Forskel mellem versioner af "Asnæs station"
SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Ved OHJs åbning havde byen 200 indbyggere. I 1924 var der 700 og i 1950 næsten 1000. Under første verdenskrig var opført en kartoffelfabrik (De Danske Tørrerier), som fik...') |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
(29 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | Ved OHJs åbning havde | + | [[Fil:Asnæs station.jpg|400px|thumb|left|Asnæs station, Rådhusvej 1, ca. 1918 med personalet opstillet foran stationen. Til venstre mellem pakhuset og stationen ses en del stykgods, bl.a. et tærskeværk. – Fotograf: Søren Bay.]]Asnæs station, [[Odsherred]]. |
+ | |||
+ | Ved OHJs åbning havde [[Asnæs]] 200 indbyggere. I 1924 var der 700 og i 1950 næsten 1000. | ||
Under første verdenskrig var opført en kartoffelfabrik (De Danske Tørrerier), som fik privat sidespor. Virksomheden er for længst ophørt og sidesporet fjernet. Fabriksbygningen er nu en del af Nordisk Kabel- og Trådfabrikker, hvortil der i 1965 blev anlagt sidespor. | Under første verdenskrig var opført en kartoffelfabrik (De Danske Tørrerier), som fik privat sidespor. Virksomheden er for længst ophørt og sidesporet fjernet. Fabriksbygningen er nu en del af Nordisk Kabel- og Trådfabrikker, hvortil der i 1965 blev anlagt sidespor. | ||
− | '' | + | ''Erling Olsen, Asnæs, fortæller:'' |
+ | |||
+ | I stationsbygningen var både bane- og postkontor, ventesal og stationsforstanderens bolig. Lidt senere blev der bygget et lille rum til postpakker, men uheldigvis lukkede man samtidig for at man kunne se fra ventesalen når togene kørte ind på stationen. | ||
+ | |||
+ | På pladsen mod Toftegårdsvej var der en høj signalmast med to arme, som med lange jernstænger kunne hejses op og dermed signalere til lokomotivføreren, at man kunne køre ind på stationen. Ved siden af signalmasten var der et vierspil med et stort håndtag, hvormed man kunne hæve og sænke bommene over ved Toftegårdsvej. Det skulle gøres før signalet blev hejst for indkørsel til stationen. | ||
+ | |||
+ | Lidt længere henne ved stationsforstanderens have var en vandbeholder sat op på høje stolper, hvorfra der kunne fyldes vand på damplokomotiverne. | ||
+ | |||
+ | På den anden side af stationsbygningen lå toiletterne. De var nødvendige, for der var ikke toiletter i togene. | ||
+ | |||
+ | Lidt længere henne lå pakhuset, hvor alt fragtgods og banepakker kunne afhentes. Meget gods blev sendt på efterkrav, så kunne man hente det når der var penge til at indløse det med. | ||
+ | |||
+ | Endnu længere henne på baneterrænet var der en træbygning, hvor landmændene læssede deres svin af når de skulle sendes til [[Odsherreds Svineslagteri]] i [[Nykøbing Sjælland]] eller til Holbæk. Senere blev svinene så via en rampe gennet op i en jernbanevogn.[[Fil:Asnæs station 2.jpg|400px|thumb|right|Asnæs Station den 14. maj 1899 på Odsherreds Jernbanes præsentationstur for bl.a. pressen.<br>Toget gør her ophold på Asnæs Station.<br>Bemærk herren til venstre, der åbenbart i hast forlader stationens aftrædelsesfaciliteter for at nå toget.<br>Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]] | ||
+ | |||
+ | Der var også en el-drevet portalkran hvor maskinfabrikken læssede de mange tærskemaskiner, der blev sendt fra [[Asnæs]] ud til hele landet. | ||
+ | |||
+ | Der gik ikke mange tog dengang, men der var betydeligt flere aktiviteter på stationen. | ||
+ | |||
+ | 1899 ved banens åbning ansattes [[Anders Olsen]] som baneformand. | ||
+ | |||
+ | 1918 til 1947 var stationsforstanderen [[Chr. J. Næsvang]], der et par år havde været stationsforstander ved [[Grevinge station]]. Han byggede hus på Toftegårdsvej. Han var gift med Mary Næsvang, født 1885, og døde den 24. juli 1963. I ægteskabet er en søn, der er mægler i Slagelse, og to døtre, der bor i København. | ||
+ | |||
+ | 1947 til 1961 var stationsforstanderen [[H. C. Westhoff]], der er født 23. oktober 1906, og han var stationsforstander i 12 år. | ||
+ | |||
+ | 1947 den 22. juli rejste overportør Johs. Madsen, der er født 1897, til Beldringe station på Odense-Bogense banen som stationsmester. Han var på Asnæs station omkring 25 år. Han var en af de bærende kræfter i Asnæs Indre Missions samfunds arbejde. | ||
+ | |||
+ | 1961 den 1. december blev [[Ove Svejstrup]] udnævnt til stationsforstander. | ||
+ | |||
+ | 1964 den 18. september er stationsforstanderen, R. M. Carstensen, ved [[Vig station]], flyttet til stationsforstanderstillingen ved Asnæs station. Han var en tid formand for [[Nykøbing Sj. Biblioteksforening]]. | ||
+ | |||
+ | 1970 søgte stationsforstanderen R. M. Carstensen sin afsked på grund af alder. | ||
+ | |||
+ | 1970 den 26. november er den 35-årige trafikassistent Tage Nielsen udnævnt til stationsforstander. | ||
+ | |||
+ | Han begyndte sin karriere ved Thisted-Fjerritslev Jernbane som portørassistent 1960. Han blev 1. april 1964 ansat som portør ved [[Odsherreds Jernbane]] ved [[Fårevejle station]], hvor han 1. april 1969 udnævntes til trafikassistent. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Se også: [[Asnæs station indvielsen 1899]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Anders Olsson]]. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | ''Kilder:'' | ||
+ | |||
+ | ''Odsherreds Jernbane 1899-1974 udg. af Dansk Jernbane-Klub''. | ||
+ | |||
+ | ''Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.'' | ||
+ | |||
+ | ''Holbæk Amts Venstreblad 18. november 1959 og 25. juli 1963 og 19. september 1964 og 26. november 1970.'' | ||
+ | |||
+ | ''Odsherred Tidende 22. juli 1947.'' - --[[Bruger:SOC|SOC]] 10. jan 2012, 15:15 (CET) | ||
− | [[Kategori: | + | [[Kategori: Odsherreds Jernbane]] |
+ | [[Kategori: Stationer]] |
Nuværende version fra 3. feb 2019, 14:03
Ved OHJs åbning havde Asnæs 200 indbyggere. I 1924 var der 700 og i 1950 næsten 1000.
