Forskel mellem versioner af "Wiggers Købmandshandel"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
m
 
(19 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Viggers Købmandshandel.jpg|400px|thumb|left|Viggers Købmandshandel, Bråde, ca. 1865 med købmand Viggers yderst til højre med to piger. - Fotograf: Ukendt.]]
+
[[Fil:Viggers Købmandshandel.jpg|400px|thumb|left|Wiggers Købmandshandel, Bråde, ca. 1865 med købmand Wiggers yderst til højre med to piger. - Fotograf: Ukendt.]]
  
 
Wiggers Købmandshandel, Brådevej 10 og 12, matr. nr. 12b, [[Bråde]] By, [[Egebjerg]], [[Odsherred]].
 
Wiggers Købmandshandel, Brådevej 10 og 12, matr. nr. 12b, [[Bråde]] By, [[Egebjerg]], [[Odsherred]].
  
Fra dokumenter der blev fundet i kælderen da købmandsbutikken blev afviklet, og som nu opbevares af Trundholm Lokalhistoriske Arkiv, ved man at her lå i 1800-tallet et almindeligt stråtækt hus. Det havde 5 fag vinduer, og en dobbeltdør ud mod vejen.
+
Fra dokumenter der blev fundet i kælderen da købmandsbutikken blev afviklet, og som nu opbevares af Odsherred Lokalarkiv, ved man at her lå i 1800-tallet et almindeligt stråtækt hus. Det havde 5 fag vinduer, og en dobbeltdør ud mod vejen.
  
Ejeren var Gans Chr. Wiggers, der i 1859 havde fået næringsbrev som snedker, og tilladelse til at drive snedkervirksomhed i boligen.
+
Ejeren var Hans Chr. Wiggers, der i 1859 havde fået næringsbrev som snedker, og tilladelse til at drive snedkervirksomhed i boligen.
  
 
Han indrettede også en købmandsforretning med detailhandel, og i 1870 fik han brændevinsbevilling, hvilket kun blev givet forretninger med en vis status.
 
Han indrettede også en købmandsforretning med detailhandel, og i 1870 fik han brændevinsbevilling, hvilket kun blev givet forretninger med en vis status.
Linje 11: Linje 11:
 
1886 lå han inde med et varelager for kr. 3.351,00, som var meget velassorteret. Udover købmandsvarer havde han klipfisk, frakker, briller, spanskrør, champagne og meget andet.
 
1886 lå han inde med et varelager for kr. 3.351,00, som var meget velassorteret. Udover købmandsvarer havde han klipfisk, frakker, briller, spanskrør, champagne og meget andet.
  
Der var også brevsamlingssted og postforsørgelse.
+
1904 blev oprettet brevsamlingssted og postforsørgelse.
  
 
Wiggers datter, Meta, blev gift med en søn fra pibedrejeriet på [[Christiansdal Pibefabrik]] på Grønland, Valdemar Christiansen. De overtog forretningen efter Wiggers, byggede om, og udvidede handelen, og fik bl.a. oprettet et håndapotek.
 
Wiggers datter, Meta, blev gift med en søn fra pibedrejeriet på [[Christiansdal Pibefabrik]] på Grønland, Valdemar Christiansen. De overtog forretningen efter Wiggers, byggede om, og udvidede handelen, og fik bl.a. oprettet et håndapotek.
  
Forretningen gik i arv til deres søn, Knud Martens Christiansen, der var gift med Emmy. Han byggede en stor længe mod vest, og indrettede en meget større butik med to diske, kælder og baglokale. Med store bogstaver stod der hen over døren, og de to store butiksvinduer:
+
Forretningen gik i arv til deres søn, [[Knud Martens Christiansen]], der var gift med Emmy. Han byggede en stor længe mod vest, og indrettede en meget større butik med to diske, kælder og baglokale. Med store bogstaver stod der hen over døren, og de to store butiksvinduer:
 +
 
  
 
'''K. M. CHRISTIANSENS KØBMANDSHANDEL - (Bråde Købmandshandel):'''.
 
