Forskel mellem versioner af "Hans Hansens Købmandsgård"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 35: Linje 35:
 
1965 den 29. juli blev der holdt tvangsauktion over købmandsgården.  
 
1965 den 29. juli blev der holdt tvangsauktion over købmandsgården.  
  
Holbæk Amts Sparekasses ejendomsselskab fik ejendommen efter et hammerslag på 428.000,00 kr. Derudover skal selskabet betale 20.000,00 kr. i omkostninger.  
+
Holbæk Amts Sparekasses ejendomsselskab, [[Amtssparekassen, Nykøbing Sj.]], fik ejendommen efter et hammerslag på 428.000,00 kr. Derudover skal selskabet betale 20.000,00 kr. i omkostninger.  
  
 
Sparekassen havde i et par år før indrettet lokaler på [[Algade 25]] ([[O. P. Møbler]]), og havde gjort regning på senere at inddrage Lings Radios lokaler, når dette lejemål ophørte, men de planer blev nu skrinlagt.
 
Sparekassen havde i et par år før indrettet lokaler på [[Algade 25]] ([[O. P. Møbler]]), og havde gjort regning på senere at inddrage Lings Radios lokaler, når dette lejemål ophørte, men de planer blev nu skrinlagt.

Versionen fra 14. mar 2015, 00:40

Hans Hansens Købmandsgård, Algade 12, Nykøbing Sjælland.
Hans Hansens Købmandsgård før 1920. - Fotograf: Ukendt.

Ejendommen opførtes som købmandsgård 1817, efter datidens skik med både brændevinsbrænderi og landbrug.

Den anses dengang for at være byens smukkeste forretning med mahognidiske, mahognibjælker og glas i loftet.

Hans Hansen kom til købmandsgården 1903 som bestyrer for firmaet Elkan Wulff, København, som på det tidspunkt ejede den.

1905 overtog Hans Hansen den for egen regning, og drev den i 50 år.

Hans Hansen var bistået af nevøen disponent Wilhelm Gregersen, og prokurist Kaj Frederiksen, som var af sadelmagerdynastiet Frederiksen.

Hans Hansen oparbejdede en stor og omfattende virksomhed med grovvarehandel, korn, foderstoffer, brændsel, trælast og købmandsvarer, og et ret betydeligt kvæghold, og stor griseproduktion.

Landbruget, som omfattede 7½ tdr. land, på begge sider af jernbanen ud til Isefjordsvej, og over til Grønnehavestræde, drev han med ko-koldet, græssende hvor nu "Grønneparken" ligger, og så havde han til alle naboers tilbagevendende morgen-rædsel, en faible for påfugle - hanegal var man vant til, men påfugleskrigene "kunne vække en død mand".

Hans Hansen var ungkarl, og gik med knæk-flip.

I gården bag forhuset var et brændevinsbrænderi, som var bygget af konsul M. Hansen i 1854, og blev nedlagt da spritfabrikkerne i Ålborg overtog alle private brændevinsbrænderier i landet.

Brænderibygningen blev nedrevet i 1918, og hans Hansen byggede i stedet de såkaldte "tvillinge pakhuse", der benyttedes til kornlager. De blev overtaget af malermester Wolmer Petersen, der satte dem i stand, og indrettede værksted og butik for neden, og boliger på 1. salen.

I gården var en vindmølle. Den mistede vingerne i en storm, og blev revet ned sidst i 1950-erne.

I gården var også et karakteristisk sekskantet tårn, som var et gammeldags korntørreri, men blev senere brugt til opbevaring af cement.

Da Hans Hansen døde blev landbruget afviklet, og jorden solgt.

Kommunen købte arealerne nord for jernbanen, og autoforhandler Henry Petersen købte arealet langs Isefjordsvej, hvor der blev et villa-kvarter med 21 ejendomme på Anemonevej, Liljevej og Fjordvej.

I mange år var der ved siden af forretningen en slags "borgerstue", hvor bønder, der kom langvejs fra, kunne nyde deres medbragte mad, og få en dram til - der var ikke adgang for folk i byen.

+

1965 den 29. juli blev der holdt tvangsauktion over købmandsgården.

Holbæk Amts Sparekasses ejendomsselskab, Amtssparekassen, Nykøbing Sj., fik ejendommen efter et hammerslag på 428.000,00 kr. Derudover skal selskabet betale 20.000,00 kr. i omkostninger.

Sparekassen havde i et par år før indrettet lokaler på Algade 25 (O. P. Møbler), og havde gjort regning på senere at inddrage Lings Radios lokaler, når dette lejemål ophørte, men de planer blev nu skrinlagt.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 30. juli 1965. - Hans Hansens nevø, Wilhelm Gregersen, til Holbæk Amts Venstreblad. - Ugeavisen 14. oktober 1992.--SOC 23. dec 2013, 00:46 (CET)