Højby Præstegård

Højby Præstegård ca. 1905. Billedet er fra sognekort Højby Sj. ca. 1923.

Højby Præstebolig 1910. - Et foto af Præsteboligen, der blev bygget i 1901. - Billedet er fra: Sognekort Højby Sj. ca. 1923. - Fotograf: Ukendt.

Højby Præstegård, Højby Hovedgade 44, 4573 Højby, er bygget 1901.

Der er 1,4 ha god og smuk have.

Den gamle Præstegård brændte Palmesøndag den 10. april 1718 om morgenen før gudstjenesten, og samtidig brændte den ældste kirkebog, men den som præsten skrev i, og som stammede fra 1700 blev dog reddet. Der var på den tid ingen brandforsikring, men det var almindeligt på den tid, at brandlidte fik hjælp med genopbygningen. Alligevel tog det et par år med genopbygningen, men det var også en stor gård.

Stuehuset havde 29 fag, 6 skorstene og tegltag, og avlsbygningerne var også store. Foruden de 4 længer, der omsluttede gårdspladsen, var der nogle udbygninger mod søen - ialt havde gården 104 fag.

Stuehuset lå, hvor den nye kirkegård blev anlagt, med gavlene mod syd.

Når Højby Præstegård var så stor, hænger det sammen med, at den egentlig var et lille gods.

Den havde 11 tdr. hartkorn på marker i Højby, og desuden nogle mindre lodder forskellige steder bl.a. i Skaverup. En overgang havde præstegården sin jord fordelt på mere end 100 forskellige lodder.

Præsteembedet havde også en lille gård i Gudmindrup, så præsten havde også en fæstebonde.

Dertil kommer præstetiender, som blev leveret i kærven (neg), hvilket ikke alene krævede mere arbejdskraft, for sæden skulle jo tærskes med plejl, men også gav mulighed for at holde en stor besætning.

Ilden var antagelig påsat af en fisker, der ved Frederiksborg Ting blev tiltalt som mordbrænder, men en aften kastede sig i Slotsgraven og omkom.

Det fortælles dog også, at ilden skulle være opstået ved, at en tækkemand havde ligget på taget med en tobakspibe i munden.

Præstegården blev igen opbygget 1720. Det blev den største i byen med sine 98 fag, og af disse var alene stuehuset på 29 fag. Ved opførelsen af den nye præstegård blev ved indretningen af gavlværelser anvendt bygningsdele fra den nedrevne gård. Disse ses endnu, gamle èn fyldningsdøre med bukkehorns og profilerede gerigter. Ligeledes er det nævnt, at lofts- og skillevægsforskalling for en stor dels vedkommende består af planker fra den gamle præstegård.

1740 slog lynet ned i køkkenet og dræbte en Urtegårdsmand.

1755 havde en ung mand sat et ladt jagtgevær fra sig i et kammer, hvor pastor Johan Henric Hansen Schows 9-årige søn fik fat i det. Han tog det med ud i køkkenet hvor hans legekammerat fra Nygård opholdt sig. Under leg med bøssen gik skuddet af, og drengen fra Nygård blev dræbt. Både pastor Johan Henric Hansen Schow, og den unge mand, som havde sat geværet fra sig, fik bøder, der efter datidens forhold var temmelig store.

Den gamle præstegård blev revet ned år 1900, og et gårdanlæg tilhørende kirken blev opført på adressen: Højby, Bag kirken 5.

Se endvidere: Højby Hovedgade 44.

Kilde: Danske Kirker og Præstegårde bind 1. - Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 4 - 1990. - Holbæk Amts Venstreblad 18. januar 1964.--SOC 22. jan 2013, 15:23 (CET)