Forskel mellem versioner af "Egebjerggård"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Egebjerggård, Egebjergvej 306, [[Egebjerg]] pr. [[Bråde]], [[Egebjerg sogn]] og kommune, [[Odsherred]], Holbæk amt, matr. nr. 4a, 4b af [[Egebjerg]]. | Egebjerggård, Egebjergvej 306, [[Egebjerg]] pr. [[Bråde]], [[Egebjerg sogn]] og kommune, [[Odsherred]], Holbæk amt, matr. nr. 4a, 4b af [[Egebjerg]]. | ||
| − | Gården ligger i n-v-kanten af [[Egebjerg]] by, med en afstand til [[Nykøbing Sjælland]] på 9 km. | + | Gården ligger i n-v-kanten af [[Egebjerg]] by, umiddelbart op til landevejen [[Nykøbing Sjælland]]-[[Egebjerg]]-Holbæk med en afstand til [[Nykøbing Sjælland]] på 9 km. |
Egebjerggård er den gamle kgl. forvalterbolig for krongodserne i [[Odsherred]]. | Egebjerggård er den gamle kgl. forvalterbolig for krongodserne i [[Odsherred]]. | ||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Ganske vist flyttede familien til [[Anneberg]], men to af Bang og Ulricas døtre bliver født her, Cathrine Marie Bang, der nåede at blive konfirmeret her før de flyttede, og bliver gift på [[Anneberg]] 1768 til den daværende præst ved [[Odden kirke]], Johan Grundtvig, og den anden søster Susanne Christina Bang, der også fødtes her, blev også gift på [[Anneberg]] 1770 med lægen Henrich Steffens, og blev moder til den berømte naturforsker og filosof Heinrich Steffens. | Ganske vist flyttede familien til [[Anneberg]], men to af Bang og Ulricas døtre bliver født her, Cathrine Marie Bang, der nåede at blive konfirmeret her før de flyttede, og bliver gift på [[Anneberg]] 1768 til den daværende præst ved [[Odden kirke]], Johan Grundtvig, og den anden søster Susanne Christina Bang, der også fødtes her, blev også gift på [[Anneberg]] 1770 med lægen Henrich Steffens, og blev moder til den berømte naturforsker og filosof Heinrich Steffens. | ||
| − | ''Den senere udvikling:''[[Fil:Grundtvig.JPG|200px|thumb|right|Mindestenen for Grundtvigs moder med tekst af hendes søn N. F. S. Grundtvig står i Egebjerggårds have i skellet ud mod vejen. Den er tegnet af Joakim Skovgaard og udført af Larsen-Stevns. Den er et minde over Grundtvigs moder, der fødtes her, men hviler på Præstø kirkegård.. | + | |
| + | '''Egebjerggård 1930:''' | ||
| + | |||
| + | Samlet areal 55,2 ha, deraf 1,5 have og gårdsplads, resten er ager. | ||
| + | |||
| + | Ejendomsskyld 81.000,00 kr. - Jordværdi 55.100,00 kr. - Bygningerne er forsikret i Landbygningernes Brandforsikring for 75.000,00 kr. - Løsøret i Odsherreds Brandforsikring for 70.000,00 kr. | ||
| + | |||
| + | Lys og kraft fra Nordvestsjællands Elektricitetsværk. | ||
| + | |||
| + | Jordene, der er samlet ved gården med denne i den sydlige del af marken - den er gennemskåret af landevejen - er ca. 30 ha god lermuldet jord. Resten mere blandet mild jord med sand og lerunderlag. Terrænet er noget kuperet, kultur og gødningskraft ret god. Uden for driften henligger et areal med vedvarende græs, indhegnet til løsdrift. | ||
| + | |||
| + | Kvægbesætningen, der består af 35 malkekøer og 35 stk. ungkreaturer, er af rød dansk malkerace, der fornys ved eget tillæg. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.500 kg årlig. Mælken leveres til [[Sankerbjerg Andelsmejeri]]. | ||
| + | |||
| + | Der holdes som regel 7 svære arbejdsheste, deraf 2 hopper, og for øjeblikket 2 føl af eget tillæg. Svinebesætningen er for tiden 10 tillægssøer, og der leveres ca. 200 slagterisvin om året. Fjerkræholdet er ca. 200 stk. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | '''Den senere udvikling:'''[[Fil:Grundtvig.JPG|200px|thumb|right|Mindestenen for Grundtvigs moder med tekst af hendes søn N. F. S. Grundtvig står i Egebjerggårds have i skellet ud mod vejen. Den er tegnet af Joakim Skovgaard og udført af Larsen-Stevns. Den er et minde over Grundtvigs moder, der fødtes her, men hviler på Præstø kirkegård.. | ||
- Foto: SOC.]] | - Foto: SOC.]] | ||
| Linje 25: | Linje 41: | ||
Der anvendes 5-6 tdr. land til dyrkning af frø af forskellige slags. Gården har tidligere været på 400 tdr. land, men i tidens løb er den reduceret til nuværende størrelse. | Der anvendes 5-6 tdr. land til dyrkning af frø af forskellige slags. Gården har tidligere været på 400 tdr. land, men i tidens løb er den reduceret til nuværende størrelse. | ||
| − | Stuehuset, der ligger | + | Stuehuset, der ligger mod øst, er opført i grundmur 1670, dels af brændte sten, og dels af lersten og tækket med strå og af egebindingsværk mod haven. Heste og kostalden er opført 1872 af kampesten og tækkede med tagpap. Laden er bygget 1868 og er ligeledes opført af kampesten, men tækket med asbest. Endvidere er der opført svinestald i 1868, og materialhus i 1873. Gården fik malkeanlæg 1926, og har elektrisk lys og kraft samt eget vandværk med vand fra en højtliggende kilde. |
Der hører et fodermesterhus til gården. | Der hører et fodermesterhus til gården. | ||
Versionen fra 9. nov 2012, 11:08
Egebjerggård, Egebjergvej 306, Egebjerg pr. Bråde, Egebjerg sogn og kommune, Odsherred, Holbæk amt, matr. nr. 4a, 4b af Egebjerg.
