Forskel mellem versioner af "Zythpen-Adeler"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| (19 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Fil:Zytphen Adeler.JPG|left|300px|thumb|Zythpen-Adelers statue i Fårevejle kirkeby. Foto: SOC]]'''Georg Frederik Otto | + | [[Fil:Zytphen Adeler.JPG|left|300px|thumb|Zythpen-Adelers statue i Fårevejle kirkeby. Foto: SOC]]'''Georg Frederik Otto de Falsen Zytphen-Adeler''' |
1838 giftede Bertha Adelers datterdatter Bertha Henriette Frederikke Løvenskjold sig med løjtnant Georg Frederik Otto von Zytphen-Adeler, og i 1838 blev han optaget i den danske adelsstand, og i 1839 overtog han [[Dragsholm Slot]]. Ægteskabet varede desværre ikke så længe, for 7 år senere døde Bertha Adeler, og det har ikke været muligt at finde optegnelser om hvorfor. | 1838 giftede Bertha Adelers datterdatter Bertha Henriette Frederikke Løvenskjold sig med løjtnant Georg Frederik Otto von Zytphen-Adeler, og i 1838 blev han optaget i den danske adelsstand, og i 1839 overtog han [[Dragsholm Slot]]. Ægteskabet varede desværre ikke så længe, for 7 år senere døde Bertha Adeler, og det har ikke været muligt at finde optegnelser om hvorfor. | ||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Zytphen Adeler er nok den mest ideerige og aktive godsherre, som [[Dragsholm Slot]] har haft, for i de små 40 år han residerede på godset kom det til store forandringer hvor han blandt andet afskaffede hoveriet, og samtidig gennemgik han kritisk sine fæstere. De uduelige smed han ud med det samme, mens de andre blev hjulpet med bl.a. eftergivelse af gæld. og samtidig gik han i gang med at forbedre hovedgårdsdriften, og inden længe var Dragsholms jorde nogle af de bedste i landet, og en af grundene var, at de var blevet drænet med drænrør. Og så i 1848 var han den første i Danmark som drev roedyrkning i stor målestok, og var helt med i den sidste nye udvikling da han i 1856 indførte dampkraft til tærskeværker og andre maskiner, som var fastgjorte. Ydermere kasserede han de gamle hjulplove, og indførte de sidste nye svingplove, og det ikke kun hos sig selv, men også hos bønderne. | Zytphen Adeler er nok den mest ideerige og aktive godsherre, som [[Dragsholm Slot]] har haft, for i de små 40 år han residerede på godset kom det til store forandringer hvor han blandt andet afskaffede hoveriet, og samtidig gennemgik han kritisk sine fæstere. De uduelige smed han ud med det samme, mens de andre blev hjulpet med bl.a. eftergivelse af gæld. og samtidig gik han i gang med at forbedre hovedgårdsdriften, og inden længe var Dragsholms jorde nogle af de bedste i landet, og en af grundene var, at de var blevet drænet med drænrør. Og så i 1848 var han den første i Danmark som drev roedyrkning i stor målestok, og var helt med i den sidste nye udvikling da han i 1856 indførte dampkraft til tærskeværker og andre maskiner, som var fastgjorte. Ydermere kasserede han de gamle hjulplove, og indførte de sidste nye svingplove, og det ikke kun hos sig selv, men også hos bønderne. | ||
| − | Men det skal med, at han de fårste år på slottet byggede et teglværk i starreklinte, og her fik han i 1848 tilladelse til at bygge en avlsgård i forbindelse med teglværket, men den blev dog først opført 10-15 år senere. Men det var ikke det eneste byggeri, for han fik opført en skovriddergård ved Skarresø i 1841, Vejrhøjgård og Næsgård omkring 1850-erne. Hans største bygningsprojekt blev dog da avlsbygningerne på Dragsholm | + | Men det skal med, at han de fårste år på slottet byggede et teglværk i starreklinte, og her fik han i 1848 tilladelse til at bygge en avlsgård i forbindelse med teglværket, men den blev dog først opført 10-15 år senere. Men det var ikke det eneste byggeri, for han fik opført en skovriddergård ved Skarresø i 1841, Vejrhøjgård og Næsgård omkring 1850-erne. Hans største bygningsprojekt blev dog da avlsbygningerne på [[Dragsholm Slot]] brændte ned i 1848, men allerede samme år fik han dem genopbygget. |