Under første verdenskrig var opført en kartoffelfabrik (De Danske Tørrerier), som fik privat sidespor. Virksomheden er for længst ophørt og sidesporet fjernet. Fabriksbygningen er nu en del af Nordisk Kabel- og Trådfabrikker, hvortil der i 1965 blev anlagt sidespor.
Erling Olsen, Asnæs, fortæller:
I stationsbygningen var både bane- og postkontor, ventesal og stationsforstanderens bolig. Lidt senere blev der bygget et lille rum til postpakker, men uheldigvis lukkede man samtidig for at man kunne se fra ventesalen når togene kørte ind på stationen.
På pladsen mod Toftegårdsvej var der en høj signalmast med to arme, som med lange jernstænger kunne hejses op og dermed signalere til lokomotivføreren, at man kunne køre ind på stationen. Ved siden af signalmasten var der et vierspil med et stort håndtag, hvormed man kunne hæve og sænke bommene over ved Toftegårdsvej. Det skulle gøres før signalet blev hejst for indkørsel til stationen.
Lidt længere henne ved stationsforstanderens have var en vandbeholder sat op på høje stolper, hvorfra der kunne fyldes vand på damplokomotiverne.
På den anden side af stationsbygningen lå toiletterne. De var nødvendige, for der var ikke toiletter i togene.
Lidt længere henne lå pakhuset, hvor alt fragtgods og banepakker kunne afhentes. Meget gods blev sendt på efterkrav, så kunne man hente det når der var penge til at indløse det med.
Endnu længere henne på baneterrænet var der en træbygning, hvor landmændene læssede deres svin af når de skulle sendes til Odsherreds Svineslagteri i Nykøbing Sjælland eller til Holbæk. Senere blev svinene så via en rampe gennet op i en jernbanevogn.Der var også en el-drevet portalkran hvor maskinfabrikken læssede de mange tærskemaskiner, der blev sendt fra Asnæs ud til hele landet.
Der gik ikke mange tog dengang, men der var betydeligt flere aktiviteter på stationen.
1899 ved banens åbning ansattes Anders Olsen som baneformand.
1918 til 1947 var stationsforstanderen Chr. J. Næsvang, der et par år havde været stationsforstander ved Grevinge station. Han byggede hus på Toftegårdsvej. Han var gift med Mary Næsvang, født 1885, og døde den 24. juli 1963. I ægteskabet er en søn, der er mægler i Slagelse, og to døtre, der bor i København.
1947 til 1961 var stationsforstanderen H. C. Westhoff, der er født 23. oktober 1906, og han var stationsforstander i 12 år.
1947 den 22. juli rejste overportør Johs. Madsen, der er født 1897, til Beldringe station på Odense-Bogense banen som stationsmester. Han var på Asnæs station omkring 25 år. Han var en af de bærende kræfter i Asnæs Indre Missions samfunds arbejde.
1961 den 1. december blev Ove Svejstrup udnævnt til stationsforstander.
1964 den 18. september er stationsforstanderen, R. M. Carstensen, ved Vig station, flyttet til stationsforstanderstillingen ved Asnæs station. Han var en tid formand for Nykøbing Sj. Biblioteksforening.
1970 søgte stationsforstanderen R. M. Carstensen sin afsked på grund af alder.
1970 den 26. november er den 35-årige trafikassistent Tage Nielsen udnævnt til stationsforstander.
Han begyndte sin karriere ved Thisted-Fjerritslev Jernbane som portørassistent 1960. Han blev 1. april 1964 ansat som portør ved Odsherreds Jernbane ved Fårevejle station, hvor han 1. april 1969 udnævntes til trafikassistent.
Se også: Asnæs station indvielsen 1899.
Se også: Anders Olsson.
Kilder:
Odsherreds Jernbane 1899-1974 udg. af Dansk Jernbane-Klub.
Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.
Holbæk Amts Venstreblad 18. november 1959 og 25. juli 1963 og 19. september 1964 og 26. november 1970.
Odsherred Tidende 22. juli 1947. - --SOC 10. jan 2012, 15:15 (CET)