'''K. M. CHRISTIANSENS KØBMANDSHANDEL - (Bråde Købmandshandel):'''.
Linje 21: Linje 22:
 
Det blev til en stor og meget velorganiseret forretning med en stor omsætning. Han havde en kommis, sommetider to, og hans kone Emmy og datteren Agnete var tit med i forretningen, det vil sige der var op til 5 mennesker til at ekspedere i forretningen, hvilket siger noget om hvor stor den var.
 
Det blev til en stor og meget velorganiseret forretning med en stor omsætning. Han havde en kommis, sommetider to, og hans kone Emmy og datteren Agnete var tit med i forretningen, det vil sige der var op til 5 mennesker til at ekspedere i forretningen, hvilket siger noget om hvor stor den var.
  
Der var postkontor, hvor man kunne købe frimærker, dende og modtage breve og pakker. Hver mogen kom postvarer og aviser fra Nykøbing, som postbudene kørte ud med. Der var også håndkøbsudsalg fra [[Nykøbing Sj. Apotek]], og i gården havde de benzintank. Han handlede også med foderstoffer, hvortil der blev bygget en lagerbygning, hvor der var en lagerforvalter, som også var chauffør og kørte ud med købmandsvarer og foderstoffer til kunderne. Foran butikken var et stativ med rør hvor hestene kunne bindes, og på den modsatte side af vejen, hvor der i 1940-erne stod fire store kastanjetræer, var der også plads til at holde med hestekøretøjer.
+
Der var postkontor, hvor man kunne købe frimærker, dende og modtage breve og pakker. Hver mogen kom postvarer og aviser fra Nykøbing (se: [[Beck Olsen, postbud]]), som postbudene kørte ud med. Der var også håndkøbsudsalg fra [[Nykøbing Sj. Apotek]], og i gården havde de benzintank. Han handlede også med foderstoffer, hvortil der blev bygget en lagerbygning, hvor der var en lagerforvalter, som også var chauffør og kørte ud med købmandsvarer og foderstoffer til kunderne. Foran butikken var et stativ med rør hvor hestene kunne bindes, og på den modsatte side af vejen, hvor der i 1940-erne stod fire store kastanjetræer, var der også plads til at holde med hestekøretøjer.
  
 
Derfra gik der en skolesti op over skolelodden ([[Oldhøj]]), ned til Gelstrupvejen på den anden side. den var for Gelstrups skolebørn, og for beboerne når de skulle til købmanden.
 
Derfra gik der en skolesti op over skolelodden ([[Oldhøj]]), ned til Gelstrupvejen på den anden side. den var for Gelstrups skolebørn, og for beboerne når de skulle til købmanden.
Linje 27: Linje 28:
 
Bag ved købmandsforretningen lå der nogle skure, som engang havde været hestestalde, som bl.a. blev benyttet af postbudet fra Nykøbing, der kom i en lille hestevogn med posten. Senere blev et lille røst skur, hvor der også var en brønd, som er der endnu, der lå neden for [[Vestergård]]s have, indrettet til postbudets heste.
 
Bag ved købmandsforretningen lå der nogle skure, som engang havde været hestestalde, som bl.a. blev benyttet af postbudet fra Nykøbing, der kom i en lille hestevogn med posten. Senere blev et lille røst skur, hvor der også var en brønd, som er der endnu, der lå neden for [[Vestergård]]s have, indrettet til postbudets heste.
  
Købmandsforretningen brændte i 1954/55, og blev bygget op igen.
+
1923/24 ansøgte han om tilladelse til at anlægge en benzintank ved sin bopæl. Byrådet gav tilladelsen mod en årlig afgift til kommunen på 20,00 kr.
 +
 
