Forskel mellem versioner af "Vagtværnet i Nykøbing Sj."
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
(6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | Vagtværnet i [[Nykøbing Sjælland]].[[Fil:Vagtværnet 1.jpg| | + | Vagtværnet i [[Nykøbing Sjælland]].[[Fil:Vagtværnet 1.jpg|500px|right|center|Vagtværnet i Nykøbing Sjælland maj 1945. - Foto: Lissie Bickham, Christiansfeld, 2015. ]] |
Vagtværnet var antaget af byrådet, og fungerede i halvandet til to år i krigen 1940-45s sidste par år. | Vagtværnet var antaget af byrådet, og fungerede i halvandet til to år i krigen 1940-45s sidste par år. | ||
Linje 19: | Linje 19: | ||
+ | + | ||
− | ''Landsretssagfører Henry Gideon fortæller til Holbæk Amts Venstreblad 11. november 1954 på 10-års dagen for oprettelsen af vagtværnet:'' | + | ''Landsretssagfører [[Henry Andreas Gideon]] fortæller til Holbæk Amts Venstreblad 11. november 1954 på 10-års dagen for oprettelsen af vagtværnet:'' |
1944 i september blev politiet arresteret af tyskerne, og 11. november 1944 besluttede byrådet at oprette et vagtværn. | 1944 i september blev politiet arresteret af tyskerne, og 11. november 1944 besluttede byrådet at oprette et vagtværn. | ||
− | Det skete ikke samme dag landet over, men i Nykøbing blev også oprettet et vagtværn, og der er grund til at huske dette. | + | Det skete ikke samme dag landet over, men i [[Nykøbing Sjælland]] blev også oprettet et vagtværn, og der er grund til at huske dette. |
De mænd, der påtog sig den utaknemmelige opgave, fik ringe tak for det i sin tid. Navnlig i begyndelsen misforstod befolkningen meningen med disse vagtværn, og urolige hoveder betegnede ofte mandskabet med sprogets værste gloser. det var i høj grad ufortjent, for disse mænd løste en stor opgave. | De mænd, der påtog sig den utaknemmelige opgave, fik ringe tak for det i sin tid. Navnlig i begyndelsen misforstod befolkningen meningen med disse vagtværn, og urolige hoveder betegnede ofte mandskabet med sprogets værste gloser. det var i høj grad ufortjent, for disse mænd løste en stor opgave. | ||
Linje 31: | Linje 31: | ||
''9 mand klarede vagttjenesten:'' | ''9 mand klarede vagttjenesten:'' | ||
+ | [[Fil:Henry Andreas Gideon.jpg|200px|thumb|left|Landsretssagfører Henry Andreas Gideon ca. 1950.]] | ||
− | Landsretssagfører Henry Gideon blev valgt til leder af vagtværnet, og han organiserede vagttjenesten. | + | Landsretssagfører [[Henry Andreas Gideon]] blev valgt til leder af vagtværnet, og han organiserede vagttjenesten. |
Et lønnet mandskab på 9 mand dannede det egentlige vagtværn. Desuden var der en reserve på 20, men de kom aldrig i funktion. De var delt op i to grupper, der skulle kunne træde til, hvis større udrykninger blev påkrævet. | Et lønnet mandskab på 9 mand dannede det egentlige vagtværn. Desuden var der en reserve på 20, men de kom aldrig i funktion. De var delt op i to grupper, der skulle kunne træde til, hvis større udrykninger blev påkrævet. | ||
Linje 38: | Linje 39: | ||
Mandskabet blev antaget efter annoncering, og man bestræbte sig for kun at antage pålidelige folk, som man kendte. Man havde alligevel nær brændt sig, for blandt ansøgerne var en tilflytter, som dengang spillede en vis rolle i byen. Han var bokser og velegnet til vagttjeneste, men man tog ham alligevel ikke. Efter kapitulationen viste det sig da også, at han blev anholdt i en anden by for at samarbejde med tyskerne. Da såvel sagfører Gideon som andre af vagtværnets mandskab var med i frihedsbevægelsen, havde det ikke været rart at have sådan en fyr med i vagtværnet. | Mandskabet blev antaget efter annoncering, og man bestræbte sig for kun at antage pålidelige folk, som man kendte. Man havde alligevel nær brændt sig, for blandt ansøgerne var en tilflytter, som dengang spillede en vis rolle i byen. Han var bokser og velegnet til vagttjeneste, men man tog ham alligevel ikke. Efter kapitulationen viste det sig da også, at han blev anholdt i en anden by for at samarbejde med tyskerne. Da såvel sagfører Gideon som andre af vagtværnets mandskab var med i frihedsbevægelsen, havde det ikke været rart at have sådan en fyr med i vagtværnet. | ||
