1904.

1909 den 16. november påtog fiskehandler Niels Hansen sig at holde havnevejen i stand for 75 kr årlig at regne fra1 december 1909.

Historien om Odden havns tilblivelse 1910-1963:

1910 den 29. april vedtog sognerådet at overlade til fiskerne og bidragyderne at afholde suppleringsvalg af et medlem af havnebestyrelsen i stedet for gårdejer. gl. Peter Hansen, Yderby, som havde begæret sig fritaget. Endvidere vedtoges det, at havnebestyrelsen fratræder med halvdelen til 1. april 1911, første gang ved lodtrækning. Valget gælder for 4 år, således at der vælges 2 medlemmer hvert år. Et medlem vælges af fiskerne og bidragyderne og et af sognerådet.

Odden Havn 2010.
Foto: SOC.

1921 den 31. oktober vedtages det at anbefale et andragende fra fiskerne tll Landbrugsmlnlsterlet om hjælp til at afbøde den skade, der var sket på både og redskaber ved stormfloden den 23.-24. oktober.

1922 den 13. juli: Fra havnebestyrelsen forelå skrivelse bilagt med skrivelser fra Stormflodsskadeudvalget og Ministeriet for Offentlige Arbejder om, at Odden sogneråd ville stille de fornødne 14.350 kr. til havnens istandsættelse og 925 kr. til sandfangerne ved den østre mole til rådighed, samt stille garanti for eventuelle overskridelser, og påtage sig fremtidige vedligeholdelser af havnen.

Det vedtoges, at søge amtets approbation til at yde de i nævnte skrivelser forlangte beløb.

Amtet vil ikke yde tilskud til sandfangerne, og kommunen vedtager selv at betale de 1850 kr.

Formanden må igen ud at låne penge til havnens istandsættelse.

Men kvalerne var endnu ikke forbi. Oversvømmelser og stormfloden 23. og 24. oktober 1921, havde været slem og ødelæggelserne store, og da ingen havde forsikret deres kuttere, hvoraf 20 blev ødelagt, blev der startet en lokal indsamling til de ruinerede fiskere.

Og for at forhindre gentagelser, havde man derefter under havnens genopbygning forstærket den med et betonbolværk, som man anså for tilstrækkeligt, - men - nytårsnat 1929 var der en meget kraftig nordvestenstorm, som beskadigede havnen en hel del, og da det atter natten mellem den 15 og 16 januar blev storm, gik det helt galt, og skaderne var meget store.

Igen måtte stat, amt og kommune holde for, så man i sommeren 1932 kunne få havnen istandsat.

1952 blev den gamle trælossekaj erstattet af en ny cementkaj, der sammen med en oprensning kostede 188.600,00 kr.

1954 opførtes moderne toiletter på havnepladsen, og den nordre mole blev asfalteret.

1955 anskaffedes en tågesirene.

Stensætningen på ydersiden af ydermolen er blev forstærket gennem årene, fiskerne byggede bødehus, der blev bygget redskabshuse i gasbeton, og et moderne isværk.

1956 den 17. juli blev Odden Isværk oprettet.

1957 blev der oprettet redningsstation ved havnen, hvor en motorredningsbåd er stationeret i et nyopført bådehus.

1958 var der i Odden havn hjemmehørende 3 store fiskekuttere, 39 mellemstore og 17 mindre, foruden 10 robåde. 100 erhvervsfiskere og 18 lejlighedsfiskere benytter disse både, og dette materiel.

1963 den 7. marts kl. 8.00 bliver fiskeauktionshallen indviet.

Hallen er på 276 kvm, hvor der kan stå 3.000 kasser fisk á 20 kg med 5 kasser i højden. I spidsbelastninger kan stables 10 kasser i højden, så der kan stå 6.000 kasser - eller 120.000 kg fisk.

Redningsstationen ved Yderby havn:

1951 den 20. marts er redningsstationen ved Yderby Havn nu ved at være færdig, og man forventer redningsbådens ankomst omkring 8. april.

Båden bliver 10,3 meter lang og får indlagt en 32 hK motor.

Havnefoged Niels Edvard Nielsen bliver opsynsmand ved den nye redningsstation.

Redningsbåden får en besætning på 8 mand og de 8, af 16 ansøgere, vælger selv bårdformand.

Havnebestyrelsen 1958:

Havnen administreres som en selvejende institution, der under ansvar overfor ministeriet ledes af en havnebestyrelse på 5 medlemmer, hvoraf sognerådet vælger 2 og amtet en.

Den har følgende sammensætning:

Sognerådsformand toldvagtmester J. Anker Larsen (Formand).

Gårdejer Valdemar Petersen.

Fisker Carl Johan Carlsen.

Postkort, der er et luftfoto af Odden Havn ca. 1950.
Fotograf: Poul Helms Boghandel v/ Bøgh Nielsen, Nykøbing Sjælland.

Fisker Axel Christensen.

Amtsrådsmedlem Alfred Villiam Jensen-Nybjerg.

Havnebestyrelsens formænd:

Formand gennem mange år var Hans Chr. Hansen.

1978 vagtes John Drusdal Larsen, Drusdal, Overby, Sjællands Odde, til formand af Trundholm kommunalbestyrelse.

Havnefogeder:

1909-1945 Nicolai Andreas Andersen.

Edvard Nielsen til 1967. Samtidig stoppede han som leder af redningstjenesten.

1974 den 1. januar er Bjørn Carlsen ansat som havnefoged. Han er født i Højby, er barnebarn af Hans Chr. Hansen, mangeårig formand for havnen. Bjørn Carlsen er udlært smed, og har været 5-6 år som mekaniker på Artilleriskolen Sjællands Odde.

Kildehenvisninger:

Kilde: Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 1 – 1990.

"Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 31. maj 1969.

Holbæk Amts Venstreblad 27. december 1958 og 17. januar 1963 og 7. marts 1963 og 10. maj 1967.--SOC 20. jan 2013, 11:42 (CET)