 +
+
 +
 
 +
''Natten til den 15. august 1955 udbrød der brand i loftet over privatlejligheden og forretningen, hvor taget og loftet udbrændte, mens butik og lejlighed blev stærkt beskadiget.<br>I forretningen blev varepartier ødelagt.<br>Det var den 15-årige, Tove Petersen, der tjener i huset, der vågnede om natten i sit værelse over privatlejligheden ved en knitren og buldren, og opdagede hun var spærret inde i lejligheden af røg og ild.<br>Hun tåbte om hjælp ud af et vindue, og svigersønnen, disponent Jørgen Jensen, der bor i en fløj i den vinkelbyggede ejendom, fik sat en stige til vinduet, og fik hjulpet den unge pige ud.<br> samtidig var det lokale brandvæsen ankommet, og man fik hurtigt ileden under kontrol med hjælp af vand fra [[Bråde Gadekær]]<br>Brandårsagen var muligvis en defekt vippekontakt, som i hvert fald var i uorden.[[Fil:Bråde Købmandshandel.jpg|400px|thumb|right|Bråde Købmandshandel ca. 1915. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]''
  
Købmand Christiansen nåede ikke at få set den færdigbygget, han døde i 1956, mens den endnu var under opførelse.
+
+
 +
 
 +
Købmand [[Knud Martens Christiansen]] nåede ikke at få set forretningen færdigbygget, da han døde 17. april 1956, mens den endnu var under opførelse.
  
 
Forretningen gik i arv til datteren og svigersønnen, Agnete og Jørgen Jensen, der havde en datter, som hed Bente.
 
Forretningen gik i arv til datteren og svigersønnen, Agnete og Jørgen Jensen, der havde en datter, som hed Bente.
  
Omkring 1970 blev jørgen syg, og måtte holde op med at drive forretningen.
+
Omkring 1970 blev Jørgen syg, og måtte holde op med at drive forretningen.
  
Den blev lejet ud til købmand Finn Nielsen, og senere til en anden købmand, men som tiden udviklede sig, blev den overflødig, og nedlagt 1983.
+
1976 den 28. oktober Den blev lejet ud til købmand [[Finn Nielsen]], og hustruen Merete.
 +
 
 +
Senere kom en anden købmand til, men som tiden udviklede sig, blev den overflødig, og nedlagt 1983.
  
 
Den blev købt af en skolelærer, Stig Madsen, der lavede den om til lejligheder, der blev lejet ud.
 
Den blev købt af en skolelærer, Stig Madsen, der lavede den om til lejligheder, der blev lejet ud.
  
 +
 +
Se også: [[Knud Martens Christiansen]].
  
 
Se også: [[Bråde Købmandshandel]].
 
Se også: [[Bråde Købmandshandel]].
  
''Kilde: Lokalarkivet 2012.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 28. jul 2012, 21:30 (CEST) - ''Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 19. nov 2012, 14:18 (CET)
+
 
 +
''Kilde: Lokalarkivet 2012. - Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003. - Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 4, 2014.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 19. nov 2012, 14:18 (CET)
  
 
[[Kategori: Købmænd]]
 
[[Kategori: Købmænd]]
 +
[[Kategori: Brevsamlingssteder]]

Nuværende version fra 27. nov 2016, 21:39

Wiggers Købmandshandel, Bråde, ca. 1865 med købmand Wiggers yderst til højre med to piger. - Fotograf: Ukendt.

Wiggers Købmandshandel, Brådevej 10 og 12, matr. nr. 12b, Bråde By, Egebjerg, Odsherred.

Fra dokumenter der blev fundet i kælderen da købmandsbutikken blev afviklet, og som nu opbevares af Odsherred Lokalarkiv, ved man at her lå i 1800-tallet et almindeligt stråtækt hus. Det havde 5 fag vinduer, og en dobbeltdør ud mod vejen.

Ejeren var Hans Chr. Wiggers, der i 1859 havde fået næringsbrev som snedker, og tilladelse til at drive snedkervirksomhed i boligen.

Han indrettede også en købmandsforretning med detailhandel, og i 1870 fik han brændevinsbevilling, hvilket kun blev givet forretninger med en vis status.

1886 lå han inde med et varelager for kr. 3.351,00, som var meget velassorteret. Udover købmandsvarer havde han klipfisk, frakker, briller, spanskrør, champagne og meget andet.

1904 blev oprettet brevsamlingssted og postforsørgelse.

Wiggers datter, Meta, blev gift med en søn fra pibedrejeriet på Christiansdal Pibefabrik på Grønland, Valdemar Christiansen. De overtog forretningen efter Wiggers, byggede om, og udvidede handelen, og fik bl.a. oprettet et håndapotek.

