Forskel mellem versioner af "Christian Hermansen"
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Christian Hermansen.JPG|150px|thumb|left|Christian Hermansen, førstelærer.]] | [[Fil:Christian Hermansen.JPG|150px|thumb|left|Christian Hermansen, førstelærer.]] | ||
Christian Hermansen, førstelærer, født 29. januar 1884 i Tuse, som søn af gårdejer Niels Chr. Hermansen og hustru Ane Kirstine, født Jespersen. | Christian Hermansen, førstelærer, født 29. januar 1884 i Tuse, som søn af gårdejer Niels Chr. Hermansen og hustru Ane Kirstine, født Jespersen. | ||
| + | |||
| + | Som ung arbejde han hos sin far gårdejer Niels Hermansen, Tuse. | ||
Gift 10. juni 1909 med Gerda Marie, født Rasmussen den 21. juni 1886 i Bredetved. | Gift 10. juni 1909 med Gerda Marie, født Rasmussen den 21. juni 1886 i Bredetved. | ||
| − | Lærereksamen fra Blågårds Seminarium 1905. Årskurser i dansk historie 1907-08. Feriekursus. 15. oktober 1905 vinterlærer Stoustrup pr. Tarm. 20. april 1906 vikar i Asnæs. 1. juli 1906 andenlærer i Undløse. | + | Lærereksamen fra Blågårds Seminarium maj 1905. |
| + | |||
| + | 1905 i september fik han ansættelse som vikar i Benløse. | ||
| + | |||
| + | Årskurser i dansk historie 1907-08. | ||
| + | |||
| + | Feriekursus. | ||
| + | |||
| + | 15. oktober 1905 vinterlærer Stoustrup pr. Tarm. | ||
| + | |||
| + | 20. april 1906 vikar i Asnæs. 1. juli 1906 andenlærer i Undløse. | ||
1. juni 1909 førstelærer ved [[Lumsås Skole]]. | 1. juni 1909 førstelærer ved [[Lumsås Skole]]. | ||
| + | |||
| + | Lønnen var 1.455 kroner, fri bolig og brændsel. Parret fik tørv fra [[Trundholm mose]] og to favne brænde (fem rummeter) fra statsskovene. Skolen stammer fra 1820, krongodsernes tid, og brændselet var en gave fra kongen til skolerne i [[Odsherred]]. Efter lønningsloven 1919 faldt denne gave væk når en skole skiftede lærer, men 1949 fik Hermansen den stadigvæk. | ||
Regnskabsfører i [[Lumsås Brugsforening]] siden 1912. | Regnskabsfører i [[Lumsås Brugsforening]] siden 1912. | ||
| Linje 15: | Linje 29: | ||
Medlem af bestyrelsen for Historisk Samfund for [[Højby sogn]]. | Medlem af bestyrelsen for Historisk Samfund for [[Højby sogn]]. | ||
| + | |||
| + | Han var i bestyrelsen for Foreningen Nordens Nykøbing-afdeling. | ||
Medlem af menighedsrådet for [[Lumsås Kirke]] 1920-30. | Medlem af menighedsrådet for [[Lumsås Kirke]] 1920-30. | ||
| Linje 23: | Linje 39: | ||
Han var kirkesanger ved [[Lumsås Kirke]] i over 40 år. | Han var kirkesanger ved [[Lumsås Kirke]] i over 40 år. | ||
| + | |||
| + | En årrække var han indvalgt i sognerådet. | ||
| + | |||
| + | Han var formand for den tidligere folkeuniversitetsforening. | ||
| + | |||
| + | + | ||
| + | |||
| + | Hermansen fortæller til Holbæk Amts Venstreblad: | ||
| + | |||
| + | Under krigen 1940-45 var vi 3 unge mænd, der blev taget af tyskerne 29. august som gidsler. | ||
| + | |||
| + | Vi fik at vide vi ville blive stillet for en standret og skudt, hvis der blev uroligheder i [[Lumsås]]. | ||
| + | |||
| + | Det var naturligvis nervepirrende da vi blev ført til [[Gniben]], hvor vi var en halv snes dage. | ||
| + | |||
| + | Tyskerne lavede noget forfærdeligt mad. men ved [[Odden havn]] blev der samlet en hel del gode madvarer sammen til os, og det fik vi den næstsidste dag, før vi skulle til Hellerup … vi måtte spise 3 frokoster den dag. | ||