− | De 9 blev udtaget, og som passede tjenesten fra 11. november 1944 til 13. maj 1945, var følgende | + | De 9 blev udtaget, og som passede tjenesten fra 11. november 1944 til 13. maj 1945, var følgende: Fragtmand Godtfred Nielsen, arbejdsmand Axel Henriksen, æggepakker Verner Jensen, chauffør Harry holm, murerarbejdsmand Sv. Mortensen, arbejdsmand Vald. Christensen, landmand Vilh. Larsen, murermester Robert Larsen og entreprenør Grenaa Nielsen. |
+ | ''Beskeden udrustning:'' | ||
+ | Vagtværnet havde først stationslokale med døgnvagt i vognmand [[Laurits Jacobsen]] går i Algade 64, og senere i den daværende politistation ved kommunekontoret. | ||
+ | De arbejdede i to hold på hver tre mand, således at de tre andre havde dagvagt, og afløste på fridage. | ||
+ | De to hold var i tjeneste på gaden hver 8 timer, det ene i tiden kl. 18-02 og det andet kl. 22-06, så alle var ude i de vanskelige nattetimer kl. 22-06. | ||
+ | Fra 6 morgen til kl. 18 var der kun en enkelt mand i vagtlokalet. | ||
+ | |||
+ | Mandskabets udrustning var såre beskeden. De var iført en kappe med livrem, en hue med byvåbenet, en knippel og en stavlygte. | ||
+ | |||
+ | For hele perioden blev den samlede udgift 33.000,00 kr., hvoraf staten refunderede langt den overvejende del. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ''I virksomhed allerede den første aften:'' | ||
+ | |||
+ | Vagtværnet varetog - så godt det kunne - de politimæssige opgaver, og det kom i virksomhed allerede den første aften, det var ude. Nogle københavnske arbejdere, der arbejdede på de tyske befæstningsværker ved Ebbeløkke, var på sold i byen og lavede spektakler på hotellerne. De var meget overlegne og uregerlige, men da man havde fået en af dem anbragt i arresten, faldt de andre til føje og betalte erstatninger for ødelæggelserne på hotellerne af inventar og spejle. Da man ville løslade den anholdte, befandt han sig så godt hos daværende arrestforvarer Hegaard, at han ville blive der resten af natten. | ||
+ | |||
+ | Den 9. december 1944 blev der skudt en mand ved [[Ellinge Lyng]], og vagtværnet blev i første omgang anmodet om at efterforske sagen, men da den dræbtes hustru gik til tyskerne, som manden havde haft forbindelse med, tog vagtværnet sig ikke mere af sagen. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ''Da to vagtmænd blev taget af tyskerne:'' | ||
+ | [[Fil:Gotfred Nielsen 1.png|400px|thumb|right|Til højre Gotfred Nielsen, og til venstre hans halvbror Peter Larsen ca. 1952. Billedet er taget ved "Solgården" i Holst´s Have. - Foto: Lissie Bickham, Christiansfeldt.]] | ||
+ | |||
+ | |||
+ | En af de mest dramatiske begivenheder indtraf nytårsaften 1944. Da sagfører Gideon noget over midnat var på vej hjem fra et selskab, mødte han en vagtmand, som fortalte, at to af kollegaerne var taget af tyskerne, efter der havde været noget skyderi på [[Vilh. Nielsens Hotel]] ([[Hotel Odsherred]]) og [[Hotel Phønix]]. Mændene var taget med til [[Hotel Phønix]], hvor tyskerne havde deres hovedkvarter. Sagfører Gideon gok derhen og anmodede om at få den øverstkommanderende i tale. | ||
+ | |||
+ | Først efter lang venten kom en anden officer, der begrundede anholdelsen af vagtmændene med, at der var blevet skudt en mand på [[Vilh. Nielsens Hotel]] ([[Hotel Odsherred]]). Gideon bemærkede hertil, at tyskerne jo godt vidste, at det danske vagtværn ikke var bevæbnet med skydevåben, og de to mænd blev herefter frigivet. | ||
+ | |||
+ | En anden sag, som vagtværnet undersøgte og skrev rapport om, var den alvorlige ulykke der skete om bord på skoleskibet "Georg Stage", som under hele krigen havde station i [[Nykøbing Sjælland]] og kun kunne sejle på [[Isefjorden]]. | ||
+ | |||
+ | Den 23. arts 1945 styrtede kaptajn Svendsen ned fra stormasten og dræbtes. Han havde lige kort i forvejen overtaget føringen af skibet efter kaptajn Juncker, og var gået op for at se om rigningen var i orden, til de nye hold elever ankom. | ||