Forretningen gik i arv til deres søn, Knud Martens Christiansen, der var gift med Emmy. Han byggede en stor længe mod vest, og indrettede en meget større butik med to diske, kælder og baglokale. Med store bogstaver stod der hen over døren, og de to store butiksvinduer:


K. M. CHRISTIANSENS KØBMANDSHANDEL - (Bråde Købmandshandel):.

Det blev til en stor og meget velorganiseret forretning med en stor omsætning. Han havde en kommis, sommetider to, og hans kone Emmy og datteren Agnete var tit med i forretningen, det vil sige der var op til 5 mennesker til at ekspedere i forretningen, hvilket siger noget om hvor stor den var.

Der var postkontor, hvor man kunne købe frimærker, dende og modtage breve og pakker. Hver mogen kom postvarer og aviser fra Nykøbing (se: Beck Olsen, postbud), som postbudene kørte ud med. Der var også håndkøbsudsalg fra Nykøbing Sj. Apotek, og i gården havde de benzintank. Han handlede også med foderstoffer, hvortil der blev bygget en lagerbygning, hvor der var en lagerforvalter, som også var chauffør og kørte ud med købmandsvarer og foderstoffer til kunderne. Foran butikken var et stativ med rør hvor hestene kunne bindes, og på den modsatte side af vejen, hvor der i 1940-erne stod fire store kastanjetræer, var der også plads til at holde med hestekøretøjer.

Derfra gik der en skolesti op over skolelodden (Oldhøj), ned til Gelstrupvejen på den anden side. den var for Gelstrups skolebørn, og for beboerne når de skulle til købmanden.

Bag ved købmandsforretningen lå der nogle skure, som engang havde været hestestalde, som bl.a. blev benyttet af postbudet fra Nykøbing, der kom i en lille hestevogn med posten. Senere blev et lille røst skur, hvor der også var en brønd, som er der endnu, der lå neden for Vestergårds have, indrettet til postbudets heste.

1923/24 ansøgte han om tilladelse til at anlægge en benzintank ved sin bopæl. Byrådet gav tilladelsen mod en årlig afgift til kommunen på 20,00 kr.

+

Natten til den 15. august 1955 udbrød der brand i loftet over privatlejligheden og forretningen, hvor taget og loftet udbrændte, mens butik og lejlighed blev stærkt beskadiget.
I forretningen blev varepartier ødelagt.
Det var den 15-årige, Tove Petersen, der tjener i huset, der vågnede om natten i sit værelse over privatlejligheden ved en knitren og buldren, og opdagede hun var spærret inde i lejligheden af røg og ild.
Hun tåbte om hjælp ud af et vindue, og svigersønnen, disponent Jørgen Jensen, der bor i en fløj i den vinkelbyggede ejendom, fik sat en stige til vinduet, og fik hjulpet den unge pige ud.
samtidig var det lokale brandvæsen ankommet, og man fik hurtigt ileden under kontrol med hjælp af vand fra Bråde Gadekær
Brandårsagen var muligvis en defekt vippekontakt, som i hvert fald var i uorden.
Bråde Købmandshandel ca. 1915. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

+

Købmand Knud Martens Christiansen nåede ikke at få set forretningen færdigbygget, da han døde 17. april 1956, mens den endnu var under opførelse.

Forretningen gik i arv til datteren og svigersønnen, Agnete og Jørgen Jensen, der havde en datter, som hed Bente.

Omkring 1970 blev Jørgen syg, og måtte holde op med at drive forretningen.

1976 den 28. oktober Den blev lejet ud til købmand Finn Nielsen, og hustruen Merete.

Senere kom en anden købmand til, men som tiden udviklede sig, blev den overflødig, og nedlagt 1983.

Den blev købt af en skolelærer, Stig Madsen, der lavede den om til lejligheder, der blev lejet ud.


Se også: Knud Martens Christiansen.

Se også: Bråde Købmandshandel.


Kilde: Lokalarkivet 2012. - Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003. - Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 4, 2014.--SOC 19. nov 2012, 14:18 (CET)