Forskel mellem versioner af "Audebo Pumpestation"
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Hvis der er meget vand kan den gamle pumpe fra 1926 også tages i brug, hvilket giver yderligere 6.000 m³ i ydeevne. | Hvis der er meget vand kan den gamle pumpe fra 1926 også tages i brug, hvilket giver yderligere 6.000 m³ i ydeevne. | ||
| + | + | ||
Se også: [[Audebo Pumpestation ca. 1914]]. | Se også: [[Audebo Pumpestation ca. 1914]]. | ||
| + | |||
| + | Se også: [[Audebo Pumpekanal 1937]]. | ||
| + | |||
| + | Se også: [[Pumpemesterens bolig]]. | ||
Se også: [[Audebodæmningen]]. | Se også: [[Audebodæmningen]]. | ||
Nuværende version fra 14. okt 2017, 14:07
Omkring 1874-75 opførtes et maskinhus nær Audebodæmningen til de 5 dampmaskiner og tilhørende 6 kedler og 10 snegle, der skulle pumpe Lammefjorden tør.
I begyndelsen af 1900 tilføjes 3 vindmotorer.
Efter en stor storm i 1921 tages 2 nye, store vindmotorer i brug. I det lange løb er vindmotorerne dog for ustabile og vejrafhængige.
1920 blev dampmaskinerne afløst af elektrisk drift.
1926 bygges en ny pumpestation, og en elektrisk centrifugalpumpe, som på det tidspunkt er landets største, og som erstatter det gamle dampmaskineanlæg, og tilhørende snegle. Pumpen er stadig aktiv den dag i dag.
1939 udbygges pumpestationen, og 2 nye elektriske pumper tilføjes.
1940 købte Viggo Klausen fra Gudmindrup Mølle en af de aflagte vindmøller.
Disse blev udskiftet i 2004, og de kan tilsammen pumpe 14.000 m³ vand i timen med en løftehøjde på 7,5 m.
Hvis der er meget vand kan den gamle pumpe fra 1926 også tages i brug, hvilket giver yderligere 6.000 m³ i ydeevne.
+
Se også: Audebo Pumpestation ca. 1914.
Se også: Audebo Pumpekanal 1937.
Se også: Pumpemesterens bolig.
Se også: Audebodæmningen.
Se også: Lammefjorden.
Kilde: Pumpestationens hjemmeside: www.http://audebopumpestation.dk - Lokalarkivet 2012.--SOC 28. aug 2012, 15:52 (CEST)