| + | |||
| + | Vi var først på Alsgades skole og derefter i Horserødlejren. | ||
| + | |||
| + | Den 24. september var vi tilbage i [[Lumsås]]. det var en rørende velkomst, og jeg vil aldrig glemme det. Børnene dannede spalier da jeg gik op til skolen, og alle mennesker kom med blomster. | ||
| − | ''Kilde: Dansk Skole-Stat bind II, Arthur Jensens Forlag 1933. - Holbæk Amts Venstreblad 14. juni 1949.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 9. apr 2012, 00:19 (CEST) | + | ''Kilde: Dansk Skole-Stat bind II, Arthur Jensens Forlag 1933. - Holbæk Amts Venstreblad 9. og 14. juni 1949.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 9. apr 2012, 00:19 (CEST) |
[[Kategori: Personer]] | [[Kategori: Personer]] | ||
[[Kategori: Skolelærere]] | [[Kategori: Skolelærere]] | ||
| + | [[Kategori: Besættelsen/2. Verdenskrig]] | ||
Nuværende version fra 21. aug 2018, 18:11
Christian Hermansen, førstelærer, født 29. januar 1884 i Tuse, som søn af gårdejer Niels Chr. Hermansen og hustru Ane Kirstine, født Jespersen.
Som ung arbejde han hos sin far gårdejer Niels Hermansen, Tuse.
Gift 10. juni 1909 med Gerda Marie, født Rasmussen den 21. juni 1886 i Bredetved.
Lærereksamen fra Blågårds Seminarium maj 1905.
1905 i september fik han ansættelse som vikar i Benløse.
Årskurser i dansk historie 1907-08.
Feriekursus.
15. oktober 1905 vinterlærer Stoustrup pr. Tarm.
20. april 1906 vikar i Asnæs. 1. juli 1906 andenlærer i Undløse.
1. juni 1909 førstelærer ved Lumsås Skole.
Lønnen var 1.455 kroner, fri bolig og brændsel. Parret fik tørv fra Trundholm mose og to favne brænde (fem rummeter) fra statsskovene. Skolen stammer fra 1820, krongodsernes tid, og brændselet var en gave fra kongen til skolerne i Odsherred. Efter lønningsloven 1919 faldt denne gave væk når en skole skiftede lærer, men 1949 fik Hermansen den stadigvæk.
Regnskabsfører i Lumsås Brugsforening siden 1912.
Medlem af bestyrelsen for Odsherreds Lærerkreds 1927-29.
Medlem af bestyrelsen for Sønderjydsk Forening for Odsherred.
Medlem af bestyrelsen for Historisk Samfund for Højby sogn.
Han var i bestyrelsen for Foreningen Nordens Nykøbing-afdeling.
Medlem af menighedsrådet for Lumsås Kirke 1920-30.
Formand for Værgerådet 1929-33.
Formand for Lumsås Bogsamling siden 1915.
Han var kirkesanger ved Lumsås Kirke i over 40 år.
En årrække var han indvalgt i sognerådet.
Han var formand for den tidligere folkeuniversitetsforening.
+
Hermansen fortæller til Holbæk Amts Venstreblad:
Under krigen 1940-45 var vi 3 unge mænd, der blev taget af tyskerne 29. august som gidsler.
Vi fik at vide vi ville blive stillet for en standret og skudt, hvis der blev uroligheder i Lumsås.
Det var naturligvis nervepirrende da vi blev ført til Gniben, hvor vi var en halv snes dage.
Tyskerne lavede noget forfærdeligt mad. men ved Odden havn blev der samlet en hel del gode madvarer sammen til os, og det fik vi den næstsidste dag, før vi skulle til Hellerup … vi måtte spise 3 frokoster den dag.
Vi var først på Alsgades skole og derefter i Horserødlejren.
Den 24. september var vi tilbage i Lumsås. det var en rørende velkomst, og jeg vil aldrig glemme det. Børnene dannede spalier da jeg gik op til skolen, og alle mennesker kom med blomster.
Kilde: Dansk Skole-Stat bind II, Arthur Jensens Forlag 1933. - Holbæk Amts Venstreblad 9. og 14. juni 1949.--SOC 9. apr 2012, 00:19 (CEST)