| − | Nu var der kommet tanker om at udtørre Lammefjorden, og man må nok sige Zytphen-Adeler kom til at spille en stor rolle i det projekt. Der var allerede i 1840 fremsat en plan, som skulle udtørre Svinninge Vejle, og så indkalde han i 1850 til et møde om Lammefjorden, og de blev så indtørret i årene 1852 til 1862. Men det var først i 1873 at Aktieselskabet Lammefjordens indtørring blev stiftet, og hvem andre end Zytphen-Adeler blev formand for selskabet. | + | Nu var der kommet tanker om at udtørre [[Lammefjorden]], ved at bygge [[Audebodæmningen]], og man må nok sige Zytphen-Adeler kom til at spille en stor rolle i det projekt. Der var allerede i 1840 fremsat en plan, som skulle udtørre Svinninge Vejle, og så indkalde han i 1850 til et møde om [[Lammefjorden]], og de blev så indtørret i årene 1852 til 1862. Men det var først i 1873 at Aktieselskabet Lammefjordens indtørring blev stiftet, og hvem andre end Zytphen-Adeler blev formand for selskabet. |
| − | Men så i årene efter 1869 solgte han over halvdelen af godsets jorde til godsets fæstebønder, for mens han var aktiv på så mange områder, var han åbenbart ikke så interesseret i om hans fæstebønder blev selvejere. | + | Men så i årene efter 1869 solgte han over halvdelen af godsets jorde til godsets fæstebønder, for mens han var aktiv på så mange områder, var han åbenbart ikke så interesseret i om hans fæstebønder blev selvejere.[[Fil:Zythpen-Adeler.jpg|200px|thumb|right|Lensbaron Georg Frederik de Falsen Zytphen-Adeler ca. 1914. – Fotograf: Ukendt.]] |
| − | På andre områder havde han langt mere forståelse for andre, for i 1868 oprettede han en forbrugsforretning for sine arbejdere, og tog også initiativer til en slags vuggestuer og børnehaver til dem. Men den mest vidgående reform han indførte var dog da han i 1873 forsøgte sig med overskudsdeling, og selvom det drejede sig om 12 procent af overskuddet, og ment som en måde at forbedre arbejdernes lønvilkår, så blev det aldrig udbredt på andre godser, og på Dragsholm varede det kun til hans død i 1878. | + | På andre områder havde han langt mere forståelse for andre, for i 1868 oprettede han en forbrugsforretning for sine arbejdere, og tog også initiativer til en slags vuggestuer og børnehaver til dem. Men den mest vidgående reform han indførte var dog da han i 1873 forsøgte sig med overskudsdeling, og selvom det drejede sig om 12 procent af overskuddet, og ment som en måde at forbedre arbejdernes lønvilkår, så blev det aldrig udbredt på andre godser, og på [[Dragsholm Slot]] varede det kun til hans død i 1878. |
| − | Ingen tvivl om, at Baron Georg Frederik Otto | + | Ingen tvivl om, at Baron Georg Frederik Otto de Falsen Zytphen-Adeler har for evig tid sat sit præg på Udviklingen i [[Odsherred]]. |
| − | + | 1853 blev han valgt til præsident for Holbæk Amts økonomiske Selskab, der på det tidspunkt var den eneste landboforening i Holbæk Amt, som det hed dengang, men han blev ikke genvalgt 1865. | |