Gården ligger i n-v-kanten af Egebjerg by, umiddelbart op til landevejen Nykøbing Sjælland-Egebjerg-Holbæk med en afstand til Nykøbing Sjælland på 9 km.
Egebjerggård er den gamle kgl. forvalterbolig for krongodserne i Odsherred.
På Frederik den 5.tes tid var forvalteren Niels Christian Bang, som senere bliver svigersøn til Peder Schwane på Anneberg, overtager Egebjerggård 1734, som han får i fæste på livstid, men med ret for ham at opsige fæstemålet. Hans første hustru Catarina Marie Kjær dør 1743 efter at have født ham 10 børn, hvoraf dog de 4 var døde før moderen. De to, et par smådrenge, var døde samme år som moderen.
Bang bliver derefter inden der var gået et halvt år viet på Anneberg til Ulrikke Eleonore Schwane.
Ganske vist flyttede familien til Anneberg, men to af Bang og Ulricas døtre bliver født her, Cathrine Marie Bang, der nåede at blive konfirmeret her før de flyttede, og bliver gift på Anneberg 1768 til den daværende præst ved Odden kirke, Johan Grundtvig, og den anden søster Susanne Christina Bang, der også fødtes her, blev også gift på Anneberg 1770 med lægen Henrich Steffens, og blev moder til den berømte naturforsker og filosof Heinrich Steffens.
Egebjerggård 1930:
Samlet areal 55,2 ha, deraf 1,5 have og gårdsplads, resten er ager.
Ejendomsskyld 81.000,00 kr. - Jordværdi 55.100,00 kr. - Bygningerne er forsikret i Landbygningernes Brandforsikring for 75.000,00 kr. - Løsøret i Odsherreds Brandforsikring for 70.000,00 kr.
Lys og kraft fra Nordvestsjællands Elektricitetsværk.
Jordene, der er samlet ved gården med denne i den sydlige del af marken - den er gennemskåret af landevejen - er ca. 30 ha god lermuldet jord. Resten mere blandet mild jord med sand og lerunderlag. Terrænet er noget kuperet, kultur og gødningskraft ret god. Uden for driften henligger et areal med vedvarende græs, indhegnet til løsdrift.
Kvægbesætningen, der består af 35 malkekøer og 35 stk. ungkreaturer, er af rød dansk malkerace, der fornys ved eget tillæg. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.500 kg årlig. Mælken leveres til Sankerbjerg Andelsmejeri.
Der holdes som regel 7 svære arbejdsheste, deraf 2 hopper, og for øjeblikket 2 føl af eget tillæg. Svinebesætningen er for tiden 10 tillægssøer, og der leveres ca. 200 slagterisvin om året. Fjerkræholdet er ca. 200 stk.
Gården ejes af enkefru Gerda Andersen født 25. juni 1895, der er enke efter proprietær Hjalmer Andersen, som døde 1937. Hun er datter af tidligere pastor Lund ved Egebjerg kirke.
De havde overtaget gården 1921 med et areal på 158 tdr. land, men frasolgte 58 tdr. land samme år. Ager: 97 tdr. land (53 3/4 ha), samt have og gårdsplads 3 tdr. land (1½ ha). Hartk. Godt 11 tdr.
Ejendomsværdi: 175.000,00 kr. - Grundværdi: 122.300,00 kr. - Brandforsikring for bygninger: 275.000,00 kr.
Agerjorden, der er samlet ved gården med denne i syd-kanten, består for godt halvdelens vedkommende af god lermuld på lerunderlag, mens resten er lidt lettere lermuld på blandet underlag. Terrænet er ret kuperet, kultur, gødningskraft og fræning er god.
Der anvendes 5-6 tdr. land til dyrkning af frø af forskellige slags. Gården har tidligere været på 400 tdr. land, men i tidens løb er den reduceret til nuværende størrelse.
Stuehuset, der ligger mod øst, er opført i grundmur 1670, dels af brændte sten, og dels af lersten og tækket med strå og af egebindingsværk mod haven. Heste og kostalden er opført 1872 af kampesten og tækkede med tagpap. Laden er bygget 1868 og er ligeledes opført af kampesten, men tækket med asbest. Endvidere er der opført svinestald i 1868, og materialhus i 1873. Gården fik malkeanlæg 1926, og har elektrisk lys og kraft samt eget vandværk med vand fra en højtliggende kilde.
Der hører et fodermesterhus til gården.
Der holdes 13 belgiske heste, 26 malkekøer, 34 ungkreaturer af R.d.M. samt 37 svin, 7 får og 1 tyr, der er præmieret med 1. præmie ved dyrskuet i Nykøbing Sjælland 1943.
Gården var ret meget i handelen.
1921 solgte Ole Nørager Jørgensen gården til proprietær Hjalmar Andersen.
1937 blev den overtaget af ovennævnte Gerda Andersen.
Kildehenvisning: Danske Kirker og Præstegårde bind 1. - Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.--SOC 23. sep 2011, 09:48 (CEST)Højby sogn for 200år siden af Chr. Mikkelsen.--SOC 10. nov 2011, 15:41 (CET) - Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 9. dec 2011, 18:49 (CET) - Kilde: Danske Gårde i tekst og billeder samlet af landbrugscand. J. Jespersen 1926.--SOC 4. nov 2012, 17:19 (CET)