+ | |||
+ | Ialt optog vagtværnet 73 rapporter, som sendtes til stadsadvokaten. En del blev opklaret, men det meste af det blev aldrig klaret. | ||
+ | |||
+ | Foruden hvad der blev skrevet rapport om, klarede vagtværnet imidlertid en masse små affærer underhånden og pr. konduite. | ||
+ | |||
+ | Det var ikke mindst derved, de gjorde deres store nytte. | ||
+ | |||
+ | På 10-års dagen mener sagfører Gideon de bør have tak herfor, som ingen i befrielsesvirvaret tænkte på at give dem. | ||
− | |||
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 1995. - Lissie Bickham, Christiansfeld 2015.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 5. mar 2015, 21:49 (CET) | ''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 1995. - Lissie Bickham, Christiansfeld 2015.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 5. mar 2015, 21:49 (CET) | ||
+ | |||
+ | [[Kategori: Besættelsen/2. Verdenskrig]] |
Nuværende version fra 6. feb 2017, 15:41
Vagtværnet var antaget af byrådet, og fungerede i halvandet til to år i krigen 1940-45s sidste par år.
Vilhelm Larsen og Anders Grenaa Nielsen passede fortrinsvis telefonen, mens de øvrige gik på patrulje rundt om i byen.
Robert Larsen, "Essogården", gik sammen med hunden "Rex", der ses på billedet, og landsretssagfører Henry Andreas Gideon, der var vagtværnets daglige leder.
Henry Gideon var iøvrigt udstyret med et "Ausweis", der gjorde han kunne færdes overalt dag og nat, og det havde han hårdt brug for, idet Henry Gideon havde mange gøremål, og sideløbende også var leder af modstandsbevægelsen i den nordlige del af Odsherred.
Vagtværnet ses på billedet til højre:
Bagerst fra venstre ses: Nr. 1: Grenå Nielsen, nr. 2: Valdemar Christensen, nr. 3: Chauffør Harry Holm, nr. 4: Vognmand Gotfred Nielsen og nr. 5: Robert Larsen.
Forrest fra venstre ses: Nr. 1: Svend Mortensen, nr. 2: Vilhelm Larsen, nr. 3: Henry Andreas Gideon, nr. 4: Aksel Henriksen og nr. 5: Verner Jensen.
Foto: Lissie Bickham, Christiansfeld 2015.
+
Landsretssagfører Henry Andreas Gideon fortæller til Holbæk Amts Venstreblad 11. november 1954 på 10-års dagen for oprettelsen af vagtværnet:
1944 i september blev politiet arresteret af tyskerne, og 11. november 1944 besluttede byrådet at oprette et vagtværn.
Det skete ikke samme dag landet over, men i Nykøbing Sjælland blev også oprettet et vagtværn, og der er grund til at huske dette.
De mænd, der påtog sig den utaknemmelige opgave, fik ringe tak for det i sin tid. Navnlig i begyndelsen misforstod befolkningen meningen med disse vagtværn, og urolige hoveder betegnede ofte mandskabet med sprogets værste gloser. det var i høj grad ufortjent, for disse mænd løste en stor opgave.
Helt erstatte politiet kunne de naturligvis ikke, men i de vanskelige år mærkede befolkningen rigtig, hvad det betød at være uden politi. Alene bevidstheden om, at politiet var der, holder normalt de forbryderiske tilbøjeligheder nede. I den politiløse tid blomstrede de op som ukrudt på en skraldemødding. Da vagtværnet kom til hjalp det straks noget igen.
9 mand klarede vagttjenesten:
Landsretssagfører Henry Andreas Gideon blev valgt til leder af vagtværnet, og han organiserede vagttjenesten.
Et lønnet mandskab på 9 mand dannede det egentlige vagtværn. Desuden var der en reserve på 20, men de kom aldrig i funktion. De var delt op i to grupper, der skulle kunne træde til, hvis større udrykninger blev påkrævet.
Mandskabet blev antaget efter annoncering, og man bestræbte sig for kun at antage pålidelige folk, som man kendte. Man havde alligevel nær brændt sig, for blandt ansøgerne var en tilflytter, som dengang spillede en vis rolle i byen. Han var bokser og velegnet til vagttjeneste, men man tog ham alligevel ikke. Efter kapitulationen viste det sig da også, at han blev anholdt i en anden by for at samarbejde med tyskerne. Da såvel sagfører Gideon som andre af vagtværnets mandskab var med i frihedsbevægelsen, havde det ikke været rart at have sådan en fyr med i vagtværnet.