| − | [[Kategori:Personer]] | + | 1865 den 9. december indbød han gårdejer, og senere folketingsmedlem Hans Jensen, Kundby, og lærer Hansen fra Sdr. Asmindrup, til et møde på Fauerbo kro om oprettelse af Holbæk Landboforening. |
| + | |||
| + | 1866 den 23. januar blev der holdt stiftende generalforsamling, og Baron Georg Frederik Otto de Falsen Zytphen-Adeler blev valgt til præsident, og gårdejer Hans Jensen, Kundby, blev vicepræsident. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | '''Lensbaron Georg Frederik de Falsen Zytphen-Adeler:''' | ||
| + | |||
| + | Lensbaron Georg Frederik de Falsen Zytphen-Adeler er født 31. januar 1870 i Dønnerup, Holmstrup Sogn. | ||
| + | |||
| + | Kom den d. 9. januar 1932 til København. | ||
| + | |||
| + | Han var dansk lensbaron til Baroniet Adelersborg, og hofjægermester. | ||
| + | |||
| + | Baroniet Adelersborg blev opløst 1921. | ||
| + | |||
| + | Han var søn af Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler og hustru Malvina født de Falsen. | ||
| + | |||
| + | Han blev student fra Århus 1890. | ||
| + | |||
| + | Cand. polit. 1894. | ||
| + | |||
| + | Gesandtskabsattaché 1905-08. [[Fil:Petra Zytphen-Adeler.jpg|200px|thumb|right|Lensbaronesse Petra Zytphen-Adeler ca. 1914. – Fotograf: Ukendt. ]] | ||
| + | |||
| + | Gift med Petra Zytphen-Adeler, som er født Steensen-Leth den 6. september 1873, som datter af kammerherre Carl Steensen-Leth. | ||
| + | |||
| + | Han var Ridder af Dannebrog og af den Belgiske Leopolds Orden. | ||
| + | |||
| + | Ejede [[Dragsholm Slot]] (Adelersborg) 1908-1932. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | '''Lensbaronesse Petra Zytphen-Adeler:''' | ||
| + | |||
| + | Lensbaronesse Petra Zytphen-Adeler, født Steensen-Leth, 6. september 1873, som datter af kammerherre Carl Steensen-Leth. | ||
| + | |||
| + | Gift med Lensbaron Georg Frederik de Falsen Zytphen-Adeler. | ||
| + | |||
| + | Dør 1. april 1922 i København. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | ''Kilde: Diverse skrifter og brochurer om Odsherred. - Lokalarkivet 2012. - Nordvestnyt 16. januar 2016.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 26. jun 2011, 21:11 (CEST) | ||
| + | |||
| + | [[Kategori: Personer]] | ||
| + | [[Kategori: Dragsholm Slot]] | ||
| + | [[Kategori: Gårdejere]] | ||
Nuværende version fra 17. jan 2016, 20:30
1838 giftede Bertha Adelers datterdatter Bertha Henriette Frederikke Løvenskjold sig med løjtnant Georg Frederik Otto von Zytphen-Adeler, og i 1838 blev han optaget i den danske adelsstand, og i 1839 overtog han Dragsholm Slot. Ægteskabet varede desværre ikke så længe, for 7 år senere døde Bertha Adeler, og det har ikke været muligt at finde optegnelser om hvorfor.
Zytphen Adeler er nok den mest ideerige og aktive godsherre, som Dragsholm Slot har haft, for i de små 40 år han residerede på godset kom det til store forandringer hvor han blandt andet afskaffede hoveriet, og samtidig gennemgik han kritisk sine fæstere. De uduelige smed han ud med det samme, mens de andre blev hjulpet med bl.a. eftergivelse af gæld. og samtidig gik han i gang med at forbedre hovedgårdsdriften, og inden længe var Dragsholms jorde nogle af de bedste i landet, og en af grundene var, at de var blevet drænet med drænrør. Og så i 1848 var han den første i Danmark som drev roedyrkning i stor målestok, og var helt med i den sidste nye udvikling da han i 1856 indførte dampkraft til tærskeværker og andre maskiner, som var fastgjorte. Ydermere kasserede han de gamle hjulplove, og indførte de sidste nye svingplove, og det ikke kun hos sig selv, men også hos bønderne.
Men det skal med, at han de fårste år på slottet byggede et teglværk i starreklinte, og her fik han i 1848 tilladelse til at bygge en avlsgård i forbindelse med teglværket, men den blev dog først opført 10-15 år senere. Men det var ikke det eneste byggeri, for han fik opført en skovriddergård ved Skarresø i 1841, Vejrhøjgård og Næsgård omkring 1850-erne. Hans største bygningsprojekt blev dog da avlsbygningerne på Dragsholm Slot brændte ned i 1848, men allerede samme år fik han dem genopbygget.
Nu var der kommet tanker om at udtørre Lammefjorden, ved at bygge Audebodæmningen, og man må nok sige Zytphen-Adeler kom til at spille en stor rolle i det projekt. Der var allerede i 1840 fremsat en plan, som skulle udtørre Svinninge Vejle, og så indkalde han i 1850 til et møde om Lammefjorden, og de blev så indtørret i årene 1852 til 1862. Men det var først i 1873 at Aktieselskabet Lammefjordens indtørring blev stiftet, og hvem andre end Zytphen-Adeler blev formand for selskabet.
Men så i årene efter 1869 solgte han over halvdelen af godsets jorde til godsets fæstebønder, for mens han var aktiv på så mange områder, var han åbenbart ikke så interesseret i om hans fæstebønder blev selvejere.
På andre områder havde han langt mere forståelse for andre, for i 1868 oprettede han en forbrugsforretning for sine arbejdere, og tog også initiativer til en slags vuggestuer og børnehaver til dem. Men den mest vidgående reform han indførte var dog da han i 1873 forsøgte sig med overskudsdeling, og selvom det drejede sig om 12 procent af overskuddet, og ment som en måde at forbedre arbejdernes lønvilkår, så blev det aldrig udbredt på andre godser, og på Dragsholm Slot varede det kun til hans død i 1878.
Ingen tvivl om, at Baron Georg Frederik Otto de Falsen Zytphen-Adeler har for evig tid sat sit præg på Udviklingen i Odsherred.
1853 blev han valgt til præsident for Holbæk Amts økonomiske Selskab, der på det tidspunkt var den eneste landboforening i Holbæk Amt, som det hed dengang, men han blev ikke genvalgt 1865.
1865 den 9. december indbød han gårdejer, og senere folketingsmedlem Hans Jensen, Kundby, og lærer Hansen fra Sdr. Asmindrup, til et møde på Fauerbo kro om oprettelse af Holbæk Landboforening.
1866 den 23. januar blev der holdt stiftende generalforsamling, og Baron Georg Frederik Otto de Falsen Zytphen-Adeler blev valgt til præsident, og gårdejer Hans Jensen, Kundby, blev vicepræsident.
Lensbaron Georg Frederik de Falsen Zytphen-Adeler:
Lensbaron Georg Frederik de Falsen Zytphen-Adeler er født 31. januar 1870 i Dønnerup, Holmstrup Sogn.
Kom den d. 9. januar 1932 til København.
Han var dansk lensbaron til Baroniet Adelersborg, og hofjægermester.
Baroniet Adelersborg blev opløst 1921.
Han var søn af Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler og hustru Malvina født de Falsen.
Han blev student fra Århus 1890.
Cand. polit. 1894.
Gesandtskabsattaché 1905-08.
Gift med Petra Zytphen-Adeler, som er født Steensen-Leth den 6. september 1873, som datter af kammerherre Carl Steensen-Leth.
Han var Ridder af Dannebrog og af den Belgiske Leopolds Orden.
Ejede Dragsholm Slot (Adelersborg) 1908-1932.
Lensbaronesse Petra Zytphen-Adeler:
Lensbaronesse Petra Zytphen-Adeler, født Steensen-Leth, 6. september 1873, som datter af kammerherre Carl Steensen-Leth.
Gift med Lensbaron Georg Frederik de Falsen Zytphen-Adeler.
Dør 1. april 1922 i København.
Kilde: Diverse skrifter og brochurer om Odsherred. - Lokalarkivet 2012. - Nordvestnyt 16. januar 2016.--SOC 26. jun 2011, 21:11 (CEST)