De 9 blev udtaget, og som passede tjenesten fra 11. november 1944 til 13. maj 1945, var følgende: Fragtmand Godtfred Nielsen, arbejdsmand Axel Henriksen, æggepakker Verner Jensen, chauffør Harry holm, murerarbejdsmand Sv. Mortensen, arbejdsmand Vald. Christensen, landmand Vilh. Larsen, murermester Robert Larsen og entreprenør Grenaa Nielsen.
Beskeden udrustning:
Vagtværnet havde først stationslokale med døgnvagt i vognmand Laurits Jacobsen går i Algade 64, og senere i den daværende politistation ved kommunekontoret.
De arbejdede i to hold på hver tre mand, således at de tre andre havde dagvagt, og afløste på fridage. De to hold var i tjeneste på gaden hver 8 timer, det ene i tiden kl. 18-02 og det andet kl. 22-06, så alle var ude i de vanskelige nattetimer kl. 22-06.
Fra 6 morgen til kl. 18 var der kun en enkelt mand i vagtlokalet.
Mandskabets udrustning var såre beskeden. De var iført en kappe med livrem, en hue med byvåbenet, en knippel og en stavlygte.
For hele perioden blev den samlede udgift 33.000,00 kr., hvoraf staten refunderede langt den overvejende del.
I virksomhed allerede den første aften:
Vagtværnet varetog - så godt det kunne - de politimæssige opgaver, og det kom i virksomhed allerede den første aften, det var ude. Nogle københavnske arbejdere, der arbejdede på de tyske befæstningsværker ved Ebbeløkke, var på sold i byen og lavede spektakler på hotellerne. De var meget overlegne og uregerlige, men da man havde fået en af dem anbragt i arresten, faldt de andre til føje og betalte erstatninger for ødelæggelserne på hotellerne af inventar og spejle. Da man ville løslade den anholdte, befandt han sig så godt hos daværende arrestforvarer Hegaard, at han ville blive der resten af natten.
Den 9. december 1944 blev der skudt en mand ved Ellinge Lyng, og vagtværnet blev i første omgang anmodet om at efterforske sagen, men da den dræbtes hustru gik til tyskerne, som manden havde haft forbindelse med, tog vagtværnet sig ikke mere af sagen.
Da to vagtmænd blev taget af tyskerne:
En af de mest dramatiske begivenheder indtraf nytårsaften 1944. Da sagfører Gideon noget over midnat var på vej hjem fra et selskab, mødte han en vagtmand, som fortalte, at to af kollegaerne var taget af tyskerne, efter der havde været noget skyderi på Vilh. Nielsens Hotel (Hotel Odsherred) og Hotel Phønix. Mændene var taget med til Hotel Phønix, hvor tyskerne havde deres hovedkvarter. Sagfører Gideon gok derhen og anmodede om at få den øverstkommanderende i tale.
Først efter lang venten kom en anden officer, der begrundede anholdelsen af vagtmændene med, at der var blevet skudt en mand på Vilh. Nielsens Hotel (Hotel Odsherred). Gideon bemærkede hertil, at tyskerne jo godt vidste, at det danske vagtværn ikke var bevæbnet med skydevåben, og de to mænd blev herefter frigivet.
En anden sag, som vagtværnet undersøgte og skrev rapport om, var den alvorlige ulykke der skete om bord på skoleskibet "Georg Stage", som under hele krigen havde station i Nykøbing Sjælland og kun kunne sejle på Isefjorden.
Den 23. arts 1945 styrtede kaptajn Svendsen ned fra stormasten og dræbtes. Han havde lige kort i forvejen overtaget føringen af skibet efter kaptajn Juncker, og var gået op for at se om rigningen var i orden, til de nye hold elever ankom.
Ialt optog vagtværnet 73 rapporter, som sendtes til stadsadvokaten. En del blev opklaret, men det meste af det blev aldrig klaret.
Foruden hvad der blev skrevet rapport om, klarede vagtværnet imidlertid en masse små affærer underhånden og pr. konduite.
Det var ikke mindst derved, de gjorde deres store nytte.
På 10-års dagen mener sagfører Gideon de bør have tak herfor, som ingen i befrielsesvirvaret tænkte på at give dem.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 1995. - Lissie Bickham, Christiansfeld 2015.--SOC 5. mar 2015, 21:49 (CET)